LiveForLife -one direction horror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 21 feb. 2015
  • Status: Igang
I 2013 blev verden angrebet af en virus, som ramte alle over 15 år. voksne og teenagere er blevet til blodtørstige væsner, og børn og unge må klare sig selv. I denne historie følger vi Emma som kommer ud på en farlig og vild rejse, hun møder nye mennesker, nogle hun kan stole på og nogle ikke,. Finder de nogensinde en kur mod virusen?

1Likes
0Kommentarer
118Visninger
AA

1. Survive

 

KAPITEL 1.

"Jeg lukkede øjnene og prøvede at lukke alt ude"

 

Jeg strammede grebet om min økse og begyndte at gå. Det var halv-mørkt, og skyerne havde forandret sig fra de varme til de kolde farver. En let brise blæste mit hård foran mit ansigt. 

Mit navn er Emma, epedimien har været her siden jeg var 14. Den har ramt næsten alle over hele kloden, børn under 15 har ikke udviklet nok hormoner til at få sygdommen endu. Heldigvis er jeg ikke ramt selvom jeg er 17, jeg ved ikke hvorfor men det har den altså bare ikke.
Jeg er helt alene, jeg havde engang en gruppe. Vi var 20, så 14, så 9, og til sidst kun mig. Jeg bor alene i en lille butik ude på landet.
Hver dag leder jeg efter overlevende, eller... alle lever jo.. på en måde.

De er ikke som på film, de er klogere nogle af dem hurtigere. De kommer altid når man mindst forventer det, og de venter ikke hvis de er sultne. Hvis du ikke har gættet det endu, er det en zombie epidemi. 

Det hele er planlagt, jeg forlader Middleton i morgen tidlig, og drager mod London. Der må være nogle mennesker derinde, jeg er ved at blive sindssyg af at være alene.
Hver tirsdag, før epedimien var jeg alene hjemme fordi mine forældre arbejdede sent. Jeg kan huske at det engang bankede på, og jeg løb ovenpå og gemte mig under dynen. Men det var bare en pizza mand, jeg havde glemt jeg havde bestilt Pizza :I

Nu er jeg nået hen til shoppen, jeg kiggede mig omkring. Der er helt vindstille og alting er groet til med planter. Jeg åbner lågen og går indenfor. Et syntetisk lys får mig til at blinke lidt da jeg træder indenfor. 
Jeg finder en dåse ananas, og spiser det første stykke langsomt, sødmen breder sig i min mund og jeg smiler for mig selv. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...