Hunted Wild *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria lever i det 16. århundrede. Hun er i syv år blevet jagtet af folk, der tror hun er en heks. Men hele hendes verden ændrer sig, da hun en dag møder den unge Jonathan, der er blevet sendt i hæren. Sammen drager de ud på et fantastisk eventyr for at rede deres verden. Men både Victoria og Jonathan har hemmeligheder. Og det får store konsekvenser for dem begge. //Første bind i "Hunted" serien//

13Likes
13Kommentarer
1039Visninger
AA

4. Kapitel 3 (Victoria)

    Skovens mørke gjorde mig nærmest usynlig. Jeg havde buen parat, hvis der så skete noget.
    En lyd forskrækkede mig. Jeg havde på fornemmelsen, at det var en jæger. Jeg satte stille en pil på buen og tog et skridt mere. Samme lyd.
    Jeg vendte mig og sigtede på en dreng. Mørkt hår, karamelfarvet hud og blå øjne. "Hvem har sendt dig? Hvad vil du med mig?" spurgte jeg. Drengen rakte hænderne i vejret. "Jeg aner ikke, hvad du taler om," sagde han.
    Jeg spændte buen yderligere. "Hvem har sendt dig?" hvæsede jeg. 
    "Ikke nogen. Jeg er blevet sendt i hæren," sagde drengen. Jeg rystede på hovedet. "Jeg tror dig ikke," hvæsede jeg og lod pilen flyve afsted. 
     Hurtigere end lynet trak han sit sværd og parrerede pilen. Jeg smed buen og pilehylsteret fra mig og trak to lange dolke.
     Vi gik lidt rundt om hinanden, før han andgreb. Jeg undveg, og gav ham et lille snit i skulderen. Hans blå øjne slog gnister, da han igen gjorde udfald mod mig.
    Jeg undveg igen og skar ham i armen. Lidt dybere end før.
    Jeg gjorde udfald mod ham. Han nåede ikke at undvige, så jeg slog sværdet ud af hånden på ham, væltede ham, satte mig på ham og satte knivene foran hans hals i et V. 
    "Du er god, men du skal være hurtigere," sagde jeg. Hans øjne slog gnister. "Du tør ikke slå mig ihjel," hvæsede han. Jeg kneb øjnene sammen. 
    "Hvis jeg ville det, havde jeg gjort det," snerrede jeg.
    Pludselig fløj en pil tæt forbi mig. "Der er hun! Jeg kan se hende!" var der en der råbte. Jeg rejste mig hurtigt, greb buen og pilehylsteret og spænede ind i skoven. Jeg piftede, og en kæmpe kronhjort kom til syne på min højre side.
    Hurtigt sad jeg op, mens pilene stadig fløj om hovedet på mig, og så red jeg længere ind i skoven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...