Hunted Wild *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria lever i det 16. århundrede. Hun er i syv år blevet jagtet af folk, der tror hun er en heks. Men hele hendes verden ændrer sig, da hun en dag møder den unge Jonathan, der er blevet sendt i hæren. Sammen drager de ud på et fantastisk eventyr for at rede deres verden. Men både Victoria og Jonathan har hemmeligheder. Og det får store konsekvenser for dem begge. //Første bind i "Hunted" serien//

13Likes
13Kommentarer
1040Visninger
AA

5. Kapitel 4 (Jonathan)

    Jeg lå lamslået på jorden, da pigen forsvandt og jeg så to mænd komme ud af skovens beskyttende mørke. Begge med bue og pil.
    Jeg rejste mig langsomt og samlede mit sværd op. De to mænd kom hen til mig. "Du er meget heldig, knægt. Den heks kunne have dræbt dig," sagde den ene. Den anden, meget lille og tyk, sagde snøvlende: "Men Gottar, du sagde da, at pigen var ufarlig?"
    "Hold mund, din idiot," hvæsede Gottar. Jeg kneb øjnene sammen og så fra den ene til den anden. "Hvem er pigen?" spurgte jeg.
    Den høje brød ud i latter. "Hun er farligere end Gudernes vrede, min dreng. Hvis hun ville, havde hun slået dig ihjel," sagde han så alvorligt.
    Jeg havde på fornemmelsen, at de ville snyde mig. "Tak for hjælpen, men jeg kan godt klare mig selv," sagde jeg. Stille bevægede jeg mig baglæns mod skoven. Min intuition sagde mig, at de var farlige. Den høje, Gottar, tog nogle skridt frem mod mig. 
    "Vent lige lidt. Du er da Magenas søn, ikke?" spurgte han. Forundret nikkede jeg.
    "Hvor kender du min mor fra?" spurgte jeg. Han lavede en lille bevægelse med hånden. "Spis sammen med os. Så skal jeg nok forklare dig det hele," sagde han slesk. Jeg stolede ikke helt på ham. "Jeg går, når jeg har spist, og de har fortalt mig om min mor," tænkte jeg. 

    Gottar satte den anden til at finde brænde, mens han selv fandt noget mad frem fra sin skindpose. "Du må være sulten, min ven. Hvor længe har du været herude? Hvor skal du hen?" spurgte han. "Jeg har kun været her et par dage. Jeg er på vej i hæren," sagde jeg, og ubevist skød jeg brystet frem. Gottar nikkede eftertænksomt
    Han skulle til at sige noget, da den tykke kom tilbage med en masse brænde. Sammen fik vi tændt op i bålet, og et par minutter senere sad vi og spiste foran den varme ild.
    Men min plan om at stikke af blev ikke til noget. For jeg var så mæt, at jeg bare faldt i søvn på jorden. Selvom jeg fortrød det inderligt senere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...