Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28846Visninger
AA

2. Prolog | ”Hvad fanden har du fortalt hende?”

Harrys synsvinkel

Jeg mærkede en forfærdelig smerte omme i mit baghoved, da Zayn valgte at skubbe mig op ad en iskold mur. Han holdt stramt fast i min skjorte, som nu var blevet ekstrem meget krøllet og havde lidt blod pletter hist og pist på den. Han kiggede vredt, og intenst på mig.

”Hvad fanden har du fortalt hende?”

”Ikke .. Ikke noget,” stammede jeg. Åh, hvor det lød ynkeligt, at jeg skulle stamme foran en af de populære fyre på skolen, men sandheden var, at jeg var ekstrem bange for ham. Både ham og hans ven Louis havde banket mig synder og sammen i løbet af det forrige skole år.

Jeg kneb hårdt øjnene sammen, og kunne mærke at mit hjerte bare bankede af sted, fordi jeg var bange. Bange for ham. Vi var henne ved skolen, jeg kunne tydeligvis genkende stedet. Hvert eneste detalje. Træerne, bygningerne, det hele. Alt var som limet til min nethinde.

”Du lyver!” hvæsede han, imens han øjne bare direkte skød lyn ud af sig. Jeg rystede hurtigt, og kraftigt på hovedet. Jeg kunne mærke, at han slap mig, hvilket gjorde at jeg faldt sammen på det iskolde asfalt.

Der gik ikke så lang tid, før jeg mærkede noget stød der ramte min krop. Jeg klynkede en smule, da det var smertefuldt det her. Sådan foregik det hele, hvis det ikke foregik korrekt og perfekt i følge hans ego, så valgte han at bruge vold imod mig. Yderst unfair.

”Jeg .. Jeg aner ikke .. Hvordan hun fandt ud af!” udbrød jeg, imens jeg hurtigt hev efter vejret i nogle hårde træk. Min krop føltes smadret, og helt udkørt. Efter alle disse slag, spark, det her kunne min krop bare ikke holde til. Mit blik rettede sig op mod ham, hvor mit blik var fyldt med tårer. Jeg kunne græde når som helst, også selvom jeg tit bandede til mig selv, at jeg ikke skulle græde overfor de populære personer, fordi så brugte de bare det imod en.

Ifølge mig, så var Zayn én af de hårde personer, også lederen af gruppen. Men da et meget lusket og hånede smil poppede frem på hans læber, så han endnu mere skræmmende ud, end hvad han rigtig gjorde.

Kort sagt; han skræmte mig let.

”Fint,” svarede han hæst, stadigvæk med det klammeste smil, der var plantet på hans læber. Han valgte, at lægge sine arme over kors med et løftet øjenbryn. Han så på mig med uhyggelige, stikkende øjne, som bare direkte fortalte, at det her ville ende galt.

”Jeg kan jo også bare få en af mine venner til at ordne hende, Styles,” den måde han fortalte det på var ikke noget nogen form for mennesker ville høre. Når han mente, at ordne hende, så var det bestemt ikke noget godt tegn.

”I .. I vover lige at røre hende,” hviskede jeg med en rystende stemme. Jeg var skræmt. Ingen skulle røre hende, absolut ingen. Jeg prøvede at komme op og stå, da jeg vidste, at hvis jeg blev liggende, så ville han give mig endnu et spark. Hvilket min krop ikke kunne holde til mere.

Hvis de gjorde hende noget ondt, så ville jeg ikke kunne leve med alt den smerte. At de gav mig bank var noget jeg er vant til, men hvis de bare så meget krummede hendes hår, så gik min verden under.

”Det er enten hende eller dig – du bestemmer selv, Styles,” fortalte han, hvorefter jeg kunne mærke et par stærke hænder igen, som fik mig helt op og stå. Det her ville ikke ende godt. Langt fra.

”Bare hold jer fra hende, det er det eneste jeg forlanger,” jeg kunne mærke en næve ramme min mave, hvilket resulterede i, at jeg stønnede en smule af ren, og skær smerte.

”Tag .. Tag mig i stedet for hende.”

”Klog valg, det må jeg sige,” igen mærkede jeg den forfærdelige smerte, som jeg bare havde ventet på. Mærk lige ironien. Smerten er noget jeg ikke kunne lide, og det kom jeg heller ikke til. Smerterne blev værre og værre, jo længere tid han valgte at banke mig i.

Jeg følte at jeg ikke kunne noget modstand, jeg turde ikke at gøre noget modstand, fordi i sidste ende endte det galt for mig – og hvem sagde ikke, at de så også ville skade hende? Det måtte bare ikke ske.

”Vi er langt fra færdige, du,” han skubbede hårdt til mig, så min krop ramte muren, og mine ben kollapsede, så jeg landede hårdt på jorden.

”Det her, Styles. Det slutter aldrig – det er først lige begyndt,” og med de ord, så havde han sparket et par gange til mig, kastede sit skod ned på mig, som valgte at brænde ind mod min hud. Jeg vidste godt, at jeg ville få utrolige mange blå mærker, og et brænd mærke fra hans cigaret. Imens han valgte at skride fra alt det her, og lod mig være alene, så spekulerede jeg på, hvad jeg havde gjort ham – og hvorfor hun skulle indblandes ind i det her?

Hej i fabelagtige læsere, det kan godt være, at min prolog ikke er så lang, i’m so sorry! Men hverken prolog eller epilog er særlig lange, desværre – dog håber jeg, at I stadigvæk vil følge med.

Skriv endelig en kommentar, kritik, ros – hvad kan jeg gøre bedre, og argumentere på det, jeg vil gerne forstå jeres kritik, tusind tak på forhånd.

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...