Sickness among the famous | Liam Payne & Niall Horan

Året er 2016, og det meste af verdenen er ramt af sygdommen Ebola. 2016 er et år, med mange ting, som ingen var forberedt på, i hvert fald ikke den 17 årige Skylar Horan. Ja I hørte rigtig, "Horan". Skylar er nemlig Niall Horans lillesøster, men hun er bare ikke særlig kendt, som de andre drenges søskende. Skylar er nemlig ikke ligesom alle andre, hun har nemlig meget nemt ved at få farlige sygdomme, og har rigtig mange, på samme tid. Skylar har aldrig syntes om sit liv, og har tit været ved at tage det fra sig, men de gode minder har altid stoppet hende. Niall er lige kommet hjem fra tour sammen med drengene, så Niall og Skylar skal være sammen, som de plejer, og denne gang skal de andre drenge også tilbringe lang tid med hende. - Men hvad sker der, hvis Skylar bliver ramt af Ebola? - Vil drengene også blive ramt af sygdommen, da de jo har tilbragt så lang tid med Skylar? - Og hvad hvis hun har fået følelser for én af Nialls bedste venner samme tid? © Copyright 2015 Annabella J. Ackles. All rights reserved.

6Likes
7Kommentarer
159Visninger

1. Chapter 1

Skylars P.O.V

Jeg satte mig op i min dobbeltseng. Jeg trak dynen af mig, og svang benene ud over sengen. Jeg rejste mig op og tog min ilttank, og trak den med mig ud på mit badeværelse. Jeg har lige haft brystkræft, og det gav mig besværet med at trække vejret.

Jeg stillede tanken op af væggen og greb min hårbørste, for at børste min lange brune hår. Jeg tog et elastik om håndleddet, og satte mit hår op i rodet knold, da jeg ikke orkede andet. Jeg kiggede mig hurtigt ind i mine blå øjne, i spejlet.

Jeg tog fat i min tandbørste, lagde et lille lag tandpasta derpå, og børstede mine tænder.

Ups, jeg glemte vist helt at præsentere mig selv: Jeg hedder Skylar James Horan, jeg er sytten år. Gennem hele mit liv har jeg døjet med sygdomme, da jeg altid har haft nemt ved at tage dem til mig.

Jeg har 2 storebrødre: Den ældste hedder Greg, og jeg ved ikke hvor gammel han er, da han aldrig har gidet have noget med mig at gøre, fordi jeg altid er syg. Og den anden hedder Niall, og I kender ham sikkert fra blade, og tv'et, for han er jo verdenskendt, imodsætning til mig, for alle hans fans hater på mig, fordi jeg altid er syg.

Jeg gik hen til mit walk in closet og fandt en hvid t-shirt hvor der står "Horan 99" 99 fordi.. Altså, øh... Ja, jeg er jo fra 1999. Såeh... Jeg bør nok stoppe nu, jeg forvirre jer bare!

Derefter tog jeg et par grå joggingbukser, og mine lysegrønne sutsko på. Jeg gik stille og roligt ud af skabet, med tanken rullende hen ad gulvet, på min venstre side.

Jeg gik ned af de hvide, snoende trapper, og gik stille ud i køkkenet. Jeg greb et æble, og satte mig ned på en stol. Min læge har sagt jeg kun skal spise frugt til morgenmad, fordi jeg ikke har godt af de usunde stoffer. Hvilket betød jeg heller ikke må få slik.

"Godmorgen skat," sagde min mor, og kom gående hen imod mig, og plantede et kys på min kind.

"Godmorgen, hvornår kommer James?" Spurgte jeg min mor. James var min hjemmelære, da jeg ikke må gå i skole.

"Øhh..." Hun kiggede hurtigt på sit ur "om en time cirka," svarede hun med et smil. Jeg nikkede, og tog en til bid af mit æble.

"Hvornår kommer Niall hjem igen?" Spurgte jeg, og rejste mig stille op, og gik hen mod skraldespanden, da jeg ikke kunne spise mere af det.

