Do you remember me?

Det her er en kort historie, om hvordan mange teen føler sig..

3Likes
1Kommentarer
166Visninger
AA

1. sandheden

Er jeg god nok? Vil folk savne mig hvis jeg forsvandt? Er der en vej ud?

Det er nogle af de spørgsmål der går i gennem mit hovedet hver dag. Nu tænker du nok, nu skal vi til at hører om mit ''dårlig'' liv, men nej du skal til at hører en hemmelighed om mit liv. 

Okay nu vil jeg havde du forstiller dig et helt tomt rum, der er ingen ting der inde. Det eneste du kan se er en dør med en lås på. Det er sådan jeg føler mig hver dag. Fanget. Gemt væk i et rum, som bare bliver mindre ,og mindre.

Som du nok ved så lever jeg et helt normalt teenage liv. Jeg går i skole, snakker med ''venner'', og faker et smil i ny og næ. Et helt normal teenage.. Jeg får også stilt det samme spørgsmål hverdag. ''Er du okay?'' Jeg svar altid med den samme løgn. ''Jeg har det fint!'' Og hvis jeg virkelig har det dårligt bruger jeg. ''Jeg er bare træt.'' 

Jeg er hvad folk kalder atletisk. Eller det er hvad de tror jeg er. De tror jeg går til sport hverdag, men nej. Jeg bruger de samme undskyldninger. Jeg har måske lige pludselig faldet ned af trappen, ellers har jeg hovedepine. Og mine forældre er så ligeglad med mit liv, så lader de det bare ligge. Så jeg ligger faktisk der hjemme, på mit værelse, og kigger ud på himlen. Jeg elsker at kigge på stjerner. Fordi vær enkel stjerne er for vær person der er gået bort. De kan se og hele verden. Men er det nu en god ting? De kan se verden dø mere og mere for hverdag. Bare forstil dig at kun kan se en tom verden, med sorg og had. Folk der er grådige, egoister, og er ligeglad med andre.   

Men nogle gange ønsker man at være den stjerne.   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...