Hunted Wild *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria lever i det 16. århundrede. Hun er i syv år blevet jagtet af folk, der tror hun er en heks. Men hele hendes verden ændrer sig, da hun en dag møder den unge Jonathan, der er blevet sendt i hæren. Sammen drager de ud på et fantastisk eventyr for at rede deres verden. Men både Victoria og Jonathan har hemmeligheder. Og det får store konsekvenser for dem begge. //Første bind i "Hunted" serien//

13Likes
13Kommentarer
1066Visninger
AA

6. Kapitel 5 (Victoria)

    En usynlig kraft trak mig igennem skoven. Jeg holdt mig i skovens beskyttende mørke. Et glimt af et bål fangede mit øje. Jeg gik efter det. 
    Jeg fandt tre mænd omkring et bål. Den ene sov, de to andre snakkede. Jeg genkendte dem alle tre. Den ene var drengen fra tidligere, mens de andre var jægere. D
en høje hed vist Gottar. Den tykke kendte jeg ikke navnet på. "Vi skiller os af med ham før solopgang," hviskede Gottar. 
    Jeg vendte mig for at gå. Det kom ikke mig ved. 
    Men jeg var nysgerrig. Hvorfor ville de af med drengen? Hvad havde han gjort dem? Han lå jo bare og sov. Jeg måtte bare vide det. Men jeg kunne jo ikke bare gå hen og spørge dem. Det ville være det rene selvmord.
    Jeg sukkede og lagde en pil på buen. Tog sigte og skød. Den tykke faldt om på jorden.
    Forskrækket trak Gottar sit sværd, men jeg sendte endnu en pil afsted, der slog sværdet ud af hånden på ham. Jeg sprang frem fra mørket med en pil på buen. "Hvorfor vil I dræbe drengen?" spurgte jeg. Gottar svarede ikke.
    Drengen var blevet vækket af larmen. "Hvad laver du?" råbte han til mig. "Jeg reder dit liv!" snerrede jeg. Drengen så forvirret fra mig til Gottar. "Hvad taler hun om, Gottar?" spurgte han. Gottar sagde, at han ikke vidste det. Jeg spændte buen yderligere og sigtede på hans bryst. "Fint," hvæsede han, "Vi ville have dræbt dig før solopgang."
    Drengen var målløs. Jeg lod pilen flyve gennem Gottar. "Hvad skulle det til for?" spurgte drengen. Jeg mødte hans øjne med et isnende blik. "Han er ikke til nogen nytte mere," sagde jeg. Jeg tog fat i drengens håndled og trak ham med ind i skoven. "Hvor fører du mig hen?" spurgte han. Jeg sukkede.
    "Du sagde tidligere, at du skal i hæren. Og siden jeg ikke stoler på, at du kan adskille ven og fjende, fører jeg dig derhen," sagde jeg. Fornærmet lod han sig trække med. 
    Vi kom til en stor grotte i et bjerg. Jeg piftede, og kort efter kom en gigantisk bjørn ud af grotten. "Du må undskylde, at jeg kommer brasende, men kan vi sove her i nat?" spurgte jeg og lagde hånden på dens snude. Den gryntede, men førte så an ind i hulen. 
    Drengen skulle overtales lidt først, men da han fik øje på to små bjørneunger inde i hulen, var han hurtigt derinde.
    Jeg viste drengen hen til et stykke skind, hvor han kunne sove. "Men hvor sover du?" spurgte han. Jeg pegede med buen på en lille udhulning i klippen. "Sov nu. Det bliver en lang dag i morgen," sagde jeg.
    Inden jeg nåede hen til udhulningen stillede han spørgsmål. "Hvad hedder du?" spurgte han. Jeg lagde mig i udhulningen. Tøvede lidt. Skulle jeg... Nej! Det var jeg ikke klar til. "Victoria. Og dig?" sagde jeg. "Jonathan," sagde han uden at tøve. 
    "Jamen så godnat, Jonathan. Og bare rolig. Bjørnen her er ikke menneskeædende," sagde jeg, hvorefter jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...