"Han skrev han ville være hjemme imorgen ved 6:30 PM tiden, hvis ikke før." svarede hun og kiggede ind i mine blå øjne. Jeg nikkede som svar og rejste mig op, og gik hen til et af skabene og fandt en kop. Jeg tændte for vandhanen og lod det løbe til det blev koldt. Da det blev koldt fyldte jeg min kop op, og slukkede hanen.

"Hvordan har du det idag?" Spurgte min mor og lagde sit hoved på skrå. Jeg trak på skulderen og kiggede ned i gulvet.

"Lidt af hvert. Jeg kan mærke jeg er begyndt at få styr på min vejrtrækningsrutine," mumlede jeg stolt. Hun rejste sig op, og gav mig et klap på skulderen, inden hun tog sin mobil frem.

"Hvad skal du?" Spurgte jeg nysgerrigt om. "Jeg skal lige skrive til Mrs. Mendes hvordan du har det." Svarede hun med et smil, som kun min dejlige mor kan lave.

Mrs. Mendes er min personlige læge, og hver dag skal min mor, fortælle hende hvordan jeg har det.

Jeg er noget, man kan kalde "frygtelig"; lige siden jeg blev født, havde jeg døjet med diverse sygdomme. Oftest er det kræft, men jeg døjer da også med betændelser - bare ikke så ofte, som jeg gør med kræft.

Mens jeg sad i mine egne tanker, ringede det på døren. Jeg gav et hurtigt spjæt fra mig, hvilket fik min mor til at grine. Jeg gik hen til døren, og åbnede den.

"Hej James." Sagde jeg, og gik et skridt tilbage, så han kunne komme forbi. "Hej Skylar." Svarede han. James er en 20 årig mand, med brunt hår, der krøller sig fint i spidserne, men det er ikke nemt at se, da han går med cap.

"Har du husket at skrive en historie om hvordan det er at have kræft?" Spurgte han. Jeg nikkede og gik hen til reolen, vi har inde i stuen. Jeg kiggede på tredje hylde, mellem nogle bøger, og fandt min lektiebog.

"Værsgo!" Sagde jeg, og rakte ham bogen. Han tog venligt imod den, og bladre hen på den side, jeg havde skrevet på. Han nikkede, og bladrede over på næste, hvor den fortsatte.

Efter noget tid, klappede han bogen sammen, og kiggede smilende på mig. "Flot klaret! Du opfyldte alle mine krav til den. Du har også et godt ordforråd, så jeg synes du skal fortsætte din skrivning. Bogens indhold er meget inspirerende, og giver én, et indtryk af, hvordan sygdommen er at have." Jeg smilede over hans ord, jeg elsker virkelig at få ros!

Jeg kunne høre på det fra jeg stod op, til jeg gik i seng! Han ved jeg elsker at få ros, da jeg har været hans elev siden jeg var ni.

~*~*~*

"Skylar, vi spiser nu." Sagde min mor, med sin blide stemme. Jeg nikkede, og klappede en bog sammen, jeg var ved at læse. Jeg rejste mig fra min stol, og gik ud af mit værelse. De snoede, hvide trappet, førte mig ned til køkkenet hvor min mor havde dækket bord.

Jeg satte mig ned på en stol, og begyndte at øse en lille smule mad på min tallerken. "Er det okay, hvis nogle af drengene sover hos dig, mens de er hos os?" Spurgte min mor, og mine øjne blev store.

Det meste af det mad jeg lige havde taget, røg hurtigt ud af munden på mig. Jeg kunne mærke jeg fik svært med at trække vejret, hvilket fik panikken til at tage overhånd. Jeg begyndte at hoste, og nogle sorte pletter formerede sig foran mine øjne, og pludselig blev alt sort.

***

Første kapitel, hvad synes I? Jeg tager imod al form for kritik. Lidt kedeligt kapitel hvis I spørger mig, men den skal jo have en start!

Ps det her er min første movella.

- Annabella J. Ackles <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...