Unormal *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Cathy går på en helt almindelig High school, da rektor giver hende to muligheder: hun kan blive i denne her kedelige by og blive hos sine venner og sin kæreste, eller hun kan forsvinde. Hvis hun forsvinder kommer hun direkte ind på en overnaturlig skole, hvor man lærer at beherske sit sind, sine evner, sin fysik, sin intelligens og man for muligheden mellem at vælge mellem forskellige karriere muligheder. Som fx. skuespiller, sanger(inde) politiker, kunstner og mange andre. Cathy er dog ikke sikker på at den sidste mulighed rent faktisk er virkelig - og ikke bare en ualmindelig dårlig joke - før rektor afsløre sit sande jeg. Der er få betingelser for det sidste valg: hun må kun fortælle det til tre personer, hun skal have et dyr med, hun skal slå op med sin kæreste, og hun skal være en god student. For første gang i sit liv, må Cathy vælge mellem en problematisk fremtid dog med store muligheder, eller en nem og ligetil fremtid med ikke helt så store chancer. Lige da hun har besluttet den nemme løsning møder Cathy nogle højst mærkværdige personer, som dog gør at hun må overveje sit valg en ekstra gang.

3Likes
3Kommentarer
256Visninger
AA

2. Krav

Jeg kiggede mistroisk på hende. "Krav?!" Spurgte jeg. Skulle der være krav for at jeg skulle rykke hele min tilværelse til Gud ved hvorhen? Det lød lige lovlig groft.

"Ja," svarede rektor Pomerory med et undskyldende smil, "krav."

"Nå?" Jeg kunne ikke rigtig finde på andet at sige.

"Nummer et: du skal have et dyr med. Jeg har ingen ide om hvorfor, men jeg tror det blandt andet er for at de nye har en ting de ved noget om og sådan. Nummer to: når man rejser, må man højst have fortalt sandheden til tre personer. Det er en ældgammel regel der så vidt jeg ved, kun er der i dag fordi det er en tradition. Men den bliver respekteret, og overholdt-"

"Det lyder ikke så slemt," indvendte jeg, og forsøgte at se det mest positive i den her situation som muligt.

Hun rynkede beklagende panden og sendte mig et medfølende blik. "- nummer tre: man må ikke have nogen gamle relationer med folk, andre end ens familie. Det inkludere detsværre kærester, forlovede, venner osv..."

Jeg smækkede lidende hånden over øjnene. "Sig det er løgn! Please, fortæl mig at du ikke siger hvad jeg tror du siger...?"

"Undskyld - jeg bliver nødt til at fortælle dig, det er nødvendigt (både for dig og dine venner) at bryde båndene med dem."

"Men behøver jeg slå op med Michael?" Jep. Michael er min kæreste. Den havde du måske ikke set komme? Jeg havde mest lyst til at dunke hovedet ned i bordet mens jeg skreg i selvmedlidenhed, og smerte.

"Ja," hviskede hun. "Der er et krav til..."

"Fortæl mig ikke, at jeg bliver nødt til fake min egen død, eller noget i stil med det!" Udbrød jeg arrigt.

"Selvfølgelig ikke!" Hun lød forarget. "Du skal være en dygtig og flittig student."

"Jeg har allerede besluttet mig; jeg bliver her!"

"Måske ville det interessere dig at høre nogle af goderne, ved at vælge skolen?"

"Har jeg et valg?"

"Nej, ikke rigtig. Okay, du vil blive undervist af de bedste lærere landet nogensinde har haft, du vil blive undervist så både din mentale og fysiske styrke bliver forøget, du bliver undervist i lige den uddanelse du gerne vil have og det inkludere popstjerne, skuespiller og lignende - vidste du at mange af de største stjerner faktisk er magiske? - og du vil blive undervist i dine evner, alt efter hvor mange evner og hvor kraftige de er..."

Jeg afbrød da en pludselig tanke strøg ned i mig. "Men jeg har ikke nogen evner!"

"Ikke?" Pomerory løftede skeptisk det ene øjenbryn, og der var noget i hendes stemme der gjorde mig nervøs.

"Nej."

"Jeg er ked af at måtte skuffe dig, unge dame, men end ikke jeg er klar over omfanget af dine evner. Se bare på dengang du startede den der madkamp fordi du blev sur på Mike!"

"Det var altså ikke mig," svarede jeg en smule usikkert.

"Jo det var. Det var dig der fik den burger til at flyve ind i nakken på ham, og da han så sig tilbage troede han at det var ærkerivalen fra football teamet, og så udviklede det sig."

"Det kan jeg godt huske! Jeg styrtede ud af lokalet i en helvedes fart."

"Halvdelen af skolen fik eftersidninger - du var underligt nok ikke en af dem - og rengørings personalet kom på overarbejde."

"Det undrer mig faktisk, at i ikke bare fik eleverne til at rydde op."

"Det kunne vi have gjort, men personalet var alligevel begyndt at sjuske med arbejdet." Vi kiggede indforstået hinanden i øjnene - alle vidste at der ikke var blevet gjort ordentligt rent på skolen i et halvt årti. "Men tilbage til emnet: du har udvist talent indenfor alle elementerne, ordinær magi, avanceret heksekraft og dødelig trolddom. Og sikkert flere vi endnu ikke kender noget til..."

  "Jeg har altså et par spørgsmål! Hvad hedder skolen? Hvordan foregår det der? Hvornår skulle jeg tage afsted? Hvordan skulle jeg komme derhen, hvis jeg ikke ved hvor det ligger? Hvad er du, og hvad laver du her?"

  "Det var mange spørgsmål," sukkede hun, "men nuvel. Jeg må hellere besvare de få af dem jeg kan afsløre."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...