Året der gik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 13 jan. 2015
  • Status: Færdig
Årstiderne skifter og 2014 er slut. Et essay-ish indlæg om mit år ~//Mit bidrag til 2014-konkurrencen\\

6Likes
12Kommentarer
325Visninger

1. ~

 

ÅRET DER GIK

af "Converseme"

Vinteren var årstiden, hvor jeg vågnede med depressionen tatoveret på min rygsøjle, hvor selv 25 liter kaffe og toogtredive pakker Blue Kings ikke kunne dræbe den sløvhed, der lagde sig som et tæppe over min krop. Årstiden med sne og sjap og sølle vejrforhold, der bed mig i kinderne og bragte vand i mine øjne. Årstiden der startede med pebernødder og snemænd, alt sammen for at dække over den forfærdelige opgivende følelse der lammede min krop, og trak mig ned i dybet.

Forårets nærige solstråler fik mine ben til at flytte sig fra dynen - i det mindste indtil det næste regnskyl. Årstiden hvor alle ting forvandlede sig til eventyrrekvisitter, og jeg kunne se den tunge håbløshed langsomt fjerne sig fra alle, undtagen mig. En travl årstid med ekstra engelsk til den endelige eksamen lige om hjørnet, hvor presset og forventningerne steg i takt med min panik. Ingen tid til pjækkedage hvilket medførte, at de 25 liter kaffe blev fordoblet, og mine øjne blev mere og mere udtørrede, mens folket sang om foråret fantastiske udfoldelse.

Pludselig kom sommer brasende, og vi var færdige, frie fugle som kunne mærke sol og sand og søde jordbær på tungen. En årstid hvor kaffen blev erstattet af kolde fadøl, og jeg næsten kunne mærke varmen på min krop igen. Sommer var årstiden hvor vi sad på taget i ført badetøj, med stjerner i øjnene og smagen af tobak på tungen. En årstid der blev druknet i sommerferie, som afsluttede frihedsdrømmen, før den begyndte og bragte alt det nye med sig; ny skole, nye lærere, nye venner.

Efterår bragte uldsweatre og trangen til at krybe under dynen steg, i takt med at dagene blev kortere. Håbløsheden kom snigende tilbage og rakte febrilsk ud efter min krop, hviskede til mig, at jeg bare skulle glæde mig til december; ”den hyggeligste måned på året”. Efterår var årstiden, hvor jeg pludselig fik en fraværsprocent, hvis jeg missede en time, hvor frygten for at blive smidt ud af min eneste konstant i hverdagen, steg i mig. Årstiden hvor jeg slæbte min udmattede krop op klokken 6 om morgenen, bestak den med kaffe og smøger for at undgå at brokke sig foran mine nye venner.

Året er en sjov ting, og 2014 er ingen undtagelse. Hvert år er forskellig og alligevel så ens på mange punkter. Snart kan vi ikke skelne 2014 fra 2015, og livet fortsætter. Håbløsheden sidder i min bagrude, venter på mine svagheder, som den kan besætte med sine lange arme. Jeg drukner den i forhold og forelskelser, venner og veninder, alkohol og fester. ”Hvis bare jeg kan holde den væk lidt endnu,” fortæller jeg mig selv, ”så skal det nok gå”. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...