Man kan ikke skjule tårer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Alle ser mig som en pige uden tårer. Jeg kan ikke græde, siger man. Men hvad de ikke ved er at jeg kæmper for at holde tårene tilbage. Jeg ved ikke hvor længe det holder. Jeg bliver vel nød til at komme ud med det.

0Likes
0Kommentarer
109Visninger
AA

2. Birger tager afsted

Randi var stadig jaloux på mig."Du er ung og smuk. Som en engel," sagde hun. Og det var rigtigt nok. Jeg var smuk. Det havde folket fortalt mig. Alle var enige. Jeg havde lysebrunt, let krøllet hår. Og grønne øjne. Jeg syede selv mit tøj. Randi og Tove gav mig varmt skind til det. Til gengæld gav jeg dem en hest hver. Min egen hed Kort. Kort var en smuk hingst. Han havde en lang, sort, skindene man og sort pels. Det var som en drøm at galoppere gennem marken med ham.Og lige den dag var hele bundet ude at ride. Vi red i skoven. Og vi snakkede. Der var liv og glade dage. På vejen tilbage mødte vi Erik. Randi blev igen jaloux og red alene hjem. "Hej Estrid," smilede han. Jeg nøjedes med at nikke. "Jeg mødte Birger forleden dag. Han skal afsted i morgen, ikke?" fortsatte han. Jeg nikkede igen. Var det allerede i morgen? Tove sagde, at nu måtte vi hjem. Og hun havde ret, for snart blev det mørkt. Jeg vågnede tidligt den næste morgen. Så tog jeg mit fineste tøj på. Nede ved bredden var de allerede klar. Jeg fandt far og Birger. Gav dem hver et knus og så sejlede de væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...