Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28870Visninger
AA

6. Kapitel 4 | ”Er du klar til i dag?”

Harrys synsvinkel

Endnu en kedelig skoledag nu, hvor Aleah og jeg ikke skulle have time sammen. Det var virkelig virkelig træls, da jeg virkelig kunne lide hende – dog bare som en ven. Jeg ville ikke mene, at jeg havde følelser for hende. Jeg elskede hende, som en ven.

Jeg havde aldrig troet i hele mit såkaldte total nederen liv, at jeg ville møde en perfekt person, som bare gjorde alt muligt, og hun beskyttede mig, og hun var den person, som man kunne kalde for en ven.

”Harry Edward Styles, lytter du overhovedet efter hvad jeg siger?” det var Miss. Prak der plaprede løs om alt muligt.

”Ja,” jeg løj måske en smule, men det skulle hun da ikke vide. Da sandheden var, at jeg ikke lyttede efter, da jeg kun tænkte på mit venskab til nok den eneste person, som faktisk gad at have kontakt til mig – nemlig, Aleah Waley.

”Så kan du måske også forklare dette regnestykke?” hun pegede op mod tavlen. Jeg så bare på den, og regnede den langsomt ud.

”Ja, det .. Det giver .. Giver 0,” stammede jeg en smule. Hvorefter jeg kom med en kæmpe forklaring på hvordan jeg fandt ud af det, hvordan jeg regnede det ud.

Nogle af regnestykker var alt for nemme, men det kunne måske og være, fordi jeg måske var klog? Klogere end de andre mennesker i denne her klasse, hvem ved?

Jeg vidste bare, at det her ville blive en lang dag, da en del af timerne var jeg alene, uden min – aller bedste og eneste – makker. Jeg vidste dog, at det her var dagen, hvor vi skulle fremlægge vores første historie projekt, hvilket jeg ikke var særlig spor nervøs over.

Måske var Aleah nervøs, eller var hun enormt selvsikker?

Jeg følte, at tiden blev langsommere, og langsommere, før der overhovedet ville ske noget spændende i denne her time. Normalt elskede jeg faget matematik, men bare i dag orkede jeg den bare ikke.

Jeg ville bare have de samme fag, som Aleah – kald mig skør, det gjorde de fleste alligevel.

Jeg var jo Harry Styles, mobbeofferet. Jeg var jo nørden, og sikkert den nemmeste, at mobbe, og banke til, at ens krop blev smadret. Fuldkommen smadret, og sikkert også ødelagt.

”Husk at læse kapitel 5 til næste gang, okay?”

Den yderst meget velbekendte klokke lød, hvilket betød, at vi langt om længe ville få frikvarter. Og det her var det største frikvarter vi ville få, hvilket også betød, at Zayn eller Louis – eller dem begge to – ville være efter mig, i løbet af pausen. Så det var bare hurtigt med, at lede efter Aleah. Hun var min heltinde, og det forblev hun også.

My superhero!

Jeg traskede langsomt hen mod mit skab, og kunne straks se en velbekendt person, hvilket fik mig til at smile. Hun var i skole. Hvilket betød, at jeg kunne hænge op ad hende, – ikke ment på en forkert måde – men jeg gad ikke at få flere bank fra de to drenge.

Det værste var faktisk, at jeg overhovedet ikke turde at melde det til hverken inspektøren eller politiet – vold var nemlig ikke tilladt. Det var ulovligt!

Jeg burde tage mig sammen, og snakke til hende, hun var trods alt min eneste ven, eller hed det veninde?

Anyways hun var den som betød mest for mig, og hun var også min første prioritet – hun kom altid i første række, i hvert fald omme ved mig, mit eget synsvinkel. Jeg anede ikke hvor mange venner hun overhovedet havde, men jeg håbede at hun ikke ville ende ligesom mig.

Utålmodigt låste jeg mit skabslåge op med et lavt suk, hvorefter jeg fik fint placeret mine bøger ind i skabet, og lukket, samt låst skabet igen.

”Hej Harry!” hendes stemme var en anelse højt, hvilket også gjorde, at jeg fik et chok.

”For god .. God sake,” mumlede jeg lavt, og tog mig kort til hjertet.

”Øhm hej.. Hej, jeg stod .. Stod lige i .. I mine egne .. Egne tanker,” stammede jeg. Hun nikkede lidt langsomt, og sendte mig et bredt smil. Hendes humør kunne straks smitte af på mig. Hun var altid så positiv, så glad. At jeg selv blev glad.

”Er du klar til i dag?” jeg nikkede langsomt af hendes spørgsmål, fordi selvfølgelig var jeg klar. Jeg var mere end klar. Jeg var født klar til det her. ”Ja, hvad .. Hvad med dig?” jeg sendte hende et lille smil.

