Dear Dreamer...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Igang
Den 18 årige pige, Oh Sook flytter ind hos hendes families bedste venner. Nemlig rigmands familien, som har råd til alt. Der er et problem. Oh Sook er ikke særlig vild med familien og deres penge selvom de behandler hende rigtig godt. Da rigmandens yngste søn træder i dagslyset begynder hadet mellem de to unge mennesker. Selv de gode råd fra vennerne og de ondskabsfulde ord fra forældrene ændrer ikke deres syn. Indtil en drøm går i opfyldelse. Tak til Thyrston for coveret!

11Likes
22Kommentarer
359Visninger
AA

3. Kap. 1 En ny start

Min familie og jeg var lige ankommet til det sted vi skulle bo. Min bror var glad og det samme var mine forældre. Jeg brød mig ikke rigtig om de snobbede pengemaskiner. Familien bestod af 2 sønner. Jo Hyun ki og Jo Cheung Hee. Jo Hyun ki, som var den ældste bror arbejdede i et firma, som solgte deres eget tøjmærke. Mærket hed Jo’s og det var både kendt i Korea og andre internationale lande. Hans yngre bror, Jo Cheung Hee arbejdede på at blive kendt model og en dag blive CEO for et verdens kendt pladeselvskab. Deres mor var kendt blogger og deres far arbejde som chef for en lang række fine restauranter. Ja, hip hurra, vi flytter ind til denne familie. Kun pga. min mors og fars gode venskab med de 2 forældre. Huset var stort og det lignede nærmest et slot. Vinduerne og dørene var enorme og du havde ikke mulighed for at træde ind på deres grund uden tilladelse. Jeg observeret min far, som med et tryk ringede på dørklokken fik den til at ringe. En dyb mandlig stemme nævnte min fars navn. Min far blev helt vild og det kunne man høre at den mandlige stemme også gjorde.  

”Endelig kom I, vi har alle ventet spændt. Jeg åbner lågen nu” Den store jernlåge åbnede og min lille bror trådte ind på grunden. Vi andre fulgte med og så roligt rundt på det enorme hus. Det store springvand i midten af indkørslen var tændt og vandet sprøjtede smukt. De perfekte buske og træer blev passet pænt af den gode gartner. Min bror gik ned til mig og så kort på mig.

”Noona, vær sød ved mor og far. De prøver at gøre det bedste for dig” Min lille bror var et år yngre end mig, men nogle gange var han lidt mere moden end mig. Han havde i det mindste taget i mod vores nye hjem med åbne øjne. Jeg nikkede kort som svar til Yoon Jae og smilede roligt til ham. Da vi nåde hen til døren blev den åbnet af manden, som vi havde snakket med. Jo Min Goo og bag ved ham stod hans smukke kone, Jo Min Ah. Hun havde et ryg for at være en af Sydkoreas smukkeste kvinder. Hun havde sikkert brugt mange penge på at se sådan ud. Jeg rystede kort på hovedet og fulgtes med mine forældre ind.

”Omo, hvor er du blevet smuk Oh Sooki” Min Ah’s ansigt strålede af glæde og lykke. Hun havde kun sønner, så hun måtte være glad for at jeg var ankommet. Deres bestod af et enormt køkken og en enorm stue. Ja, selv toiletterne var store.

”Hyun Ki, Cheung Hee kom hils på de nye beboere” Så kom sandhedens time. Kunne de 2 brødre huske mig? Dengang vi var små havde vi leget sammen. Hyun Ki havde altid været sød og behandlet mig pænt, men Cheung hee var bare så ond. Han havde kaste med sand og taget alt mit legetøj. Han var i hvert fald en plage, men måske havde han ændret sig. Der var alligevel gået mange år siden vi så hinanden sidst. Den første bror, Hyun Ki kom frem fra et rum. Det var nok hans kontor.

