Return back

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
16 årige Jolene Haynes er dybt forelsket i sin kæreste Brandon, men da han gør den fejl at skyde en af hans bekendte som Jolene faktisk ikke ved særlig meget om, bliver det hele et stort rod hvor alt bare ikke går som det skal... Hele Jolene's tilstedeværelse bliver ændret på meget kort tid og hun ved ikke om hun kan blive ved med at holde det ud...?

0Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

1. Kapitel 1

Midt i den kolde gang på Watsonville High School, Gik Jolene Haynes i sine orange klipklappere. Hun ventede på sin kæreste, Brandon Mendez. Den søde fyr fra biologi hun mødte sidste år, og som inviterede hende med til det årlige bal på skolen, der hvor de sådan rigtig kom 'i et forhold'. Nu kom han, smilene, den fyr som hun er så dybt forelsket i og som forhåbenligt gengav sin kærlighed. ”Her søde” Sagde han, og holdt hånden ud foran sig med en lille gave i. ”Hvad er nu det?” svarede hun ham smirgene ”Åben den”. ”Okay..” Smilede Jolene. Det var en flot indpakket gave, sikkert pakket af en af ekspedienterne fra den butik han nu havde købt den i. Fint, pakkede Jolene gaven ud af gavepapireret, så var der en æske. Hun kiggede hurtigt op på Brandon og nu på æsken igen, og så åbnede hun den. Det var et smukt tyndt armbånd, med et lille sølv hjerte på. ”Hvor er det dog et vidunderligt armbånd” Hun smilede stort, og det fik ham til at grine.

Sammen gik de hen til udgangen, de havde tænkt sig at pjække fra dagens undervisning. Hvor de skulle

hen, vidste Jolene ikke. Det var en overreskelse... På parkeringspladsen tog Brandon, Jolene i hånden og førte hende ind i hans mørke grønne Jeep. ”Hvor ska' vi hen..?” Spurgte Jolene. ”Et sted” Svarede Brandon med et lille smil på læberne....

 

 

”Corralitos Tattoo!? Hvad skal vi dog her” hviskede Jolene så lavt at kun hun kunne høre det. Hun tog sig så mod til at fortælle at det var lidt skuffende ”Jeg må indrømme at det ikke lige det første der faldt mig ind..”

Hun kunne tydeligt se på ham, at han havde lavet planer om det her i et stykke tid.

Da de kom ind i den store bygning ((lavet)) af ru grå mursten, så de at der hang en masse plakater af gamle bands fra 80'årne, La. Guns, Loudness, Nirvana, alt muligt! Gulvet var også dækket af et Lila Rya tæppe, mens væggen var sort og dekoreret med farvestrålende grafiti. Lugten af nikotin røg og fyrtræ sad fast i næsen. Det stank. ”Hvad laver vi her” Spurgte Jolene. Men han svarede ikke, nej, i stedet tog han sin kæreste i hånden og førte hende hen til venteværelset, hvor hun kunne sidde. Han gik hurtigt ud af døren ind til tatovøren, som var i gang med at tegne en skitse. Mere så hun ikke til ham i en halv time, så for at stjæle tiden, fandt hun sin mobil frem og skrev lidt med veninden, Jenna.

Endelig var han færdig. Med lette skridt og sin ene hånd bag ryggen, nærmede han sig døren til venteværelset hvor Jolene sad. Jolene startede samtalen. ”Jeg kan vel regne ud at du er blevet tatoveret, ikk'?” ”...Jo” Svarede Brandon med et glimt i øjet. ”Vil du se?”. Hun svarede ham med et nik. Hånden kom frem, og lige over tenarmusklen på hans venstre hånd, var der nu tatoveret bogstavet J. ”Hvor er du bare sød, skat!..” Hun kyssede ham på munden og sammen skyndte de sig så ud af Corralitos Tattoo.

 

 

Efter Brandon havde sat Jolene af ved hendes hus på Austin Ct nr. 124, gik hun ind på sit værelse og hørte noget musik fra hendes ipod.

Der gik timer før hendes far kom hjem efter en hård arbejdsdag. Lige fra han kom ind af døren var der pinlig tavshed, men efter noget tid stillede han sig i døren ved Jolene's værelse.

”Hej, har du lært noget i skolen?” ”Nej” Svarede hun ham ironisk. ”Hvad har du lavet i dag?” Spurgte Jolene så. ”...Hjulpet en kunde med at finde sit barn i en time” ”Fandt i ham?” Spurgte hun ham igen. Han kiggede op på Jolene med hævede øjenbryn, og svarede ”Det var en pige”. Så gav hun sin far de der øjne der sagde: Nu er det nok. Så gik Jolene's far ud af værelset igen, med tanken om at han havde en umulig datter.

Jolene hadede ikke sin far...hun kunne bare ikke lide ham særlig meget. Men det var trods alt ham der betalte hendes skole penge og som ville købe hende en bil på et tidspunkt – så hun blev vel nød til at holde poker fjæset i lidt længere tid endnu. Han er ikke typen der snakker om følelser osv., det var altid hendes mor der hjalp hende med den slags. Efter hendes mors død har der bare været så stille og ikke spor det samme. Jolene vidste godt at hendes far elskede hende og at han bare var i stor sorg, men alligevel føltes det som om at hun ikke kendte ham. Hun gemte nu alle sine tanker væk og lagde sig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...