Velkommen til mit forskruede hoved ...

Det her er mine tanker. Uncut. De bevæger sig langt omkring. Jeg har nu et stykke tid forsøgt at samle mine tanker på skrift i håb om, at det vil kunne hjælpe mig med at holde styr på dem. Det har hjulpet. Jeg håber, at det vil kunne hjælpe andre at læse mine kradserier. Jeg vil gerne byde jer velkommen til min forskruede verden. Se, om I kan finde rundt i det. Det er svært - nu er I advaret!

6Likes
2Kommentarer
344Visninger
AA

2. Er jeg maniodepressiv?

Jeg har nu et stykke tid gået med nogle tanker omkring mig selv. Jeg har leget lidt med tanken om, at diagnosticere mig selv som maniodepressiv. Ja, det er jo ikke det udtryk man bruger længere. Nu bliver samme sygdom i stedet kaldt for bipolar affektiv sindslidelse.

Der er flere grunde til, at jeg har gået med denne tanke. Flere forskellige punkter, hvor jeg tror, jeg befinder mig på kanten af denne diagnose. Mine tankemønstre, min daglige gøren og laden, mine musikvalg når jeg hører musik. Bare for at nævne nogle.

Ta’ for eksempel mine tankemønstre. Her har jeg dage, hvor jeg selv synes, at jeg både ser godt ud, er venlig og vellidt. Omvendt er der også dage, hvor jeg formår at køre mig selv ned til, at der da ikke er nogen, der gider være sammen med mig, når jeg er så grim og sur hele tiden. Og så kommer tankerne om, at jeg ikke har nogen kæreste. Venner har jeg da, men de kontakter mig kun, hvis jeg kontakter dem. Jeg længes efter en person, der er vild med mig. En person der sætter pris på mig og mine meninger og handlinger. En person som betror sig til mig. Ja, det jeg savner er vel mest af alt en kæreste. Men hvordan skal det lade sig gøre at finde frem til sådan en? Den slags hænger jo ikke på træerne, for fanden. Og hvad gør man, når man er så pisse hamrende genert? Det er ikke let, når jeg så endelig får en pige i tale. Jeg vrøvler. Jeg taler for hurtigt. Jeg tager om alt muligt uinteressant. Jeg tror sgu egentlig bare, at jeg er uinteressant generelt. Det er bare sådan jeg er. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Hvis jeg kunne, så ville jeg. Ville gøre alt for at være en af dem der, som folk taler om. Det er kedeligt at være den grå mus.

Lad mig prøve at forklare jer lidt om den grå mus. Den fylder ikke meget – hverken fysisk eller mentalt. Den forsøger altid at lave så lidt postyr som muligt. Går langs væggene. Taler stille hvis der bliver talt til den. Der er også forventninger til den grå mus. Den skal være den venlige, pligtopfyldende person, som altid bare er der. Det gider jeg ikke mere. Det må være slut.

Jeg går altid og kigger ned i min forbandede telefon i håbet om at noget interessant vil dukke frem på skærmen. I min flugt fra at være dem grå mus, har jeg selvfølgelig oprettet mig på alle tænkelige sociale medier. Det er min flugt. Facebook, Snapchat, Twitter, Tinder, LinkedIn endda! Dag ud og dag ind går jeg og glor på den skide skærm i håbet om at de elendige sociale medier kan bringe mig det jeg ønsker – uden at jeg selv skal gøre en indsats. Det sker jo ikke. Come on! Nogle gange åbner jeg kameraet på min iPhone så jeg kan se mig selv. Sidder der og kigger på en idiot, der ikke formår at komme nogle steder. Sidder bare der og glor. Michael Jackson sagde, at man skal starte med ham i spejlet, hvis man vil ændre på noget. Jojo, det er sgu lettere sagt end gjort. Man kan have noget så gode intentioner, men når alt kommer til alt, så handler det jo om modet til at tage initiativ og modet til at miste. Men for fanden, hvorfor tør jeg så ikke? Det er jo ikke ligefrem fordi jeg har særlig meget at tabe. Kast dig nu ud i den store fagre verden, dit fjols!

Jeg har mødt en pige for nyligt – på et socialt medie, selvfølgelig. Jeg siger ikke hvad hun hedder, men hun starter med C og slutter med athrine. Jeg skrev til hende. Jeg tog initiativ. Men nu er mit mod væk. Jeg har mødtes med hende nogle gange nu, og før hver gang siger jeg til mig selv, at nu skal det være. Det er endnu ikke lykkes. For fanden, ta’ hende nu bare i hånden og se, hvad hun siger til det. Hvis ikke hun vil have det, så er det jo ikke værd at tænke så meget over. Hvis hun vil, så … ja, det ved jeg ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor lykkelig jeg ville blive, hvis hendes reaktion skulle vise sig at positiv. Tænk, at en person kan holde af mig. Endda nok til at ville holde min hånd.

Stop, stop. Hold op. Det sker jo ikke. Nu skal jeg sgu tage mig sammen. Hvad skulle dog få hende til det? Den initiativløse person er sgu da ikke interessant. Den chance har forpasset sig. Jeg skulle have gjort noget ved det tidligere. Jeg store fjols. Store idiot. Endnu en chance, der blot er løbet ud mellem mine fingre. Hvordan kan det lade sig gøre gang på gang? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...