Musik bringer folk sammen.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Om da jeg mødte Suzi, om hvor fandens dårligt hun lugter, og om hvor meget jeg egentlig elsker hende.

5Likes
6Kommentarer
280Visninger
AA

2. Musik bringer folk sammen.

Da jeg først mødte dig, kan jeg huske, at jeg synes du lugtede. Ikke af sved, nej. Jeg brød mig ikke om din kropslugt generelt. Det har jeg heldigvis vænnet mig til nu.

Min søster fortalte mig, at du også kunne lide et af de nye bands jeg var blevet vild med. Jeg spurgte dig, og det var rigtigt. Efter over et år i dit selskab, har jeg fået meget bedre musik smag, tro mig. 

At jeg tog mig sammen og gik hen til dig den dag, har vendt mit liv på hovedet. Jeg var gået direkte ud over en skrænt, og jeg blev bare ved og ved med at falde. Da jeg mødte dig var det som om du greb mig. Jeg faldt ikke længere. Jeg hang der bare.

Du bragte alt dit udstyr med, og lærte mig langsomt hvordan man kravler op ad igen. Med udstyr mener jeg musik. Med udstyr og dig ved min side, arbejdede jeg mig langsomt op af bjerget.

Der var få gange hvor du var skylden i jeg skred, men det ordnede sig hurtigt. Jeg fandt hurtigt fodfæste igen, og kravlede videre.

Der var også nogen gange hvor du ikke havde tid til at hjælpe mig videre opad, pågrund af en dreng, men jeg ved jo godt det bare er sådan det er. Det er også helt fint, tro mig. Jeg ville bare ønske jeg havde en dreng, til at hjælpe mig.

Det har altid været dig drengene faldt for, og ikke mig. Men jeg forstår det jo godt, jeg ville heller ikke vælge mig. Jeg ved du heller ikke ville have valgt dig, men jeg forstår nu godt hvorfor drengene gør det. Du er lille, nuttet, og med et af de sødeste grin jeg nogensinde har hørt. Du kan altid få en til at grine, og når du snakker om noget du elsker kan man bare se hele dig lyse op. Et lys, der har hjulpet mig på vej mod enden af tunellen. 

 

De bedste tider med dig, var aftenerne. Når vi ikke havde haft tid til at være sammen om dagen, gik vi rundt i vores lille by og snakkede. Vi spiste chips, og drak energidrik. Selvom vi ikke måtte, og selvom det var sent. Vi kunne snakke om alt, lige fra musik til skolen. Drenge, bitchen fra min klasse, og folk vi ikke kunne lide. 
 

Kan du huske da jeg overnattede hos din farmor? Vi gik 3 kilometer ind til byen, og købte slik, fordi din farmor boede lidt ude på landet. Vi snakkede hele natten, og om morgenen spiste vi engelsk morgenmad, fordi din farmor er engelsk.

Der er så mange minder, at jeg knap kan holde styr på dem alle.

Kan du huske den rare mand foran netto med den gamle nokia med blomsterne?

Kan du huske da vi blev oppe til kl 5 og ikke engang snakkede, men bare nød hinandens selskab?

Kan du huske da vi ikke vågnede før kl 2, og min mor blev skide sur?

Kan du huske da vi lå på gulvet midt i et storcenter og grinte, til vagten bedte os om at gå?

Kan du huske da ham den ældre fyr, grinte af mig i Gamestop?

Kan du huske da du farvede noget af dit hår lyserødt, og vi tvang Casper til at løbe rundt i byen fordi der var open by night?

Kan du huske da vi spiste daim is nede foran dit hus, og bare sad og snakkede på en varm sommerdag?

Kan du huske da vi altid gik på biblioteket henne på skolen, for ikke at støde ind i Amalie?

Kan du huske da vi klædte Jacob ud i pigetøj, og fik ham til at flirte med drenge?

Kan du huske da du gik med mig i biografen for at se en film du egentlig hader, bare så jeg ikke skulle se den med min mor?

Kan du huske at vi ALTID gik på Dolce vita, og delte is?

Kan du huske den gang vi klædte Casper ud som kat?


Kan du huske alle de små minder?

Jeg kan huske mange af dem, men kan du?

Det korte af det lange var egentlig bare, at det har været fantastisk at kende dig, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dig ligenu. Jeg håber bare på at få endnu flere latterlige minder, som foreksempel. "Kan du huske da vi totalt smadrede Philip i CoD og han synes det var pinligt? Kan du huske da vi råbte af Patrick midt i det hele? Kan du huske da vi ydmygede Helene totalt?"

For at slutte det af vil jeg bare lige sige, at jeg elsker dig. Rod dig nu ikke ud i noget dumt så straks jeg kigger væk, vel?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...