Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28864Visninger
AA

9. Kapitel 7 | ”Tak, for svaret.”

Aleahs synsvinkel

Jeg tænkte ikke rigtig klart, siden episoden i går. Hvor Barbera og April var henne ved Harry. Jeg bekymrede mig faktisk om den dreng, han var én af de eneste, som betød allermest for mig her på skolen.

Han var faktisk også en af de eneste, som jeg var sammen med. Jeg sukkede lavt, hvorefter timen langsomt skulle til at begynde. Men der var noget underligt, noget som ikke plejede at ske.

Harry var ikke dukket op.

Måske var han syg, eller måske sov han over sig? Også selvom han normalt ikke plejede at sove over sig, han plejede altid at vågne et par minutter tidligere end hvad han burde, bare så han kunne gøre sig klar.

Jeg lod være med at tænke mere over det, og så spolede jeg blot fremad, og droppede alt andet. Jeg lyttede godt efter hvad Mrs. Anderson fortalte. Lige nu var vi i gang med noget som var reklame, indholdet fyldte en del i dette emne. Der fandtes forskellige analyser af reklamen, hvilket faktisk lød meget interessant – ifølge mig.

Jeg ville ikke lyve, hvis jeg fortalte folk, at jeg følte mig alene lige nu. Harry var ikke dukket op endnu, og der var snart gået tre kvarter. Det her lignede overhovedet ikke Harry, hvor filen blev han af?

Jeg sukkede lavt over mig selv, jeg spekulerede alt for meget på det, hvilket jeg nok ikke rigtig burde gøre. Jeg burde fokusere på mig selv, og på dette fag. Jeg havde fået flyttet et trin op, hvad der angik dansk, så jeg ville få dansk sammen med Harry. Jeg kløede mig kort på kinden, og skrev nogle notater ned, som kunne være en del nyttige.

Mit spørgsmål – som hele tiden kørte rundt – hvor blev Harry Edward Styles af?

Lige da jeg skulle til at tænke mere om det, så kom en person endelig. Harry kom. Han så en smule kold ud, og en anelse ligeglad. Jeg rettede mig en smule op. Dog rynkede jeg en smule på panden, da Harry valgte at sætte sig hen ved nogle andre populære mennesker. Det var underligt.

Jeg fik et underligt sus i maven, da Harry sendte mig et koldt blik. Hvorfor opførte han sig sådan der? Hvad havde jeg mon gjort ham? Jeg fjernede hurtigt mit blik igen, og begyndte langsomt, at svare på de opgaver vi havde fået.

Jeg kunne ikke lade være med, at kigge et par gange på Harry, men det eneste respons – eller hvad han gjorde – var at give mig et koldt blik, ikke engang et smil fik jeg.

Jeg fik nærmest helt dårlig samvittighed over alt det her. Tænk, at jeg havde hjulpet ham med en det, og det her var takken? Jeg burde måske ikke hjælpe mennesker så meget mere, siden folk skulle reagere sådan her?

Det blev endelig pause, hvilket betød, at jeg nok hellere måtte smutte ud herfra lokalet. Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg valgte at traske hen mod mit eget skab. Jeg låste skabet op, dog rynkede jeg svagt på panden, da et stykke papir faldt langsomt ned. Nysgerrig som jeg nu var, så samlede jeg det op, og begyndte at læse det. Jeg fik kuldegysninger af det der stod, jeg brød mig bestemt ikke om det her, langt fra.

I brevet stod der ’Du tror virkelig, at du er noget Aleah. Men du tager grusomt fejl, bare vent. Dit værste mareridt er først lige begyndt. Det ender med, at ingen vil kendes ved dig – ikke engang din egen bedste ven, Harry Edward Styles. Læs godt på det her, ingen kan lide dig, de lader bare som om at de kan. – Os’ jeg spekulerede lidt på, hvem de såkaldte os var. Jeg anede det ikke, men det her var creepy.

Et skab gik op, hvilket fik min opmærksomhed hen mod det. Harry stod der, og stirrede lidt koldt og underligt på mig.

”Du græder .. Græder, Aleah,” sagde han lavt. Jeg havde ikke engang opdaget, at jeg havde fået tårer i mine øjne.

”Og hvad så, hvis jeg græder? Har du et problem med det, Harry?” jeg trykkede lidt ved hans navn, da han åbenbart har valgt side. Med de ord havde jeg smækket mit skab i, og bare havde én tanke tilbage.

Jeg måtte tage af sted nu – jeg kunne ikke rigtig holde det her ud!

