Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28871Visninger
AA

8. Kapitel 6 | ”Jeg må hellere smutte nu.”

Harrys synsvinkel

Weekenden var nu overstået, hvilket betød at den samme rutine dukkede op igen, om og om igen. Jeg var faktisk meget positiv overrasket over hendes valg af tøj, jeg kunne faktisk godt lide sættet. Det hele hun fandt.

Men var du vimmer, det var noget af den dyreste shopping tur jeg nogensinde havde været med til. Men som man plejede at sige, pris og kvalitet hørte sammen. Hvis man ville have en god kvalitet, så måtte man også betale for prisen. Jeg kunne ikke takke Aleah nok for det her, hun var absolut den bedste person, som nogensinde var kommet ind i mit liv.

Uden hende, var jeg stadigvæk nørden Harry Edward Styles.

Da jeg trådte ind af døren, blev alles blik rettet hen mod mig. Jeg anede ikke om det var nogle positive blikke eller om de var negative. Men det her gjorde mig en anelse nervøs.

”Harry!” jeg så hen mod stemmen, og sendte hende et smil. Hun kom gående hen mod mig, og gav mig et kæmpe kram, som jeg tog imod. Siden vi var begyndt at kramme, så var jeg begyndt at holde mere og mere af hende.

Hun var en sand veninde.

”Hey.. Hey, Aleah,” selvom jeg virkede helt cool, så stammede jeg stadigvæk, hvilket var lidt irriterende. Også selvom Aleah kunne lide det, hun fandt det yderst unikt.

”Åh, Harry. Hvor ser du bare godt ud!” komplimenterede hun. Mine kinder begyndte langsomt at blusse lidt op af hendes ord, men det tog jeg mig ikke af.

”Tak og .. Og i lige .. Lige måde,” jeg ville lyve, hvis jeg ikke tjekkede hende ud, fordi hun så jo brand godt ud.

Vi var faktisk også mere og mere sammen, vi tilbragte en del tid sammen. Hvilket jeg nød, hvert eneste sekund der gik. Hendes smil der altid poppede frem, hendes latter som lød som en smuk klang, hendes personlighed var bare i top! Hun var bare sig selv, hvilket jeg nok elskede aller mest ved hende – som veninde.

Jeg ville dog lyve, hvis jeg råbte at jeg havde følelser for hende, for det havde jeg ikke. Hun var bare en veninde, ikke andet – endnu!

”Kom, lad os smutte hen til vores skabe,” forslog hun, og nærmest hev mig med derhen. Jeg kunne ikke andet, end at grine en smule.

”Rolig .. Rolig nu,” mumlede jeg lavt, imens vi traskede derhen mod vores skabe. Hun var altså noget af en lille pige med en masse energi, hun måtte dog godt give mig lidt mere energi.

”Giv mig .. Mig noget .. Noget af din .. Din energi,” mumlede jeg lavt, hvilket fik hende til at grine en smule.

”Smut tidligere i seng?” hendes forslag fik mig til at ryste stille på hovedet.

”Jeg går .. Går ret tidligt .. Tidligt i seng i .. I forvejen,” forklarede jeg, imens vi var på vej hen mod vores skabe.

”Er du spændt på, at få vores karakter af vide?” hun afbrød tavsheden, der lå imellem os. Jeg rettede mit blik hen mod hende, og valgte så at nikke langsomt.

”Selvfølgelig, hvad .. Hvad med dig?” jeg sendte hende et svagt smil, hvorefter jeg lukkede mit skab.

”Skal vi smutte .. Smutte ned til klassen .. Klassen nu?” hun nikkede lige, hvorefter vi valgte at gå ned til klassen. Vores time bestod af historie nu, hvilket også betød, at vi ville modtage et stykke papir fra vores lærer.

Jeg havde blot bare et smil omkring mine læber, og følte mig – for første gang – så selvsikker, omkring menneskerne rundt om min omgangskreds.

Timerne føltes som en evighed, hun plaprede løs om alt muligt som handlede om historie. Aleah lignede virkelig også en, som kunne sove lige nu, hvilket bragte et smil på mine læber.

Nu havde Aleah set mig sove, og nu følte jeg, at jeg måtte se hende sove. Langsomt, og blidt. Jeg valgte dog, at være lidt sød, så jeg puffede blidt til Aleah, bare så hun ikke faldt i søvn, og så fik skideballe fra vores lærer.

”Tak,” mumlede hun, og sendte mig et træt smil.

”Nå, jeg har jo skrevet jeres karakter ned på et stykke papir, og skrevet hvorfor I har fået den karakter, som I fik. Det eneste I alle skal er, at smutte op og tage imod det. Jeg kalder jer op. En efter en. Når i har fået den, får i frikvarter. Okay?”

Jeg sad lige nu i kantinen sammen med Aleah, hvor vi begge var helt væk i det, som stod i vores karakter halløj, der stod både en karakter og en begrundelse på hvorfor man fik den karakter. Dog var jeg tilfreds med min, jeg fik 10, næsten 12.

