Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28868Visninger
AA

7. Kapitel 5 | ”Bare gågaden i London.”

Aleahs synsvinkel

Jeg kunne straks mærke, at det snart blev weekend. Den måde folk opførte sig på, den alt for meget spændte stemning. Folk snakkede om fester, shopping, alt muligt forskelligt. Men lige nu kunne jeg ikke andet, end at fokusere på faget fysik og kemi – som jeg trods alt havde sammen med Harry, hvilket var en stor lettelse.

Jeg elskede simpelthen, at være i hans selvskab. Han gjorde mig altid glad, han kunne altid bringe et smil frem på mine læber. Hans humør smittede ærlig talt af på mig.

Han kunne nærmest kontrollere mit eget humør, hvilket ingen andre rigtig kunne – udover min egen familie.

”Aleah, vågn så op!” jeg fik et chok, da han nærmest sagde det i en høj tone, og jeg sad jo i min egen verden, ikke særlig smart. Jeg så bare på Mr. O’Donnell og anede ikke helt hvad jeg skulle gøre, eller svare på.

”Jeg er vågen,” mumlede jeg lavt, dog vendte mit blik ned ad. Jeg havde ikke rigtig lyst til at se hans skuffede blik. Han var sikkert skuffet over mig, men hey. Det var jo heller ikke noget nyt. Fysik og kemi var bare ikke en af mine stærkeste sider, og det måtte han altså bare acceptere.

Mr. O’Donnell valgte ikke at kommentere på det, men komme videre i teksten. Da vi trods alt ikke havde hele dagen til det her.

Bare allerede nu var min dag slet ikke okay eller i orden for den sags skyld. Jeg var komplet umulig. Jeg sad for det meste i mine egne tanker og lukkede alt ude, hvilket bare ikke måtte ske. Jeg skulle jo følge med i timerne, og ikke være helt væk i mine egne tanker.

Tag dig sammen, Aleah!

Da Mr. O’Donnell lige hurtigt skulle noget vigtigt, så kunne jeg høre en velbekendt stemme.

”Er du .. Du okay? Du er nærmest helt .. Helt væk,” stammede Harry lavt, og så en smule på mig. Han sendte mig et lille bitte smil. Jeg nikkede en smule.

”Ja, jeg sad bare i mine egne tanker, og du ved udmærket godt, at fysik og kemi ikke er en af mine stærkeste sider,” argumenterede jeg. Han nikkede lidt.

Larmen inde i fysik og kemi lokalet forsvandt hurtigt, da Mr. O’Donnell vendte langsomt tilbage, og derfra begyndte så helvedstime igen. Han snakkede om alt muligt, som havde noget med faget at gøre.

Vi skulle alle sammen lytte nu, imens jeg lyttede, så skrev jeg notater ned. Da man aldrig vidste, hvad man trækkede op til eksamen – til den tid.

Jeg kunne mærke – eller det var bare en fornemmelse – at Mr. O’Donnell begyndte at trække tiden mere og mere ud. Jeg kunne høre regnen udenfor ramte de store vinduer inde i lokalet.

Alle de øjne, som var rettet op mod ham. Folk hviskede om nogle forskellige ting, de hviskede nok, fordi så de ikke blev opdaget af ham, hvem vidste?

Jeg havde dog en fornemmelse på, at Mr. O’Donnell ikke brød sig særlig godt om mig.

Min sidste time var endelig blevet færdig, og det betød kun én ting; weekend! Harry havde spurgt mig tidligere i dag, om jeg ikke gad med ham ud og shoppe, da han mente, at han havde brug for en ny stil, en mere rå stil, noget en pige ikke ville takke nej til.

Planen var, at vi først skulle hjem til Harry, mest på grund af hans knallert. Og så bagefter skulle vi ud og shoppe, hvilket jeg havde glædet mig til. Jeg ville gerne hjælpe Harry med at finde hans nye stil. Da Harry mente, at han havde i den grad brug for hjælp til at finde hans nye stil – han brød sig åbenbart ikke om den stil han havde nu.

”Hey, jeg .. Jeg kom ikke .. Ikke for sent, vel?” han stammede en smule, og så lidt nervøst på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Nej da, Harry. Så lang tid har jeg heller ikke ventet på dig,” svarede jeg. Et smil blev plantet på hans læber. Hans knallert blev lagt om bagved min bil, eller rettelse; min truck. Så lige nu var vi på vej hjem til Harry for at aflevere den.

Kort tid efter ankom vi til hans hjem, det så faktisk ikke så slemt ud, som han havde forklaret ud fra sin egen mund.

”Dit hjem er da ikke så slemt, Harry – som du har sagt,” konstaterede jeg med et svagt smil. Han nikkede hurtigt, imens han fik sin knallert på plads.

