Skater Girl

Pigen Kate er en meget upopulær pige, som selv ønsker at være populær, men hun hader til gengæld de populære i hendes klasse. Kate går til skatning og det er der hvor hun har alle sine venner, men en dag får hun flere... Eller det tror hun i hvertfald.

4Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

2. Populær... næ vil ikk' være populær! Why not?

Lort, tænkte jeg, da min alarm ringede 07:00. jeg savnede faktisk sommerferien, selvom det kun var anden skoledag i dag.

Jeg skyndte mig ned ad trappen, og blev hilst med et godmorgen af min far, som stod og hældte en kop kaffe op. Bvaadrr, bare lugten af kaffe gav mig kvalme.

"Kate, det er idag du skal til skatening ikk'?" Spurgte min far. Det var faktisk ham der havde fået mig til at starte til det, fordi han synes det var trist, at jeg aldrig havde nogen med hjem efter skole eller i weekenden. "Jo", svarede jeg ham, med munden fuld af mad.

Jeg var lige ved at støde ind i en, dag jeg kom rullende på mit skateboard. "Hov, undskyld", undskyldte jeg forskrækket. han kiggede op, og kan i gætte hvem det var? "Godmorgen", smilede Kasper, "Nå du ruller også i skole idag?" halvt spurgte han. Hvad, ååh nej nu spørger han sikkert om han må rulle med. Og lige som jeg havde tænkt det, spurgte han. "Øh jo, det kan du vel godt", mumlede jeg. Øv. "Fedt skater-outfit", tilføjede han. Jeg kiggede ned ad mig selv, "øh, tak", det var egentlig noget gammelt skater tøj.

Da vi rullede ind i skolegården, ringede det til time. Fuck, jeg skyndte mig hen til mit skab, for at finde mine ting. Vi skulle have matematik, og jeg nåede kun lige at komme ind i klassen inden vores lære kom. Puha.

"Godmorgen", smilte vores lære Louise, og gik hen og hilste på Kasper. "Er der en der gider at vise Kasper rundt på skolen?" Spurgte Hun så. En gruppe piger der sad bagerst i lokalet rakte straks deres hænder op. Bitches."Ej, må jeg ikke nok få lov?" Spurgte Clara. Bvaadrr, hun er bare ude på at få opmærksomhed af ham.

"Nej desværre Clara, jeg tror jeg sender Kathrine". Ja det er så mit rigtige navn, jeg bliver næsten aldrig kaldt ved mit rigtige navn. Jeg foretrækker Kate. "Jamen...", hun blev afbrudt af Louise, men jeg vidste allerede hvad det var hun ville have sagt. Så'n er det når man prøver at blande sig uden om, så bliver man alligevel et offer. Jeg rejste mig og gik ud af klassen med Kasper efter mig. Typisk, nå man ikke rækker hånden op, så bliver man alligevel valgt.

"Hvem går du egentlig sammen med i klassen?" Spurgte Kasper, da vi var kommet ud af klassen. Jeg lod som om jeg ikke havde hørt det og gik videre. Kasper kom op på sidden af mig, "Hørte du hvad jeg sagde?" Spurgte han. "Nej... eller", det sidste mumlede jeg. "Jeg spurgte hvem du går sammen med fra klassen?" Han kiggede afventende på mig. Hvorfor skal han spørger mig om det, kan han ikke bare blande sig uden om. "Kan det ikke være lige meget?!!" Vrissede jeg og satte farten op. Jeg skulle bare have det her overstået, tænkte jeg da han tog fat i min arm. "Undskyld mig, men hvad har jeg gjordt?" Spurgte han forvirret og lidt surt."Jeg vil bare ikk... nej ikke noget alligevel". "Jo kom nu, fortæl". Opfordrede han mig. "Okay! Jeg vil bare ikke have at du skal starte til skatening, der hvor jeg går", svarede jeg ærligt. "Hvorfor ikk' det? Er der noget galt med mig?" Spurgte han totalt forvirret. "Jeg er bange for at nogen skal sladre om mig...", sagde jeg, før jeg selv vidste hvad det var jeg var i gang med at sige. "Du forvirre mig. Hvem skulle sladre om dig?" Spurgte han endnu mere forvirret denne gang. Jeg valgte ikke at svare ham, og kiggede ned i gulvet. "Hvem?" Spurgte han igen. Jeg kiggede hurtigt op på ham, jeg havde opgivet, "Dig", svarede jeg endelig. Jeg kunne se på ham at han blev endnu mere forvirret, hvis man da kan blive mere forvirret end han var i forvejen. "Hvad skulle jeg sladre om? Og hvorfor?" "Det ved jeg ikke, jeg er bare bange for vis du sladre om noget jeg har gjordt, eller misforstår noget og fortæller det til de andre", sagde jeg, jeg vidste det lød underligt, så jeg vendte om for at gå. Efter to skridt tog han fat min arm. "Hvorfor skulle jeg gøre det", spurgte han. Ja gæt engang, hvorfor mon, tænkte jeg som om enhver vidste det. "Fordi du er..." jeg stoppede mig selv, jeg kunne da ikke bare sige at han var en af de møg irriterende personer, der selv tror de er seje. "Jeg tror jeg ved hvad du mener", sagde han trist og fortsatte, "du tror jeg er selvfed, det er typisk", sagde han surt. "Det troede de også på min gamle skole, men de blev skuffet, i hvertfald de der troede de var seje". han så skuffet ud. "Hvad? Så det vil sige du ikke ønsker at være populær?" Nu var det min tur til at se forvirret ud. Han nikkede. Hvorfor vil han ikke være populær, det vil alle da, vil de ikk'? "Hvorfor ikk'?" Jeg forstod intet. "Det kan godt være alle vil være populære, men det interessere ikke mig, jeg vil hellere have venner man kan stole på, og jeg tror ikke selv på at folk der er populære og selv tror de er så seje, har det bedste venskab i verden". Jeg så overrasket på ham og smilede så. "Hov, men hvad har du så tænkt dig at sige til de andre der tror du er den seje og populære type?" Spurgte jeg ham. Han trak på skuldrene og spurgte: "Nå, men er vi så fjender eller venner?" "Det sidste, tror jeg nok", jeg kiggede afventende på ham ud af øjenkrogen. Han smilte. "Nå men skulle du ikke vise mig rundt", spurgte han grinende og løb i forvejen.

Da vi kom tilbage havde vi lige fået frikvarter, så jeg satte mig hen på min plads og tog min mobil frem. Da jeg så på skærmen, havde jeg 5 snaps fra mine (ægte) venner, altså dem jeg skatede sammen med. Jeg blev afbrudt af en stemme, "Må jeg sætte mig her?" Det var Kasper". "Nej taber", sagde jeg smilende til ham. Han forstod min joke og satte sig. "Er du sikker på at det ikke er dig selv der er en taber?" Spurgte han drillende. Der var lidt stille i klassen da der var en der ondt sagde "Kathrine, desværre tror jeg at han har ret i at du er en taber!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...