Konkurrence bidrag til online forfatter games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2015
  • Opdateret: 22 jan. 2015
  • Status: Igang
Mine konkurrence bidrag til "Online forfatter games" af Viora.

2Likes
5Kommentarer
218Visninger
AA

1. Engel/Engle

 

Her er så mit bidrag til den første udfordring: at skrive et one-shot til ordet engel/engle.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg så mig i spejlet, og pigen med de flaskegrønne øjne og de brune krøller så tilbage på mig. Jeg blinkede en enkelt gang og lagde hovedet på skrå mens jeg opmærksomt fulgte mit spejlbillede gøre det samme.

Jeg fjernede øjnene fra mit spejlbillede, og så ned i vasken i stedet, tog en dyb indånding, vendte mig rundt, og listede stille ind på mit værelse.

De hvide silkegardiner var trukket for, så jeg ikke kunne se ud ad det store vindue, så jeg listede forsigtigt hen, og trak dem en lille smule fra, kun nok til at jeg kunne se ud ad vinduet.

Jeg betragtede den store skov, der så ud til at strække sig i uendeligheder og de mange grantræer der stod spredt over hele arealet. Jeg så månen der stod højt på himmelen, og jeg kunne lige netop ane en lille røgsøjle, der sikkert kom fra nogen der var ude og camperede.

Jeg kom med det samme til at mindes de gange jeg var på camping med min familie om sommeren. Jeg kunne tydeligt huske de gange vi sad rundt om bålet om aftenen, alle iført den varmeste beklædning overhovedet muligt, og ristede skumfiduser mens vi fortalte gyserhistorier.

Det var efterhånden mange år siden vi sidst havde været ”på ekspedition i det vilde” som min far elskede at kalde det.

Jeg stod og spekulerede på om de der sad ved lejrbålet også sad og fortalte gyserhistorier ligesom os, eller om de bare sad i stilheden og nød den sidste varme, inden de ville gå i seng.

Mens jeg stod og skuede over skoven, der saligt blev oplyst af den store måne, så jeg pludselig et lys. Det startede med bare at være en lille kugle, men den voksede sig langsomt større, og i et kort øjeblik stod den helt stille, før den pludselig eksploderede over hele skoven, så en bølge af lys spredte sig som ringe i vandet. Jeg nåede i et split sekund at se det nærme sig  huset, før vi også blev ramt af en bølge.

I et øjeblik var jeg i panik. Alt jeg så, mærkede, følte, tænkte handlede kun om lyset. Det eneste jeg sansede var det lys, der strømmede ind i mig, og flød igennem mine årer.

Derefter følte jeg mig lykkeligere end nogensinde før. Glæden boblede op i mig, og alle mine bekymringer og problemer blev med et ligegyldige.

Men midt i alt det gode, hørte jeg en hviskende stemme ”Cara, kom hjem.”

Jeg nåede kun lige at undre mig, før det hele forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet.

Al glæden og lykken var ovre, og jeg nåede lige at stå lammet i et par sekunder, før jeg indså hvad der lige var sket.

Jeg havde ingen anelse om hvad det var, eller hvorfra det var kommet, og jeg gøs da jeg tænkte på den hviskende stemme.

Kom hjem havde den hvisket, men jeg havde ingen ide om hvad ”hjem” var, for så vidt jeg huskede, stod jeg i mit eget hjem.

Jeg tog en dyb indånding, og overvejede hvad jeg skulle gøre, før jeg besluttede mig for at gå i seng, og tænke på det i morgen, men der var alligevel noget der forhindrede i at gøre det.
Der var noget der trak i mig og dermed gjorde det umuligt for mig at bevæge mig.

Og pludselig indså jeg, at jeg blev nødt til at finde kilden til det fantastiske lys.

***

Hele huset sov, og stilheden var tung som bly. Jeg stod i lang tid og lyttede, men da jeg ikke kunne høre nogen tegn på at andre end mig var vågne, listede jeg forsigtigt ned i entreen, hvor jeg iførte mig en jakke, og listede udenfor i et par ballerinaer.

Da jeg kom ud blev jeg ramt af den kolde luft og jeg skuttede mig, hvorefter jeg forsigtigt listede om i baghaven, hvor de mange æbletræer og små rosenbede stod hist og her, og forsatte ned i enden af haven, indtil jeg kom til det lille hvide plankeværk, hvor der endnu flere roser voksede.

Jeg vendte mig rundt, og så i retning af mine forældres vindue, for at sikre mig at de ikke holdt øje med mig, men lyset var slukket, og alt var fuldkomment stille.

Jeg vendte jeg mig om, og kravlede ubesværet over hegnet, og stod nu inde i den enorme skov.

De enorme træer tronede sig foran mig, og jeg begyndte forsigtigt at bevæge mig ind i det tætte virvar af buske og krat. Det var besværligt men jeg var vant til at færdes herude en gang imellem efter skole, når jeg ikke havde bedre at tage mig til.

I starten var jeg usikker på hvor jeg skulle gå hen, og efter kun tre minutters vandring igennem buskadset, begyndte jeg at indse hvor latterligt det var, at jeg befandt mig i en skov klokken to om natten.

Men lige som jeg var ved at miste modet, kunne jeg mærke kraften trække i mig igen, og jeg kunne mærke hvordan mine ben blev styrret hen imod den.

Efterhånden som jeg kom længere og længere ind i skoven, kunne jeg mærke hvordan kraften blev stærkere indeni mig, og jeg fornemmede lykken der langsomt boblede op i mig igen.

Jeg vidste med det samme at der ikke var langt tilbage, da jeg befandt mig stående nær en lysning i skoven.

Jeg turde ikke gå tættere på, af nervøsitet for hvad der ville møde mig, eller endnu værre: hvis den vidunderlige følelse af lykke forsvandt.

I begyndelsen var der helt stille, men pludselig kunne jeg høre nogle messende stemmer, der uden tvivl kom fra lysningen. I starten var det meget lavt, men det blev højere og højere, og til sidst kunne jeg høre hvad de sagde:

Quod angelus sit vivusi*

Quod angelus sit vivus”

Stemmerne blev højere, og jeg bevægede mig langsomt tættere på. Jeg kunne nu ane et svagt lys og for hvert skridt jeg tog, blev lyset en lille smule kraftigere.

Da jeg kom helt kunne jeg se dem. De stod i en cirkel med hinanden i hænderne, og med det fantastiske lys i midten af kredsen.

De var helt utroligt elegante, og fuldstændig perfekte, med deres hvide vinger og lilla øjne. Deres perfekte læber bevægede sig synkront som de messede ordene.

Quod angelus sit vivus.

Quod angelus sit vivus”

Om og om igen.

 

De var ingenting og alting.

De var engle.

 

*Betyder "englen er i live" hvis man oversætter fra dansk til latin på Google-Translate xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...