Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28841Visninger
AA

5. Kapitel 3 | ”Du er en sand ven.”

Aleahs synsvinkel

Hele vejen tur hjem sagde ingen af os to noget som helst, det eneste han havde sagt inden vi steg ind i bilen var et tak, tak fordi jeg gad at dukke et kvarter for sent og være hans heltinde.

Men hele turen hjem havde jeg tænkt og spekuleret på hvad de to mente, hvorfor de snakkede sådan der til mig – og den måde de opførte sig overfor Harry. Ingen af os fortjente sådan en omgang røvfuld.

”Aleah, vil .. Vil du låse døren .. Døren op?” Harrys spinkel lave stemme brød mine tanker. Jeg så bare hurtigt, og en anelse uforstående på ham.

”Døren til .. Til lejligheden,” tilføjede han så, da han kunne se, at jeg var fuldkommen forvirret, og på bar bund – bogstaveligt talt. Jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg hurtigt fik mumlet et jo. Døren blev låst op, og jeg gik først ind, da Harry holdt den dør for mig, hvilket var noget af en gentleman ting.

”Hvor .. Hvor laver vi så vores projekt .. Projekt henne?” hver gang han stammede, begyndte jeg nærmest altid at smile, det var så simpelthen så sødt.

”Køkkenet, på grund af lyset,” forklarede jeg, og nikkede kort derhen mod køkkenet.

”Er du sulten, eller tørstig?” jeg havde det altid sådan der, at de gæster – eller venner – jeg fik besøg af, skal altid have det godt, uanset hvad.

”En .. En smule sulten,” stammede han, hvorefter han satte sig ned på en stol. Han fandt alle sine ting frem, og gjorde sig klar til at starte dette projekt op med mig.

”Okay, jeg finder lige noget snacks så. Noget som ikke sætter sig alt for let, eller alt for tungt,” fortalte jeg, han nikkede kort. Hvorefter jeg begyndte at finde en skål, og noget snacks.

Der gik skam ikke så lang tid, så var det hele klaret. Skålen var nu placeret fint – i en elegant stilling – på glasbordet.

”Noget bestemt vi skal lave?” jeg anede ikke hvilke idéer den dreng havde. Så jeg håbede inderligt, at han kunne bidrage med bare en smule, så vi kunne søge lidt rundt og komme i gang med vores første historie projekt.

”Jeg .. Jeg tænkte på anden .. Anden verdenskrig? Det lyder .. Lyder måske lidt .. Lidt kedeligt, men mange har ikke .. Ikke valgt det .. Det her,” wow, den dreng kunne nærmest læse mine tanker.

”Du skræmmer mig lidt nu,” røg der bare ud af min mund. Han så bare en smule uforstående på mig.

”Jeg tænkte selv på den del. Anden verdenskrig. Den lyder så spændende, og jeg har altid været fascineret af det,” afsluttede jeg med et svagt smil.

”Okay, lad os .. Os komme i .. I gang,” mumlede han med et lille smil. Jeg nikkede kort, og fandt min MacBook computer frem, hvorefter jeg hurtigt fik tændt for den. Det tog ikke specielt lang tid, så var den tændt, og jeg kunne straks komme i gang med opgaven.

”Noget specielt vi skal finde, nogle vigtige informationer?” jeg så lidt spørgende på ham. Da det kunne være, at han havde papiret, hvor det skulle stå op i punktform, som vores lærer havde givet os, men jeg orkede ikke at finde mit papir frem. ”De vigtigste informationer .. Informationer, er de her .. Her,” han gav mig papiret. Jeg fik kun skimtet teksten, og skrev dem ind på min computer, bare så jeg ikke skulle spørge ham om og om igen, så skrev jeg alt inde på min MacBook.

Jeg begyndte at skrive nogle ord ind på min computer, som faktisk var svaret til de vigtige spørgsmål, der nu var.

”Harry?” han så helt koncentreret ud, hvilket var ret sødt. Han så faktisk en smule sød ud – med eller uden briller, så yderst charmerende.

”Ja?” han vendte sit blik op mod mig, så jeg fik hans fulde opmærksomhed, hvilket var også det jeg fiskede efter.

”Vi har lavet det her i snart halvanden time, skal vi holde en lille pause, bare så vi kan få renset vores tanker lidt, ellers ender det med, at vi griller vores hjerne sammen,” han grinte lidt af min sidste kommentar, hvilket jeg selv også gjorde.

”En lille .. Lille pause så,” svarede han.

”Vi kunne stille hinanden nogle spørgsmål, bare så vi kender hinanden lidt bedre?”

Pausen blev færdig, og aftenen var ved at komme. Min mor var allerede kommet hjem efter sin lange arbejdsdag. Harry og jeg var stadigvæk i gang med vores – eneste – projekt. Vi levede os helt ind i det her projekt. Det var faktisk rart, at tænke på at jeg ikke var den eneste, som var helt fascineret af anden verdenskrig.

