Hunted Wild *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria lever i det 16. århundrede. Hun er i syv år blevet jagtet af folk, der tror hun er en heks. Men hele hendes verden ændrer sig, da hun en dag møder den unge Jonathan, der er blevet sendt i hæren. Sammen drager de ud på et fantastisk eventyr for at rede deres verden. Men både Victoria og Jonathan har hemmeligheder. Og det får store konsekvenser for dem begge. //Første bind i "Hunted" serien//

13Likes
13Kommentarer
1066Visninger
AA

3. Kapitel 2 (Jonathan)

    "Sådan. Kom igen," sagde Arian opmuntrende. Jeg var forpustet og træt, men fortsatte træningen. Arian parrerede alle mine udfald.
    Pludselig slog han sværdet ud af hånden på mig og satte sit eget foran min hals. "Du er god, men du skal øve din hurtighed og opmærksomhed," sagde han. Jeg nikkede, og han fjernede sit sværd. 
    Jeg samlede mit eget op og stak det i skeden. "Jeg må hjem," sagde jeg. Han nikkede. "Vi ses i næste uge," sagde han med et smil.
    Og så gik jeg hjem. Jeg sukkede, da jeg kom i tanker om, at jeg skulle igennem markedet.

    Folk råbte op omkring mig. Hvorfor var markeder så larmende? Folk råbte og skreg i munden på hinanden.
    Jeg holdt mig for ørerne, skyndte mig ned af den smalle gyde og smuttede stille ind af døren.
    Jeg havde regnet med at kunne liste ubesværet ind på værelset, men mor stod ved køkkenbordet og var i gang med aftensmaden. Jeg prøvede at liste forbi hende.
    "Jeg kan godt høre dig, Jonathan," sagde hun og vendte sig om. Hun stod lidt og betragtede mig. "Hvor har du været? Det er sent," sagde hun.
    Jeg kiggede ned i gulvet. "Jeg var sammen med Arian, mor," sagde jeg. Mor nikkede, og rakte mig et brev. "Det kom i dag. Det har hærens sejl på," sagde mor.
    Jeg tog overrasket imod brevet og åbnede det. Mine øjne fløj hurtigt hen over papiret. "De... De vil have mig i hæren... De vil måske have mig som hærfører," hviskede jeg. Mor nikkede sørgmodigt.
    "Jeg syntes måske, at det er lidt meget for en 16-årig, men det er dit valg, Jonathan," sagde hun, hvorefter hun vendte tilbage til aftensmaden.
    "Skal jeg hjælpe?" spurgte jeg. "Hvis du gider," svarede hun. Jeg stillede mig ved siden af hende og gav mig til at hakke grøntsager.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...