Paper Airplanes (Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2015
  • Opdateret: 28 aug. 2016
  • Status: Færdig
Et papirfly er et symbol på et forhold. Man kaster sig ud på en lang, hård rejse igennem vinden og ved ikke, hvor hård landingen bliver. Nogle forhold falder hurtigt mod jorden og dør, andre formår at udholde den kolde brise længere. Men lige meget hvad, formår ingen forhold at holde hele rejsen igennem - selv de bedste mister den ene vinge til sidst. Rekorden for et papirfly i luften er trods alt kun 29,2 sekunder.

246Likes
282Kommentarer
56624Visninger
AA

17. Tredive sekunder

SIDSTE KAPITEL

⓪​.juli

Harrys blik løftede sig fra jorden, og de øjne, jeg kendte så godt, stirrede længselsfuldt på mig. Jeg bemærkede, hvordan hans brystkasse bevægede sig hurtigere end normalt. Var han løbet herhen? Han rejste sig op i hast, og uden at tænke over det, løb jeg forbi min farfar og ind i hans arme. Jeg ramte hans favn i høj kraft og var skyld i, at han tog nogle få skridt tilbage for ikke at miste sin balance. Hurtigt slog han armene rundt om mig, og pressede mig hårdt, men behageligt ind mod hans varme krop. Jeg kunne mærke hans hjerte, der slog i en hurtig rytme. Det var modsat til mit, der næsten var holdt op med slå, da jeg så ind i hans øjne.

”Du, du kom tilbage,” hviskede jeg og kunne slet ikke holde smilet tilbage. Jeg troede jeg havde mistet ham, men nu stod han her foran mig og skulle ingen steder. Han havde valgt mig frem for New York. Præcis ligesom jeg havde sat ham over den by, jeg havde svoret på aldrig at besøge igen.

Harry lod sine fingrespidser glide igennem mit hår, og kyssede mig blidt på panden med hans lyserøde læber. Jeg mærkede nogle få stød gå gennem min krop ved hans berøring, og jeg indså, hvor meget jeg havde savnet hans kontakt.

”Jeg kunne ikke forlade dig, Bev,” hviskede Harry i mit øre og strøg nogle hårtotter bag øret. ”Jeg stod i kø til at tjekke ind, da jeg indså, at jeg ikke kunne gøre det. Et af mine store ønsker er New York, men det var ikke det værd, hvis jeg mistede dig. Du er vigtigere end New York.” Hans ord ramte mig lige i hjertet, og igen stod jeg og overvejede, hvordan jeg kunne være så heldig. Her stod jeg, en tid efter min udstilling, og kiggede på ham, jeg elskede, der havde trodset sin drøm for at være sammen med mig. Hvis bare han vidste, hvad jeg havde sat mig for, inden jeg fandt ham her. Han ville være så stolt af mig.

”Du aner ikke, hvad de ord betyder, Harry,” smilede jeg og mærkede flere stød, da Harrys varme hånd aede min kind. Han var her virkelig. Jeg tog min hånd op til hans og lagde den ovenpå, for at mærke hans varme. ”Du vil nok ikke tro på det, men ved du hvorfor jeg forlod min udstilling så tidligt?” Harry rystede på hovedet, mens et smil spillede om hans læber. ”Jeg ville hjem for at pakke, så jeg kunne tage efter dig,” mumlede jeg og blev pludselig usikker og kiggede ned, for hvordan ville han ikke reagere? Ville han synes, jeg var sindssyg? Vi var trods alt ikke kærester. Jeg blev afbrudt i mine tankestrømme, da Harrys forsigtigt tog fat om min hage og løftede den, inden hans læber ramte mine. Jeg lukkede mine øjenlåg og reagere overrasket, men hurtigt føltes det helt rigtigt. Perfekt. Han kyssede mig igen og igen og for hvert kys blev det mere intenst. Jeg følte ikke, at verdenen omkring os eksisterede, det var kun Harry og jeg, alene. Hans arme pressede mig endnu engang tættere mod ham, så jeg kunne høre hans hjerterytme, der var faldet i hastighed, men nu passede sammen med min. Vores hjerter bankede i rytme, mens tiden forsvandt fra os. Det var først, da jeg hørte min farfar hoste, at jeg blev påmindet om, at virkeligheden var en realitet.

Jeg trak mig væk fra Harry med et smil, inden jeg gik tilbage til min farfar, der havde set og muligvis hørt det hele. Hans øjne lyste op, da vi fik øjenkontakt, og jeg vidste straks, hvad han havde tænkt sig at sige. ”Jeg sagde jo, at han elsker dig!” udbrød han med et stort smil og virkede som sig selv, trods sit uheld.

Jeg rystede på hovedet, tog fat i kørestolen og kørte ham hen mod hoveddøren. Harry smilede med et grin om læberne og klappede blidt min farfar på skulderen, da vi kom hen til ham. ”Også et hej til dig, Theodor,” hilste han og grinte højlydt, da han tydeligvis havde hørt min farfars kommentar. Et smil fandt frem til mine læber, da jeg så de to vigtigste personer i mit navn have det så godt sammen.

Jeg havde fået min farfar inden for ved hjælp fra Harry, og før jeg havde nået at sige noget, var han rullet ind på sit kontor med alle papirflyene. Det var et dejligt syn, da jeg vidste, han længe havde savnet Betsy og resten. Jeg stod der og så ham med et smil om læberne, inden jeg blev overrasket af Harry, der forsigtigt foldede sine arme rundt om mig. Jeg blev presset op mod hans front, og drejede hovedet for at få øjenkontakt med ham. Ingen af os havde nævnt, hvad der nu skulle ske med vores forhold, men inderst inde vidste vi det begge to allerede.

