Forfulgt

Denne historie hander om en pige ved navn Selena Smile. Hendes liv er sådan set perfekt. indtil den dag hendes søster ender i koma. Selena finder ud af hun bliver forfulgt. Hun ved ikke hvem denne mystiske person er men hun ved hun ikke er alene når hun ligger sig til at sove.

1Likes
2Kommentarer
95Visninger
AA

1. kapitel 1.

Det løb ned fra munden og ned til hans fødder. Mørkt, tykt blod. Hun hørte et skrig, vendte sig om og så ham. En høj mand med sort hættetrøje. Han tog en kniv frem og stak hende i brystet 6 gange.

Så slukkede tv´et.

”Skal vi ikke se en anden film?” spurgte min lillesøster halvt gemt i sin dyne.

”Ej mand dig nu op! Det var alligevel dig, der foreslog den,” sagde jeg med irriteret stemme.

”Jamen jeg synes ikke den er særlig god.”

”Hvilken film skal vi så se?” spurgte jeg så med halv irriteret stemme.

”Øhm… Happy Feet?” kom min søster så gående med i hånden og, satte sig ved siden af mig.

”Vi har set den de sidste 3 dage” svarede jeg med vrede i stemmen. Hun svarede mig ikke. Vi sad bare der og kiggede ud i luften uden at sige et ord.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik over til køleskabet. Jeg tog i køleskabsdøren og åbnede. Jeg kiggede lidt rundt og fandt så nogle jordbær. Jeg tog jordbærerne og lukkede køleskabet. Jeg åbnede skabet ved siden af. Et gammelt skab af træ, som mor havde med hjem lidt efter jeg startede i skole, hvilket er rigtig lang tid siden. Jeg tog en blå lille glasskål, jeg kunne have jordbærerne i. Jeg hældte jordbærerne i skålen og gik over mod sofaen igen.

”Vil du have nogle?” spurgte jeg min søster. Hun sad stadig bare der med filmen i hånden og kiggede ud i luften. Jeg tog min hånd foran hende og viftede med den.

”Hallo er der nogen?” Jeg gik hen foran hende. Jeg tog fat i hendes skuldre og ruskede i hende.

”Helt ærligt, lad nu være med det der, jeg bliver ikke bange!” Jeg prøvede at ringe til min mor, men den røg med det samme over på voicemail.

Jeg tog min pege- og langefinger hen mod hendes puls. Den var der. Jeg tog min hånd og mærkede på hendes bryst for at se, om hendes hjerte stadig bankede. Det gjorde det.

”HVAD ER DER GALT,” råbte jeg ud i luften. Jeg satte mig ned i sofaen og blev ved med at ruske i hende. Lidt efter kom min mor hjem. Hun havde været ude at købe ind, inden alle butikkerne lukkede. Hun kiggede over på mig og så over mod lillesøster.

”Er i sultne?” spurgte mor. Jeg løb over til hende og fortalte det om lillesøster. Hun gik over til hende med hurtige skridt.

”Skat, hvad er der galt?” Lillesøster svarede ikke. Jeg begyndte at græde. Mor tog hende op på hendes skød. Mor sad med hende, som om hun var en baby.

”Ring til alarmcentralen,” råbte mor. Jeg skyndte mig at tage min mobil frem og ringede med det samme, da jeg havde den i hånden.

”Bip… Bip… Bip,” og så var jeg igennem.

”Hallo, er det alarmcentralen? Min lillesøster trækker ikke vejret”

”Hvad hedder du, hvad hedder hun, hvor bor du, hvor befinder i jer lige nu, hvor gammel er hun?”

”Jeg hedder Selena Smile, hun hedder Camryn Smile, vi bor på Caramel street 37, vi er der hjemme, hun er 13 skynd jer!”

”En ambulance er allerede på vej” Jeg lagde på. Min mor sad med tårer i øjnene. Jeg begyndte at græde igen. Efter 5 minutter kom der en ambulance og tog hende med på hospitalet. En ambulance mand snakkede hurtigt med min mor. Hvad mon de snakkede om? Hvad mon der var sket med min søster? Var det en sygedom? Ville jeg også få den? Spørgsmål var der nok af men ingen svar. Jeg satte mig på en sten i forhaven. Mor kom over til mig og fortalte at vi skulle med i ambulancen. Ambulance manden hjalp mig ind i ambulancen. Han var høj, havde mørkt hår og en smule mørk hud. Han sad og snakkede med mig. Jeg kunne høre mor snakke og græde omme bag ved. Jeg fik helt ondt i maven af hele episoden. Tænk hvis hun var død! Jeg begyndte at græde ved tanken. Jeg fik en sms. Jeg læste den ikke. Jeg slukkede bare min mobil. Jeg kiggede ud af vinduet. Der var mørk. Næsten sort. Vi nåede til hospitalet. Lægerne omme bagved tog borren med min søster på og bar hende ind på hospitalet og direkte på operationsbordet. Med det samme vidste jeg der var sket noget forfærdeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...