Hunted Wild *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria lever i det 16. århundrede. Hun er i syv år blevet jagtet af folk, der tror hun er en heks. Men hele hendes verden ændrer sig, da hun en dag møder den unge Jonathan, der er blevet sendt i hæren. Sammen drager de ud på et fantastisk eventyr for at rede deres verden. Men både Victoria og Jonathan har hemmeligheder. Og det får store konsekvenser for dem begge. //Første bind i "Hunted" serien//

13Likes
13Kommentarer
1058Visninger
AA

2. Kapitel 1 (Victoria)

    "Heks!" var der en, der skreg.
    Pile fløj omkring mig, og en gang blev jeg strejfet.
    Det gav et sæt i mig, og jeg mærkede noget varmt løbe ned af min skulder. Jeg stoppede ikke, men blev ved med at løbe. 
    Jeg havde dem lige, hvor jeg ville have dem. Jeg drejede rundt om et træ, greb min bue, vendte mig, og skød en pil afsted. Alt det skete på under to sekunder. 
    Jeg så ikke nogen falde om, men jeg hørte nogen vælte. 
    Jeg løb hurtigt videre.
    Foran mig så jeg højen. Jeg ville være et nemt bytte, hvis jeg løb over den, men det gjorde jeg ikke. 
    Jeg drejede af lige før højen, og sprang ned mellem rødderne på et kæmpe træ.
    Mine forfølgere stoppede forbløffet op ved foden af højen. "Hun kan ikke være kommet langt," hvæsede den ene. Den anden, en lille, tyk gnalling, stod bare og gloede. "Men Gottar, hun er her jo ikke," snøvlede han.
    Jeg var ved at grine, da jeg hørte ham tale, men lod være. 
    Gottar slog den anden i hovedet med sin bue. "Det ved jeg da godt, din idiot," snerrede han. 
    De stod lidt og gloede i hver sin retning. "Hun er væk. Lad os komme tilbage," hvæsede han.
    Jeg kravlede først op, da lyden fra deres fodtrin var helt forsvundet. Jeg satte mig på en træstub og så på såret på min skulder.
    Jeg sukkede, samlede hænderne i en bedestilling og bad. "Gud og gudinde, hør min bøn. Hel mit sår, lad det blive kønt. Jeg takker jer allerede nu, både herre og fru," sagde jeg.
    Jeg mærkede den velkendte spænding i skulderen, og da jeg kiggede på såret var det healet.
    Jeg sukkede og mærkede en tåre i øjenkrogen. For hver gang jeg brugte gudernes hjælp, ødelagde jeg en lille del af mig selv.
    Jeg samlede min bue op og gik længere ind i skoven. Jeg kom til søen og klatrede op i træet et par meter fra vandet.
    Da jeg kom op på den tiende gren, sad der en fugl. "Væk mig, hvis der kommer nogen," hviskede jeg. Den plirrede indforstået med øjnene, og jeg lagde mig til at sove på grenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...