Forelsket i fortiden

Hvad ville du gøre hvis din ven opfandt en tidsmaskine ved en fejl? Hvis du kom tilbage i tiden og blev forelsket og ændrede hele fremtiden? Hvad så hvis du fandt ud af personen du er forelsket i er en du har et meget nært forhold til?

1Likes
1Kommentarer
252Visninger
AA

2. Louise, 1944

Det var morgen og fuglene kvidrede udenfor vinduet, Louise vågnede stille og nød sangen.

"Der er morgenmad!" Lød det fra et andet rum, Louise åbnede øjnene med et sæt, den stemme havde hun aldrig hørt!

Hun rejste sig fra sengen og kiggede forvirret rundt og gik over til et vindue der førte ud mod en lille have.

"Røde? Hvor er du?"

"Hvem er du og hvad har du gjort med min datter?" Louise vendte sig om med et chok og deres øjne mødtes.

Der stod hun og vidste ikke hvad hun skulle sige og var gået fuldstændig i chok.

"Jeg ved ikke..." Hun pegede rundt i værelset "hvor er jeg?".

De stod begge to længe og kiggede på hinanden som om de havde set et spøgelse.

Louise tænkte hurtigt "Jeg er en af dine datters venner, jeg fik besked på at komme så hurtigt som jeg kunne og da..." Hun kiggede mærkeligt på Louise "Hvorfor har vi aldrig mødt hinanden?" Og rakte sin hånd ud "mit navn er Marie, jeg er Marhildas mor" og Louise smilede skævt og kom med et skørt grin fordi hun var lidt utilpas.

De sad i den lille spisestue og Louise kiggede rundt, det hele så meget bekendt ud, som om hun havde været her før. Hun kiggede på sig selv og en lille pige der sad for enden af bordet og nikkede "Jeg... Må lige gå ovenpå.. Jeg glemte noget.." Hun skyndte sig op på værelset og kunne mærke hvordan angsten kom til hende! Drømte hun? Var hun død? Hendes tanker fløj rundt og hun kiggede rundt i rummet og så slog det hende, det var her Røde var flyttet ind! Hun kiggede rundt på værelset og tog sin mobiltelefon op og kiggede på den "12 december 1944" hvordan kunne det lade sig gøre? Hun kiggede ud af vinduet, så langt var der ikke ned og hun kunne se hen over marken og hen til sit eget hus som var en lille prik og hun åbnede det og hoppe ud på et halvtag og videre ned på det våde græs.

Hun havde aldrig været bange før, men det var hun nu.

Hun løb hen over marken og hen til huset, men det lignede slet ikke sig selv og laden var der ikke.

"Fuck fuck fuck!" Det var alt der fyldte hendes hovede.

Hun løb ned til en bæk der var i nærheden og satte sig under en bro, hun kunne mærke hvordan tårnene pressede sig på.

Mørket begyndte at lægge sig over hende, ser sad hun og alt hun havde var sin mobiltelefon og hun prøvede ihærdigt at sende en SMS til sin mor, men der var ingen forbindelse.

Hun lagde sig og lukkede øjnene og lyttede til lyden af bækken der løb lige ved siden af hende, hun mærkede kulden ramme hende og hun kunne mærke hvordan følelsen af hjemve kastede sig over hende.

Hun åbnede øjnene og kiggede på bækken.

"Kommer jeg nogensinde hjem?" Tænkte hun og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...