Teen Titans (Fan fiction)

Jeg skriver om de nu så kendte fem karaktere. Robin Starfire Cyborg Raven og Beast Boy. Det er ikke en lang historie men små episoder der ikke hænger sammen. Ps det er den gamle serie Teen titans ikke den nye Teen titans Go

1Likes
4Kommentarer
191Visninger
AA

2. Hvad mangler..?

Tårnet emmede efter deres sidste kamp, stilheden tog over og stedet lå i svag lys. Hvor den eneste lyd man tydeligt kunne høre  var en ensom ulvs hyl i de tomme rum.

 

Robin sås kun i the crime lab. Studerede, undrede og efterforskede. Alene med sine tanker og spekulationer, i dette mørke mystiske rum. Cyborg, fiksede dele her og der som var gået i stykker på ham efter slaget. Hvor kun lyden fra en flamme puster, og banken kunne høres. Starfire lå på sit værelse, smilet var udskiftet med et mere seriøst ansigt. hendes øjne viste sorg og udmattelse. Ulven sad i hjørnet, den grønne ulv så op mod månen. længslen. Der var spor af ar og sår som tog sin tid at hele. Dele af pelsen manglede, og efterlod den grønne bare hud synlig.

 

Pludselig fyldtes de mørke rum, med en rød blinken og en høj sirene. Og en efter en kom de ud i det store rum. Robin modtog dem, med et ulæseligt blik. ”Har du fundet ud af noget?” sagde Starfire ivrigt. Den grønne ensomme ulv, spidsede ørene men blev ikke forvandlet. ”Der er intet nyt. Men et røveri nede i byen som vi skal indtil.” Svarede han kort. ”Men hvad så med..” mere nåede hun ikke at sige før Robin afbrød: ”Intet nyt. Titans Go. Ulven blev liggende, da de andre fortsatte mod elevatoren. Robin så strengt derover: ”Beastboy, kom!” sagde lederen i en bidende tone. Ulven viste tænder, og knurrede. ”Stop så, lad ham være.” Afbrød Cyborg dem. Robin så skarp efter Cyborg, men bevægede sig dog videre og de tre forlod bygningen. Ulven var ladt tilbage alene, med dets ensomhed.

Ulven forvandlede sig til en prægtig ørn, og fløj ud af en luge i taget.

 

Den fløj, udover havet nød blæsten stryge dens grønne fjer. Rensede sine tanker, og koncentrerede sig om intet andet end at flyve. Han fløj så hurtigt, naturen tillod den. Efter langt tid, var den et velkendt sted fra en gammel gemt erindring. Han lod sine vinger bærer ham, op på vandfaldets top. Gemte minder strømede frem for fulgens sind. Fuglen fløj ned og lod sine fjer kærtegne vandfaldets vand. Fuglens hjerte bankede hårdere ved minderne.

 

De andre titans var tilbage da fuglen, skiftede fra fugl til ulv.

Og gangene i tårnet var atter mørke og tomme. Ulven luntede gennem gangene kom hele vejen ned til kælderen. Hvor hun lå svævende over jorden som en levende død. Øjnene var lukket, og det eneste tegn på fysisk skade var såret under knæet. Ulvens øjne glinsede da den så på hende, og dets hjerte bankede hurtigere.

 

Robin, Starfire og Cyborg snakkede sammen ovenpå. ”Han har slet ikke vist tegn på menneskelig kommunikation siden det skete” Sagde Starfire. ”Hvad skal vi gøre?” Spurgte Cyborg. Robin så tænksomt ud af vinduet. ”Vi må finde hende, og bringe hende tilbage.” Sagde Robin. ”Vi står bag dig.” Sagde hun.

De drog ud for at finde en ven, en hvis sjæl er knust og bliver fanget.

 

 

De ledte i dage, uger og måneder. Der var ingen spor af ham der holdt hende til fange. Slade. Han var som sunket i jorden, og mens de søgte blev ulven mere stille for hver dag der gik. Og bevægede sig efterhånden kun ned i kælderen, og tilbage på værelset på en dag.

 

Men en dag fornemmede ulven noget, og noget gik op for den. Han sprang op og ud på gaden, løb som var det liv eller død. De andre Titans var i byen den selv samme dag ulven løb. Robin råbte til de andre og de fulgte trop. De løb indtil de nåede grotten. Der var mørkt og lugtede muggent. Og der i mørket var der en solstråle der lyste ned på der skinnede på jorden. En mønt. Ulven flakkede rundt om mønten, og Cyborg samlede den op. Og i det samme hørte de hendes stemme.

 

I fandt mit spor, jeg er svag. Og snart ikke i stand til mere. Jer er gemt der hvor lyset nåede og omsluttede mig for så lang tid siden. Fanget og kan ikke finde min egen vej tilbage. I må lede mig. Og bring mig noget jeg altid har. Beklager jeg ikke kan sige mere.

 

Ulven løb og vidste hvor stedet var. Det var midt på gaden, hvor den hvide kappen engang havde omsluttet hende og hun havde besejret mørket selv. Og en lilla gennemsigtig ravn sad på en gren og var lænket af mørk magi. Og gemt for det blotte øje.

 

Starfire prøvede at røre hende magien. Og fik stød gennem kroppen og faldt om. Robin greb hende og hjalp hende op på benene. Robin fik en ide: ”stil jer i en rundkreds rundt om hende.” sagde han. ”Azarath metrion zinthos” og de gentog. Men intet skete. Hendes sjæl var fanget.

 

Ulven løb sin vej, og de andre stod tilbage.

Kort efter kom den løbene tilbage. Den havde en rød diamant i munden og bragte den til fuglen. Den forsvandt.

 

De skyndte sig alle tilbage til tårnet. Ulven løb ned i kælderen hvor Raven var vågnet og stod op. Den grønne ulv blev til en dreng ”Raven..? ” sagde han. ”Beastboy.” sagde hun. Han omfavnede hende.

Og dermed lyste tårnet op i smil endnu engang..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...