”Oh Sooki, det godt nok lang tid siden. Du har ændret dig” Jeg tog mig selv i at stå med store øjne. Jo Hyun Ki havde ændret sig rigtig meget. Hans baby ansigt var forsvundet og han havde fået et mandigt ansigt. Han havde flotte øjne og hans hår sad rigtig godt. Han havde brede skuldre og han så ud til at være i god form.

”oh, ja det lang tid siden, Hyun Ki” Han lagde hovedet på skrå og så roligt på mig. Han begyndte at grine og smilede stort.

”Hvorfor kalder du mig ikke oppa længere? ” Han smilede roligt og jeg mærkede mine kinder blive røde. Jeg rettede på det mørke hår og fnis genert.

”Mor, hvorfor kaldte du? ” Ned af trappen kom han. Cheung Hee. Jeg så op og der stod han. Ham som havde ødelagt mit legetøj. Cheung Hee. Jeg mærkede en kold blæst ramme mit ansigt. Om det var pga. Cheung Hee eller hvad. Idiot. Cheung Hee havde ændret sig og for at være ærlig var han blevet flot altså sindssyg flot. Hans hår sad lidt pjusket, men det var ret charmene. Hans tøjstil var fed og hans øjne. De var bare så smukke. Hvad er det dog jeg siger? Han var bare et fjols. En irriterende lille møgunge. Det var hvad han var.  

”Hjælp Oh Sook med hendes bagage” Cheung så over på mig og grinede kort.

”Med glæde” Jeg vrængede næse af ham, men fulgte med ham ned til bilen, hvor vores bagage stod. Vi sagde ikke noget til hinanden. Det hele var nok lidt akavet og så havde vi ikke set hinanden i mange år.

”Nå, Oh Sook. Du er blevet pænere. Meget pænere” Jeg så over på ham og løftede det ene øjebryn. Jeg rystede kort på hovedet og trak min bagage ud af den hvide kassevogn.  

”Jeg mener det. Dengang du var lille der var du sådan lidt grim, du ved” Cheung Hee lænede sig op af bilen og observeret mig nøje. Jeg stoppede mit i en bevægelse og så vredt på ham.

”Var det ikke meningen du skulle hjælpe, Cheung Hee” Han grinede kort og tog fat i en taske. Han trak den ud og stillede den på jorden. Han forsatte til der ikke var flere kufferter tilbage. Han rettede roligt på det uglet hår og så kort på mig.

”Hey, Oh Sook. Er du stadig sur over det der skete dengang vi var små? ” Jeg nikkede kort på hovedet og tog fat i mine ting. Jeg bevægede mig op mod lågen. I farten tog Cheung Hee nogle ting med og kom hurtigt op på siden af mig.

”Oh Sook stop lige” Jeg stoppede op og så kort på ham. Jeg ønskede jeg kunne se koldt på ham, men jeg kunne ikke lyve. Det var som om at jeg både var glad, men også vred på ham. Han havde været min plage i mange år og nu opføre han sig pludselig som en der kunne lide mig? Som om vi var venner?

”Vi er blevet voksne nu. Skal vi ikke grave stridsøksen ned? ”

Nej? Jeg gider ikke grave stridsøksen ned. Jeg hader dig og du hader mig. Lad os leve med det. Du var en plage i mit liv. Du ødelagde mit legetøj og troede du ejede det hele. Stop det nu Cheung Hee. Du er ikke min ven” Det var det jeg havde lyst til at sige, men jeg gjorde det ikke. Måske skulle jeg give det en chance.

”Okay, hvis du vil det” Cheung Hee begyndte at grine. Jeg så underne på ham og kunne mærke nervøsiteten stige i min krop. Hvad grinte den fyr af? Af mig? Hvad havde jeg sagt?

”Du har noget på kinden. Det ligner mad rester” Han begyndte nu at grine endnu højere. Jeg tørte hurtigt min kind med håndryggen. Et suk forlod mine læber. Han havde ikke ændret sig. Cheung Hee var stadig den samme. Jeg fnøs vredt og forsatte mod huset. Cheung Hee skulle ikke tro jeg ville give min vrede op så let. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...