Det var dejligt, at tænke på, at Harry og jeg har noget mere tilfælles. Vi kunne begge to lide faget historie, og vi var begge to fascineret af anden verdenskrig – det her kunne ikke ende meget bedre.

Hele vores projekt endte virkelig ret godt, vi lavede en præsentation om anden verdenskrig, hvor vi oveni købet også havde nogle kort med stikord på, hvis vi nu blev helt lost. Harry sagde tidligere i dag, at vi ville mindst få 10 i det her, dog håbede jeg inderligt, at vi ville få 12 – også selvom et 10–tal var meget fint. Bare tanken om, at vi var begge så selvsikre i vores sag, var simpelthen skønt.

”Aleah, klokken .. Klokken er mange. Måske .. Måske burde jeg se, at komme .. Komme hjem,” fortalte han med et lille smil. Dog stammede han en smule, men hey, det gjorde ham bare endnu mere nuttet.

”Harry, du må gerne spise her, hvis det er? Det har min mor sikkert ikke noget imod,” forklarede jeg, hvorefter jeg kort gned mine hænder mod hinanden. Han nikkede bare langsomt, og skrev så hurtigt til sin mor, at han valgte at spise her – hvilket var okay, ifølge hans mor.

”Harry, du kender mig næsten sådan cirka. Hvorfor er det sådan, at folk er efter dig? Eller ja, du ved hvad jeg mener?” jeg så spørgende på ham, og fik mit hoved lidt på skrå.

”Øhm .. Altså .. Øhm,” han kløede sig lidt i nakken, og lignede en, som ikke anede helt hvad man skulle sige.

”Du kan også bare fortælle mere om dig selv, hvis det lyder mere fristende?” han nikkede langsomt, og tog en dyb indånding.

”Okay, jeg vil fortælle .. Fortælle dig det meste af .. Af det,” startede han ud med.

”Jeg begyndte her .. Her på skolen sidste .. Sidste år, hvor jeg følte mig .. Mig udenfor, jeg var .. Var nærmest som en .. En outsider, hvis du forstår .. Forstår hvad .. Hvad jeg mener?” han så dyb seriøst på mig, jeg nikkede bare, da jeg udmærket godt forstod hvad han mente.

Da han skulle til at sige noget igen, kom min mor med nogle få informationer.

”Vi skal spise nu,” røg der ud af hendes mund. Vi nikkede kort.

Faktisk endte det med, at Harry og jeg smuttede op til mit værelse, kort tid efter vi fik vores ting derind også. Bare så min mor kunne lave noget mad, og at vi ikke stod i vejen. Vi valgte så, at rejse os op, så vores kroppe kunne bevæge sig nedenunder, ned til køkkenet, så vi kunne få noget mad.

Midt i det hele, stoppede Harry mig op. Jeg så helt forvirret og undrende på ham. Hvad var det han vil? Er han nervøs eller bange? Var han kræsen, hvad der angår mad, eller hvad var der i vejen med ham?

”Du er .. Er en sand .. Sand ven,” mumlede han lavt, en anelse genert. De ord fik mit smil til, at blive større end før.

”I lige måde, Harry. Du er den bedste,” pointerede jeg med en peget finger.

”Jeg håber ikke, at du er kræsen Harry. Jeg aner ikke helt hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide,” fortalte min mor Harry. Han smilte bare, og nikkede langsomt.

”Det er .. Er okay, jeg er ikke så .. Så kræsen,” svarede han. Urg, jeg kunne kramme den dreng så meget, han var simpelthen så sød, når han stammede, som han gjorde.

Det endte med, at min mor og Harry kom ud ud af det sammen, de kommunikerede ret godt sammen – nærmest for godt. Hvilket var helt perfekt. Alt det her var perfekt.

En rigtig god ven, og så min mor der kunne snakke godt sammen – denne her aften kunne bare ikke blive bedre. Jeg følte mig overhovedet ikke udenfor, selvom de to snakkede som et vandfald sammen. Harry plejede ellers, at være ret genert, eller han var i hvert fald meget genert, når jeg snakkede med ham, hvilket jeg fandt ret sødt.

En sød og genert dreng, som Harry Styles.

Undskyld for et ikke–interessant kapitel!

Meeeeen jeg har noget vigtigt, at fortælle jer. I min nyeste mumble skrev jeg, at jeg ville udgive en bog. Jeg er allerede i gang med at spare penge sammen, og jeg glæder mig voldsomt meget til, at den vil udkomme – min første bog udkommer enten i år eller næste år, kommer an på pengene.

Forresten skriv endelig en kommentar om denne her movella, det ville betyde alt for mig – møs møs.

PS; tusind tak for 23 favorit lister, det er helt utrolig!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...