Jeg måtte godt nok havde lukket munden på ham, siden han ikke fulgte efter mig. Hvilket jeg også var i den grad taknemmelig over for. Harry skulle så meget lade mig være.

Tænk, at han havde været sådan en idiot overfor mig, var det mon meningen, at han var uskyldig, og nørdet? Var alt sammen bare ren og skær skuespil? Jeg anede ikke hvad han havde gang i, men han sårer mig – ganske dybt.

Klokken ringede, hvilket fik mig til at sukke dybt, jeg orkede ærlig talt ikke historie timen, men jeg havde ikke rigtig noget valg. Hurtigt fik jeg fjernet mine tårer, og så nogenlunde normal ud. Hvorefter jeg traskede hen mod lokalet, jeg gik bare hen til den plads jeg plejede at sidde ved.

Men hvis Harry ville sætte sig der, så ville jeg måske gå eller ikke snakke med ham overhovedet. Da jeg ankom var pladsen fuldkommen fri, hvilket jeg så som et godt tegn. Så kunne Harry måske finde en anden makker, at arbejde sammen med. Fordi jeg gad ikke, og slet ikke, når han gjorde det imod mig – de blikke, hans talemåde.

”Er pladsen optaget?” jeg så en smule op, og så at det var Harry.

”Ja, den er optaget. Så du må desværre finde en anden plads, og forresten Harry, så må du også finde en anden makker i alt, fordi jeg vil ikke mere,” fortalte jeg, hvorefter jeg fjernede blikket væk fra ham. En anden person – Amber – kom og satte sig ved siden af mig. Jeg kunne mærke Harrys blik borede på mig, men jeg måtte ignorere det.

”Harry, stop med at glo på mig. Smut hen til dine venner, de venter på dig,” jeg nikkede kort hen mod de populære personer. Jeg var skam ikke jaloux over, at han var hos de populære mennesker på skolen, men jeg var grundigt irriteret over den måde han skulle opføre sig på, når han var i nærheden ved mig.

Hvor var den Harry jeg kendte? Han var væk, fuldkommen væk. Han hørte ikke engang til mig.

Jeg reagerede kun på den måde, som jeg gjorde, fordi han ikke havde opført sig ordentligt overfor mig. Jeg havde været ked af det, forvirret, og frustreret over dette. Hvis jeg havde vidst, at det ville ende sådan her, så havde jeg aldrig gået med til det her. Jeg havde fortrudt det, bare allerede nu.

Harry havde nok allerede valgt side, og det blev den som han havde fortalt mig, at dem skulle man ikke have kontakt til, og hvad gjorde han så selv? Han var sammen med dem. Det hele havde været et kæmpe skuespil, jeg følte mig trådt på.

”Aleah, er du her?” Amber viftede sin hånd foran mit ansigt. Jeg kom hurtigt til mig selv, og valgte at nikke langsomt som et svar.

”Ja, jeg sidder lige her, jeg kunne godt høre dig,” mumlede jeg lavt. Amber valgte bare at nikke en smule.

”Vil du være min makker i dette fag? Historie har aldrig været min stærkeste side,” fortalte hun mig. Jeg så en smule på hende, og træk kort på skuldrene.

”I dag kan jeg godt være din makker – lige nu, ellers arbejder jeg helet selv,” forklarede jeg med et lille – halvhjertet – smil. Amber valgte ikke at grave dybere i det, men lod den bare ligge.

”Hvad er det da vi skal lave?” spurgte jeg hende om. Et kort grin kom ud fra hendes små fyldige læber. Hun fortalte mig så hvad vi skulle lave, helt ned i detaljer.

”Tak, for svaret.”

Imens jeg arbejdede sammen med Amber, så blev Harry ved med at kigge på mig, og jeg måtte ærlig indrømme, at det kunne skræmme mig en smule. Han så lidt skræmmende ud. Ærlig talt, så brød jeg mig heller ikke så meget om, når folk kiggede for meget på mig. Det var en smule ubehageligt.

Da jeg blev færdig med, at aflevere opgaven, tog jeg både min egen, men også Ambers opgave. Vores svar stod derpå, det var en opgave man skulle aflevere.

Denne her dag var ikke noget jeg havde set frem til, og slet ikke når Harry opførte sig som han gjorde. Han var så kold, så ligeglad, jeg savnede den gamle Harry.

sorry at mit kapitel først udkom her i dag, men jeg har lagt syg, hvilket jeg stadigvæk gør, bare ikke så slemt mere – øv til dumme sygdom, piv

men Harry valgte at være hos de populære mennesker, men har han fortrudt sit valg?

og sådan som Aleah reagerede på det hele – var det okay?

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...