”Kom,” hviskede jeg, og tog fat i hans hånd, inden jeg trak ham med oven på til mit værelse, så vi kunne få lidt privatliv.

Harry lukkede døren bag sig, og for første gang, var jeg faktisk lige glad med rodet. Jeg satte mig ned på min seng, og mærkede straks Harrys fingre vikle sig ind i mine. ”Der er noget, jeg skal fortælle dig,” sagde han og afbrød stilheden. ”Min fætter fortalte mig allerede om muligheden for, jeg kunne bo hos ham for tre uger siden, men jeg kunne ikke få mig selv til sige ja,” fortalte han og kiggede mig dybt ind i øjnene, så jeg følte mig tilpas i hans selskab. ”Men så pludselig ignorerede du mig, og jeg følte det hele var forbi, derfor sagde jeg ja,” fortsatte han og gav min hånd et klem. Jeg kunne mærke, at alle de tanker, jeg havde gået med, havde fyldt lige så meget hos Harry, måske endda mere. Vi havde begge været så forvirrede, for vi ønskede sådan at få det til at fungere, men det havde bare føltes så umuligt. Men nu sad vi her, mens Harrys fly nærmede sig New York.

”Jeg er virkelig beæret over, at du valgte mig frem for New York,” hviskede jeg og lagde mit hoved på hans skulder. ”Jeg ved, hvor meget den by betyder for dig.”

Harry sukkede, det kunne jeg mærke i hans bevægelser. ”Det virkede som en svær beslutning, men egentlig var den meget lige til,” svarede han og gav min hånd endnu et klem. ”Jeg vil dog stadig gerne derhen,” erkendte han og aede blidt min hånd.

Harrys ærlighed fik mig til at huske, hvad jeg selv faktisk havde planlagt, inden jeg kom hjem og så ham. Min mors biletter. Straks rejste jeg mig og overraskede Harry. Jeg løb hen til biletternes placering og tog dem i hånden. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bruge dem, men nu havde jeg den bedste grund. Jeg kunne gøre ham jeg elskede lykkelig.

”Min mor sender mig altid de her billetter, så jeg kan besøge hende, men jeg har aldrig rigtigt gjort det … før nu.” Jeg holdte øjenkontakten med Harry, og da jeg så hans øjne, efter han indså, hvad jeg lige havde sagt, lyste de helt op.

”Vent, Bev. Vil du rejse til New York af fri vilje?” spurgte han og rejste sig for at nå hen til mig.

Jeg nikkede, og var helt sikker i min sag. ”Du er vigtigere end New York,” fortalte jeg ham og gentog hans ord fra tidligere.

”Men er du sikker på, at du virkelig vil? Jeg vil ikke tvinge dig ud i noget, hvis du ikke føler dig tilpas,” forsikrede han mig og tog fat i min frie hånd.

Mine fingre gav hans et klem. ”Det er på tide, jeg besøger min mor igen, og jeg er sikker på, at når bare du er med mig, så er det hele meget bedre,” lovede jeg ham og kyssede ham på kinden.

Harry gav mig et stort, lykkeligt smil. ”Jeg er så stolt af dig,” sagde han og trak mig ind til sig.

”Så tager vi det lige roligt, vi er ikke taget af sted endnu, Harry,” grinede jeg og prøvede at få luft, da hans kram var hårdt på grund af hans glæde.

Harry slap taget om mig, og nærstuderede billetterne. ”De er til i overmorgen,” smilede han og jeg kunne slet ikke beskrive, hvordan det var at se ham så glad over alligevel at skulle af sted. Det var en vild tanke, at jeg skulle til Amerika, men jeg følte mig klar, når jeg havde Harry ved min side.

Harry lagde billetterne på min seng, og ændrede pludselig karakter. Han virkede nervøs. ”Jeg tror det er på tide at give dig den her,” mumlede han hurtigt, og fumlede med at hive en lille smykkepose op fra sin lomme. Forvirret kiggede jeg skiftevis på ham og posen, og kunne ikke forstå, hvad han havde gang i.

”Vi kender hinanden godt nok nu, mere end godt faktisk,” grinede han og påmindede mig om en af de første gang i smykkebutikken. Et smil bredte sig om mine læber, da han forsigtigt trak en sølvhalskæde op. Men det var først, da den hang frit fra hans hænder, at jeg indså vedhænget var et papirfly.

”Harry …” udbrød jeg, og kunne ikke finde ord. Med et smil åbnede han låsen og hang den kolde halskæde om min hals. Han fjernede sine fingre og i chok studerede jeg det fine vedhæng. ”Det skulle du ikke have gjort,” måbede jeg og så endnu engang op på ham. Denne gang stod han med et ægte, fantastisk smil og studerede mig.

”Vores rejse er første lige begyndt, så jeg følte hende jeg elsker fortjente noget helt specielt,” hviskede han og gik helt tæt på mig. Og i det sekund vidste jeg, at vi sammen havde slået rekorden. 

***

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Har sådan elsket at skrive på den her historie, men ja det her var altså sidste kapitel aw.

Jeg vil blive SÅ glad, hvis I skriver, hvad I synes om historien <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...