Harry og jeg havde prøvet at kramme hinanden før, hvilket gav mig en underlig mavefornemmelse. Jeg anede dog ikke hvad denne her mavefornemmelse fortalte mig – udover, at det var noget godt.

”Hvilket center sagde du nu vi skulle hen til?” min hukommelse var ikke den helt bedste af dem alle. Mit spørgsmål fik ham dog til, at grine en smule.

”Bare .. Bare gågaden i .. I London,” mumlede han lavt med en afslappet stemme. Jeg nikkede langsomt, hvorefter vi begge to satte os derind, og bilen begyndte langsomt at trille afsted.

”Når du fabler om, at du vil forandre din egen stil, ikke? Vil du så af med dine briller og bruge kontaktlinser og droppe din frisure?” jeg var blot bare nysgerrig over det hele, jeg skulle jo have et indblik over hvordan han ville se ud.

”Ja,” og sådan lød hans svar. Der var lidt stilhed på vej hen mod gågaden, så jeg måtte tænde for radioen.

”Jeg skal nok hjælpe dig med at finde noget fedt tøj.”

Der gik faktisk hele tre kvarter, før jeg fandt en parkeringsplads til denne her bil. Her var så mange biler, så meget kaos, det hele skulle nok ende galt på et tidspunkt.

”Harry, vi er her nu,” jeg ruskede blidt i ham, da han var faldt lidt hen. Men han så godt nok kær ud, når han sov. Det var næsten lige før, at jeg ville finde min mobil frem, og så tage et billede af det – men jeg lod være.

Vi kom begge to ud af bilen, og begyndte langsomt at gå hen mod den store gågade, hvor der lå virkelig mange butikker. Lige fra tøj til kosmetik, denne her by havde virkelig alt. Lige hvad man havde brug for.

”Lad os shoppe noget til dig,” sagde jeg i en glad tone. Jeg elskede virkelig at shoppe, og jeg ville gerne hjælpe Harry med at finde ud af sin nye stil.

Jeg fandt en virkelig fed butik, hvor tøjet så ret råt ud. Hvilket havde også havde fortalt mig, at han manglede noget råt tøj. Så jeg hev ham nærmest med indenfor. Han så lidt på mig, men forstod så min hentydning – tøjet, butikken.

”Find noget du kan lide – og så gør jeg det samme, okay?” jeg forklarede ham nærmest i detaljer, hvad jeg mente. Han skulle bare finde noget tøj, som han fandt interessant eller pænt – og det samme ville jeg også selv gøre – til ham.

Her var virkelig en del lækkert tøj, som man nemt kunne lave et perfekt outfit ud af. Jeg fandt blandt andet to par sorte – men tætsiddende – bukser, hvor de ene par havde huller ved et knæ og det andet var bare uden huller. Jeg fandt en del tøj, og heldigvis kendte jeg hans størrelse i tøj, da han fortalte mig det på vejen.

Efter snart en times tid, så endte vi omme ved omklædningsrummet, hvilket bragte et smil på mine læber.

”Her er alt det jeg fandt, jeg håber at du kan lide det,” sagde jeg lavt med lidt usikkerhed i min stemme. Jeg var en anelse nervøs over, at han ikke kunne lide mit tøjvalg.

Her sad jeg, på en af de virkelig smarte røde lædersofaer, og nærmest ventede spændt på Harrys outfit. Jeg opførte mig nærmest, som et lille barn, der skulle prøve noget nyt, eller opleve noget nyt.

Jeg ventede spændt på at se Harrys reaktion på det tøj jeg valgte til ham, jeg håbede virkelig inderligt, at han kunne lide det. Ellers var jeg – bogstaveligt talt – på bar bund, jeg plejede ellers at være den person, som var god til at finde en stil eller outfit til folk. Jeg plejede da altid at få ros fra dem, så jeg var ekstra meget spændt på Harrys outfit.

”Harry? Er det noget forkert, jeg har valgt?” jeg var en anelse nervøs over, at det hele var noget forkert.

Jeg vidste udmærket godt, at når Harry har fortalt mig det han mente, så måtte han få sig en ny frisure, droppe brillerne og få fat i nogle kontaktlinser. Hvis han ville forandre sig – som han havde sagt. Jeg kunne høre ham mumle et eller andet, hvorefter han rullede fra, og så afventende på mig.

”Wow, Harry. Du ser jo godt ud!”

Uh, Harry er ved at ændre sin stil, fra nørden Harry til en smækker lækker Harry, hi hi

Men kunne han lide stilen? Hvad tror I? 

men hey, jeg er i gang med at skrive videre på min kommende bog, jeg mangler dog et navn endnu, upsss. jeg regner med, at den bliver opfundet når alt er skrevet færdig

he he

og skriv endelig en kommentar, dem savner jeg virkelig, piv piv

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...