Do you remember me?

Det her er en kort historie, om hvordan mange teen føler sig..

3Likes
1Kommentarer
165Visninger
AA

2. Glem mig

Kender du det når Folk omkring dig glemmer dig?

Alle glemmer dig. Selv dine forældre glemmer dig. De bruger samme kommentar hele tiden. ''GUD! er du hjemme!''.

Det skær så meget i mit hjerte, når min forældre siger det. For det er lige der, man føler at man ikke eksistere, når ikke en gang din mor og far kan huske dig. det der virkelig gør ondt er når dine forældre siger de har spist, og man bare selv kan lave mad. Jeg ved godt at jeg er så gammel at jeg selv burde kunne lave mad, men at de ligefrem ikke gider at spise med mig.

Jeg har nogle gange tænkt på, jeg er jo ligesom lektier. De flest menesker gider ikke lektier. De smider det bare ud. Eller ''glemmer'' at lave dem. Det er hvad jeg føler. Folk træder på mig, smider mig ud, river mig i stykker, Efterlader mærker. Og ligepludselig kan de ikke huske mig, de vil ikke huske mig. Jeg er noget de hader. Hvis jeg ikke er lektier, så er jeg en dumpede test: Fyldt med fejl. Og de fleste vil helt glemme mig. 

Men i sådan en verden som vi lever i, med så mange fake venner. I deres øjne kan de bare glemme mig. Jeg gider ikke at bruge min tid på en barbie. Nu tænker du nok ikke alle er en barbie. Det er en løj! Alle er barbie, nogle mere tydelig end andre. 

Men nogle gange er det rart at være alene. Du kan bare sidde, og forsvinde væk, og forstille sit bedre liv. Forstil sig hvordan det vil være uden alt det her.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...