Love Me Like You Do | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2015
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Igang
"Det er nu tredje nat vi tilbringer sammen. Hans smil, hans charmerende grønne øjne hiver i mig. Den måde han lader sine varme, bløde fingre glide ned ad mig, og den måde hans læber mødes mine, gør at jeg ikke kan modstå ham, selv om jeg burde". Blake er mode journalist på det verdens kendte Vouge Magazine alt er som det plejer at være, indtil en ny chef dukker op. Hurtigt opstår der seksuelle spændinger mellem dem, men hvem knækker først? Og hvordan er det muligt at have et følelsesmæssigt forhold til sin chef, uden andre finder ud af det? ...

186Likes
60Kommentarer
14622Visninger
AA

1. #1 | New Boss!

 

Love Me Like You Do

 

#1 New Boss!

 

* Blake's POV.

 

Jeg lader mine stilletter ramme gulvet på femte sal. Jeg drejer en halv omgang rundt om mig selv. Alt ligner sig selv, tænker jeg og forsætter med at kigge smilende rundt i rummet, som er opdelt i to. Entre og kontorer. Jeg forsætter ind på mit lille kontor, hvor Sally allerede sidder. Som sædvanligt står der en kop kaffe på mit skrivebord. Jeg smiler taknemlig til Sally, som gengælder smilet.

”Har du hørt det?”, udbryder hun i samme sekund, imens hun sender mig hendes sædvanligt sladre udtryk. Jeg ryster på hoved, imens jeg finder de bedste fem billeder, fra den sidste photoshoot.

”Vi har fået ny chef, en rigtigt lækker og single fyr”, svare hun og sender mig hendes smørret smil. Jeg ved hvad hun hentyder til, men hvor mange gange skal jeg sige det? Jeg er gift med mit job!

”Tak Sally, men jeg tror jeg klare mig fint uden en selvoptaget fyr”, svare jeg og tager min første tår af min, nu lunken kaffe.

”Blake Trainor?”, lyder en sød kvinde stemme.

”Det er mig”, svare jeg og drejer en halv omgang rundt i stolen, så mit blik er på hende.

”Den nye chef, vil se dig”. Jeg prøver ikke at se overrasket ud, men inderst inde kan jeg ikke lade være med at spekulere på hvad han vil tale med mig om? …

 

Mine stilletter rammer nu gulvet på syvende etage, og jeg kan ikke lade være med at se overrasket og forvirrende ud. Alt er forandret, bare på en weekend. De sædvanlige mørke vægge, er blevet hvide. De sædvanlige barstole, som plejede at stå rundt omkring er buttet ud med, sorte læderstole og hvide pelstæpper. Rummet er blevet enormt og tomt. Selv om der er mennesker, eller retter sagt kun kvinder, som bevæger sig og små snakker, virker rummet tomt og koldt. Ingen personlig indflydelse, eller nogle spor af følelser. Hvem tror han, han er? Sådan en idio …

”Blake?”, lyder en fraværende stemme ved siden af mig.

”Ja, hvad er der!”, udbryder jeg direkte ind i hendes smalle ansigt.

”Undskyld jeg .. jeg stod lige i min egen verden”, siger jeg og prøver at rede samtalen med et smil.

”Mr. Styles er klar til at se dig nu”, svare hun og viser mig hen til en høj, bred dør. Hun banker forsigtigt på, inden hun åbner. Hun lukker døren bag i mig. Hårende i nakken rejser sig, imens jeg tager museskridt hen til den sorte læderstol, som er placeret foran hans skrivebord. For første gang i mit liv, er jeg nervøs. Mit hjerte banker på fuld skrue og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.

 

En mørk skygge bevæger sig ned imod mig, i dette store og tomme rum. Igen koldt og ingen sjæl. En høj, mørkt håret fyr med nogle skinnede grønne øjne, dukker frem bag i skrivebordet. Han har et smørret smil på læben og hans blik er direkte rettet imod mig. Hans hår sad perfekt og hans jakkesæt, som kun gjorte ham endnu mere tiltrækkende, var strøget, og sad præcis sådan det skulle side.

”Er du homoseksuel?”, udbryder jeg og bryder den akavet stemning, med en endnu mere akavet og ikke mindst direkte spørgsmål, som jeg bare ikke skulle have sagt, men det røg ud af mig. Mine kinder bliver varme, jeg rødmer og sænker mit hoved i håbet om at undgå øjenkontakt.

”Er det da et problem?”, svare han, med en hæs, kraftfuld, mandig stemme som giver mig kuldegysning langs ryggen.

”Nej … jeg … ”. Jeg mumler og ved ikke hvor denne samtale ender henne. Hvorfor Blake? Hvorfor så akavet? …

”Men nej, jeg er kun interesseret i kvinder”, griner han, imens vores blikke mødes. Hans grønne øjne, skære sig ind igennem mine og jeg føler mig nøgen. Den måde hans blik, langsomt og stilfuld glider ned ad mig, imens han holder det næsten kolde blik på mig, føler mig kun endnu mere nøgen.

 

 

- Første kapitel er kort, de andre bliver længere. 

- Hvad synes i? <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...