”Ja er du vimmer – jeg er født klar, Styles,” fortalte hun i en ret glad tone, hvilket fik mig til at smile.

”Men vi ses til timen Harry – hold en plads til mig, okay?”

Utålmodigt ventede jeg på hende, det blev snart vores tur til at fremlægge vores historie projekt, og lige nu var hun på toilettet, og jeg måtte ærlig indrømme, at jeg var lidt bekymret for hende.

Der var gået over et kvarter, og hun var stadigvæk ikke dukket op. Var det sådan her, hun plejede at fortolke sine ting? At stikke af fra fremlæggelsen? Jeg måtte smide tanken på hylden, da jeg hørte noget.

”Harry og Aleah, det er jeres tur nu,” fortalte hun. Jeg nikkede langsomt med et lavt suk. Denne her dag kunne bare ikke blive værre, den ville blive ret slemt, hvis Aleah ikke valgte at dukke op.

Døren gik op, og Aleah kom gående med et lille smil, hvilket fik mig til at smile svagt. Hun svigtede mig ikke. Det var meget rart.

”Jeg troede at du blev .. Blev væk?” hun gav mig et chokeret blik, og rystede så kort på hovedet.

”Jeg vil aldrig svigte dig – ikke engang i det her,” sagde hun.

”Vi ville fortælle, at vi har valgt om anden verdenskrig,” fortalte Aleah, og det var sådan her hele vores projekt foregik. Vi fortalte alt muligt om det. Det var helt utrolig, at vi begge to var virkelig interesseret i dette emne.

”Krigen .. Krigen sluttede i år .. År 1945, det vil .. Vil sige at krigen .. Krigen varede i cirka .. Cirka 5 til .. Til 6 år,” fortalte jeg med et svagt smil. Det kunne godt være, at mange mennesker fandt dette emne yderst kedeligt, og slet ikke interessant, det var ikke særlig mange som interesserede sig for anden verdenskrig.

Jeg var dog bare heldig med min makker.

”Harry, det gik da meget godt,” sagde Aleah helt glad, hvilket jeg gjorde mig enig i.

”Ja .. Ja, det gjorde faktisk,” selvom jeg stammede en del i vores projekt, så var jeg alligevel stolt af mig selv. Det hele kunne ikke havde gået bedre, alt gik lige efter planen, dog glemte vi meget lidt informationer, men det lagde vores lærer vidst ikke noget mærke til.

”Vi får helt sikkert et lille fin 10–tal,” fortalte Aleah mig om, jeg gjorde mig enig i det.

”Det .. Det må vi håbe,” mumlede jeg lavt, dog kunne man ikke lægge skjul på, at jeg stammede lidt.

Kort tid efter, så blev det pause, og jeg vidste udmærket godt, at enten Louis eller Zayn ville lede efter mig, og jeg vidste udmærket også godt hvorfor. De mente sikkert, at jeg manglede mere bank – hvilket jeg var grusomt uenig i.

”Skal .. Skal vi smutte hen .. Hen til vores skabe?” kald mig for en kylling, men jeg turde ikke rigtigt helt, at gå alene derhen, da jeg vidste, at de drenge blot bare ventede på mig.

”Det kan vi godt,” altid så frisk, gid jeg også selv var ligeså frisk som hende.

”Jeg kan ligefrem mærke, at vi får gode karakter,” Aleah plaprede løs om vores kommende karakter, som vi ville få af vide i løbet af den kommende – næste – uge.

”Ja, samme .. Samme her,” jeg gjorde mig enig med hende, da jeg selv kunne mærke, at det hele nok skulle ende godt. Vi var et perfekt makker–par. ”Jeg kan selv mærke det,” mumlede jeg lavt.

”Harry? Vi burde hænge mere ud sammen, som venner, selvfølgelig. Jeg nyder at tilbringe min tid med dig, Styles. Tænker du aldrig på det? At vi burde tilbringe mere tid sammen, og måske lære hinanden endnu bedre at kende, og se nogle nye sider af hinanden – eller er jeg den eneste, som føler sådan her? Hvilket jeg et par gange tror, så skal vi ikke være mere sammen? Tilbringe mere tid sammen, som venner?”

Uh uh, Aleah vil tilbringe mere tid sammen med Harry, ved I hvad det betyder? DET BETYDER NOGET GODT, JAAAA

Hvad tror I at der vil ske i næste kapitel?

Imens I får dette kapitel at læse i, så vil jeg forsætte med at skrive i min kommende bog, ahah. Jeg brugte hele natten (næsten hele natten) på at få alle mine kapitler ind i et skrive program på min computer, da jeg havde skrevet alle mine kapitler på min iPad, he he

Btw, undskyld hvis der er stavefejl, don't blame me, heh

God læselyst og god onsdag!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...