Unormal *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Cathy går på en helt almindelig High school, da rektor giver hende to muligheder: hun kan blive i denne her kedelige by og blive hos sine venner og sin kæreste, eller hun kan forsvinde. Hvis hun forsvinder kommer hun direkte ind på en overnaturlig skole, hvor man lærer at beherske sit sind, sine evner, sin fysik, sin intelligens og man for muligheden mellem at vælge mellem forskellige karriere muligheder. Som fx. skuespiller, sanger(inde) politiker, kunstner og mange andre. Cathy er dog ikke sikker på at den sidste mulighed rent faktisk er virkelig - og ikke bare en ualmindelig dårlig joke - før rektor afsløre sit sande jeg. Der er få betingelser for det sidste valg: hun må kun fortælle det til tre personer, hun skal have et dyr med, hun skal slå op med sin kæreste, og hun skal være en god student. For første gang i sit liv, må Cathy vælge mellem en problematisk fremtid dog med store muligheder, eller en nem og ligetil fremtid med ikke helt så store chancer. Lige da hun har besluttet den nemme løsning møder Cathy nogle højst mærkværdige personer, som dog gør at hun må overveje sit valg en ekstra gang.

3Likes
3Kommentarer
260Visninger
AA

3. Beslutning...

"... Og det skulle forstås - hvordan?"

Hun sukkede og lukkede øjnene et øjeblik. "Skolen hedder Lake High, og du finder ud af hvordan det foregår hvis - når? - du når frem. Jeg er en Søger. Eller så du også forstår det, en heks med en ultra sensitiv fornemmelse for andre og deres talent. Jeg leder efter folk som dig - folk som er blevet opdraget af mennesker og som kan være til skade for andre når de ikke kan styre deres kræfter.

Hvad ved du forresten om telepati?"

Jeg rynkede forvirret øjenbrynene. Alt denne nye viden remset virkelig hurtigt op, gjorde mig omtåget. "Telepati?"

"Du ved hvor man transportere sig fra et sted til et andet? Spektral Transferens - Harry Potter?"

"Jeg ved godt hvad telepati er!" afbrød jeg irriteret. "Men skulle jeg komme til skolen via telepati?"

Pomerory nikkede. Jeg kunne mærke jeg måbede. Hun sendte mig et smil, lige som klokken ringede og signalerede vi havde fri. Jeg så usikkert på hende - måtte jeg forlade skolen - men hun sagde bare: "Kom tilbage senere i dag når du har truffet dit valg."

Jeg rejste mig hurtigt op, tog mine ting og smuttede ud af lokalet med min hjerne kørende på autopilot. Ned til cyklerne, ud fra skolen, hjemad. Men idag var anderledes. Jeg drejede af ved skoven i stedet for at fortsætte ligeud. Min cykel stillede jeg op ad et træ, og brugte stammen som ryglæn. Der var køligt i skyggen, men det var dejligt efter den varme dag. Jeg lukkede øjnene.

Jeg havde allerede halvt bestemt mig til at blive her, men alligevel... der var et eller andet der gjorde mig usikker. Det med at mad kampen havde været min skyld, havde sat nogle tanker igang - kunne jeg ved et uheld starte 3. verdenskrig (godt nok er der et stort spring fra mad kamp til 3. verdenskrig, men alle krige starter vel et sted)? Jeg vidste at jeg også fra nu af når jeg så en ulykke i nyhedene eller noget lignende, ville spekulerer på om det i virkeligheden ikke var min skyld.

Det ville være virkelig egoistisk at fravælge Lake High, men... Michael og min familie var jo her! Jeg mener, hvis der nogensinde er noget der bare er tæt på at retfærdiggøre egoisme, må det være det. Ikke sandt? Eller hvad nu hvis det i virkeligheden var omvendt? At det var selvisk at blive her sammen med dem fordi de havde bug for mig, men så udsætte dem for farer... Mine tanker fløj i de baner indtil jeg til sidst slog øjnene op, og kiggede på mit armbåndsur. 16:00, beslutningen var truffet, 16:01 jeg tog min cykel og svingede mig op på den.

Jeg stod lidt uden for skolen og kunne ikke helt få mig til at gå indenfor og fortælle rektor hvor selvisk jeg var. Bedst som jeg skulle til - endelig - at gå ind, rømmede nogen sig bag mig. Jeg vendte mig om med et sæt, og fik øje på tre personer jeg ikke havde lagt mærke til før. To drenge og en pige.

Den ene dreng var høj og bredskuldret med gyldenbrunt kortklippet hår, markeret kæbe, violette øjne og en læderjakke og et par cowboybukser på. Han havde lange øjenvipper og han studerede mig et øjeblik før han mumlede: "en af os... forkert..." så mødte han forvirret mig blik, og jeg sværger hans øjne skiftede fra violet til mørkeblå! Jeg blev også nødt til at indrømme at han var en smule lækker... Bare en lille smule...

Pigen havde knald rødt hår, fyldige læber og bløde blå øjne. Hun var ikke høj, men slank og med en lilla top og jeans. Hun sendte mig et lille smil, men vendte ellers opmærksomheden mod den anden: "Samuel?"

Samuel svarede ikke men fortsatte med at studere mig. Den sidste dreng havde sort glat hår der gik ned i panden og skjulte hans højre øje. Det øje der ikke var gemt bag håret, var brunt og varmt. Han var asiat, kunne jeg se. Høje kindben og markeret kæbe, klædt lige som Samuel, bare ikke lige så høj. Og dog. Ikke klædt præcis ens - ham her havde en sølvkæde om halsen hvor der sad en sort sten i enden. Han mødte mit blik men så hurtigt væk igen. Jeg vendte også selv blikket mod fortorvet et øjeblik. Så spurgte jeg: "hvem er i?"

Samuel svarede. "Vi kunne spørge dig om det samme."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...