Det min lærer havde skrevet var; ’Dit valg sammen med Aleah Waley var om anden verdenskrig. Jeg blev utrolig overrasket over, at det lige præcis var jer to, som valgte dette emne – ingen plejede at vælge det. Du fortalte alle de vigtigste ting, og det kan jeg kun give dig ros for. Dog følte jeg, at enten dig eller Aleah sprang noget vigtigt over. Hvilket fik karakteren til at falde en smule, derfor får du 10, Harry Styles’ – og det var så det hun skrev, jeg følte at det var noget tumpet at skrive, at vi sprang noget over.

”Hvad fik du .. Du i karakter?” jeg stammede det, selvom jeg inderligt bad at det ville forsvinde. Men sandheden var, at jeg engang levede af angst, så jeg plejede at stamme dengang – og det gjorde jeg endnu, hvilket kunne gå mig lidt på nerverne. Jeg rettede mit blik hen mod hende, og så bare spørgende på hende.

”Jeg fik 10, hvad med dig?” da hun fortalte det, begyndte jeg langsomt at smile.

”Det .. Det samme,” svarede jeg afslappet. Hun nikkede en smule, og sendte mig et bredt smil, hvor man kunne se hendes kridhvide tænder.

”Så bestod vi da,” sagde hun i en glad tone, imens hun havde et smil plantet på sine læber.

”Vi er de perfekte makker–par,” konstaterede hun, jeg nikkede mig hurtigt enig i det, da det trods alt passede. Vi passede ret godt sammen, som makker–par.

”Vi .. Vi burde være .. Være makker–par noget .. Noget oftere,” forslog jeg med et svagt smil.

”Ja, det ville være perfekt!” svarede hun med et bredt smil. Men smilet falmede hurtigt, da hun pegede kort tilbage. Min opmærksomhed vendte sig derhen, og der fik jeg øje på dem. De populære personer.

”Hvad .. Hvad ville .. Ville i?” selvfølgelig skulle jeg stamme, jeg stammede teknisk set altid.

”Snakke med dig, fjolle hovede,” svarede April med et kæmpe falsk smil.

”Jeg tror .. Tror at jeg takker .. Takker nej til det,” sagde jeg i en ligegyldigt tone. Jeg forstod ikke helt, hvorfor April – og de andre populære mennesker – ville snakke med mig? De havde trods alt mobbet mig, så så jeg ikke engang en grund til, at kommunikere med dem.

”Harry, tag imod chancen. Her kan du blive populær, hvor folk vil lægge mærke til dig – og oveni købet vil ingen mobbe dig igen,” forklarede Barbera med et svagt smil.

”Kan .. Kan jeg tænke .. Tænke over .. Over det?” de andre så lidt på hinanden, men så på mig. De valgte at nikke.

”Selvfølgelig. Men tag nu ikke for lang tid, Styles. Vi har ikke altid tålmodighed, og det ved du,” informerede April. Og med de ord, var de alle sammen smuttet.

Aleah så bare lidt – eller faktisk meget – forbavset ud. Hun lignede en, som ikke anede hvad hun skulle sige.

”Hvad vil du gøre, Harry?” hendes stemme var lavt. Måske frygtede hun lidt, at jeg tog det forkerte valg? Jeg trækkede kort på mine skuldre, som et svar. Jeg anede ikke hvad jeg ville eller skulle gøre.

”Jeg aner .. Aner det ikke .. Ikke, Aleah. Det gør .. Gør jeg ikke,” mumlede jeg lavt. Jeg kløede mig kort i nakken, og tænkte faktisk en del over det både Barbera og April sagde til mig.

På den ene side kunne det jo være vildt fedt, at være populær, fordi så betød det jo, at de ikke ville mobbe mig mere. Jeg tænkte lidt på det, og det fik min mave til at suse af sted i en høj fart.

Et smil poppede langsomt frem, jeg så hen mod Aleah, som ikke så voldsomt glad ud. Enten var det på grund af det med April og Barbera, eller også var det på grund af noget andet. En smule tanker flød bare rundt inde i mit hoved, og jeg kunne ikke lide, at Aleah ikke var glad.

Bare allerede nu savnede jeg hendes smil.

”Aleah, smil .. Smil dog, det klæder .. Klæder dig meget .. Meget bedre,” komplimenterede jeg med et lille smil. Hun sendte mig kort et smil, og pakkede så sine ting sammen.

”Jeg må hellere smutte nu.”

Uh, hvorfor kom de populære mennesker hen til Harry?

Og åh nej, Aleah så ikke specielt glad ud, da Harry fik den mulighed 

Tusind tak for de fantastiske 39 (tæt på 40) likes og 20+ likes, det er helt utrolig! 

Tusind tak endnu engang, man kan ikke andet end at elske jer!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...