Natten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2015
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Færdig
Handler om én nat mellem en dreng og en pige. Shortstory

0Likes
0Kommentarer
134Visninger

1. Natten

Pejsen havde varmet stuen godt op, og musikken kom stille vandrende ud fra den lille højtaler i hjørnet. Madrassen var velplaceret, så man lå og kiggede ud af de store panoramavinduer, der gav et udsyn over søen. Gulvet var ét stort romantisk rod af puder og tæpper. Hun kiggede op på ham med hendes uskyldige blik, og gik helt hen til madrassen. Han smilede og kiggede på hende som var hun det eneste der var værd at se på. Hun rødmede stadig en smule over hans nøgne overkrop, men var så stille begyndt at vænne sig til at se ham. Han havde straks tilbudt hende hans trøje, da han fandt ud af at hun ingenting havde med. Den hang ned over hendes krop, hvilket fik hende til at virke endnu mindre end hun allerede var. Han stod som en kæmpe ved siden af hende, men da han tog fat om hende var det som om afstanden der var mellem dem forsvandt. Han gav hende et blidt kys på panden, og smilte til hende. ”Kom”, hun trak ham hen til madrassen, og hev ham langsomt ned til sig.

De lagde sig tilrette, og tog et tæppe hen over sig. Pludselig begyndte hendes tænkerynke at komme frem i hendes ansigt, og han vidste med det samme at hun var begyndt at overtænke det hele som hun plejede. ”Er der noget i vejen? ” Hun så tøvende ud, men til sidst besluttede hun sig for at fortælle ham hvad det var der havde gået hende på. ”Jeg er bare ikke god til romantik, og jeg er bange for at gøre noget galt, og,” hendes opremsning blev ved, men han stoppede hende hurtigt. ”Hør her, der er ingen der forventer noget. Vi tager det bare stille og roligt, der er ingen der siger at vi skal gøre noget som helst” Hun kiggede op på ham, for at være sikker på at han ikke løj eller virkede skuffet. Lettet åndede hun op, og havde igen sit fredfyldte blik tilbage. De kiggede længe på hinanden.

De lå og nussede om hindanden, og ved et uheld kom hun til at prikke ham i siden. Et hurtigt hvin slap ud fra hans læber, og hun kiggede overrasket på ham. Inden længe var det overraskede udtryk væk, og hun så på ham med et skummelt blik, og begyndte at kilde ham voldsomt. Han kildede igen, og det blev hurtigt ham der havde overtaget styringen. Hun lå og skreg af grin, med ham sidende halvt oven på hende. De blev ved med at overfalde hindanden, og inden længe var det hende der sad oven på ham. Hun kiggede ham i øjnene og de stoppede stille og roligt deres kamp. Nu lå de der forpustede, og trætte. Han førte hans ene hånd op til hendes ansigt, for at føre hendes hår om bag hendes ører, og væk fra hendes ansigt. Han ville gerne kunne se hende. ”Du ser sexet ud når du sidder på mig,” han ventede de rødmende kinder han vidste ville følge hans kommentar. Ganske rigtigt kom der to store røde plamager på hendes dejlige kinder. Hun lagde sig længere ind over ham, og sagde smilene ”og du ser nuttet ud når du er ved at dø af grin”. Han kiggede på hende med et drillene blik, og sagde ”drenge kan ikke være nuttede”. Hun tænkte sig om for at komme med det perfekte svar til ham ”jo de kan,” han kiggede forventede på hende ”en dreng er nuttet har man lyst til at kysse ham hele tiden”. Endnu engang kiggede han på hende, denne gang mere seriøst, ”vil du da gerne kysse med mig?”. Denne gang rødmede hun ikke, hun afventede ikke, hun kastede sig bare ud i det. I det deres læber mødtes, kunne hun føle hvordan hendes mave snørede sig sammen på en god måde, og hvordan hendes hoved blev let, og alt i verden bare føltes som en leg. ”Ja” sagde hun kækt til ham.  Han kiggede på hende med et forundret blik, men smilte til hende og sagde ”i lige måde”.

De snakkede om alting og ingenting, og alt der imellem. Det var som om de altid havde været sammen, og at der ikke var nogen der kunne forhindre dem i at leve resten af livet sammen. Og måske var det også sådan det var, eller måske var det fordi natten var mørkest og det føltes som om de var de eneste i verdenen, og at de havde brug for hindanden for at overleve i mørket. Men som natten blev lysere, og samtalen langsommere, var det som om at det var deres øjeblik. Det var et øjeblik der blev foreviget med natten. Som solens stråler begyndte at ramme ind igennem vinduet, og deres kroppe var fyldt med søvn, kunne man se deres kroppe tæt viklet sammen. De lå og holdte om hindanden, som om de vidste at det var en nat de aldrig ville kunne få igen, og at når de vågnede ville alting være forandret.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...