Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28842Visninger
AA

14. Kapitel 12 | ”Tilgiv mig, det er det eneste jeg beder om.”

Harrys synsvinkel

Hele min dag, eller starten på min weekend havde jeg prøvet at komme i kontakt til Aleah, men hun svarede hverken på mine opkalds, eller mine beskeder, hvilket var utrolig træls, da jeg virkelig holdte af den pige. Jeg havde ringet til hende omkring de tredive gange – uden held, alt mislykkes bare for mig.

To Aleah: Aleah, det må du virkelig undskylde! Jeg håber, at du kan tilgive mig, da væddemålet ikke betød noget for mig, fordi du betyder noget for mig, ja dig. Du er den person, som kan få mig til at smile, til at grine, endda til at græde, du styrer mit humør. – Harry x

To Aleah: Please tilgiv mig, jeg beder dig!! – Harry x

To Aleah: Jeg ved godt, at du er rasende, skuffet, ked af det og det hele, men seriously, lad os snakke om det her. Jeg vil godt løse det her sammen med dig. Så please skriv, når du kan, eller ring til mig! – Harry x

Jeg følte mig virkelig, som en ivrig person, som prøvede at få ens veninde tilbage, men sandheden var at Aleah betød en del for mig. Endda mere, end som bare en veninde. Jeg indså faktisk hvad jeg følte for hende, lige præcis den aften, hvor Zayn kom forbi. Lige der, hvor jeg sov med Aleah, dukkede mine følelser frem, hvilket betød kun én ting.

Jeg var håbløst forelsket i Aleah Waley.

Jeg var fuldkommen helt nede omkring Aleah og mit såkaldte brud alla forhold. Jeg sukkede dybt og følte, at jeg nærmest måtte tale med hende, om hun ville have det eller ej. Jeg måtte gøre det, jeg havde ingen vej tilbage. Jeg måtte kæmpe for hende.

Jeg blev en anelse forskrækket, da min mobil vibrerede, hvilket betød at jeg fik en besked. Jeg lyste op i et smil, da jeg troede at det var Aleah, som havde svaret. Dog blev jeg skuffet, da jeg så hvem det var, valgte jeg at sukke lavt.

From April: Hej Harry, jeg vil blot bare spørge dig om noget. Hvad fanden har du gang i? Du skal ikke opsøge os, og så nærmest skælde os ud! Vi gav dig denne her mulighed for at blive til noget, og så vælger du at gøre noget forkert? Seriously Harry. Tag dig sammen nu, okay? – April

Jeg gad egentlig ikke at svare hende på den besked, da mit humør ikke var der. Jeg sukkede tungt over hele situationen, det var ikke det her jeg ville have skulle ende, langt fra. Jeg havde i tankerne, at jeg skulle være sammen med Aleah lige nu, men alting var nu ødelagt. Alting.

Jeg kunne bare ikke klare tanken om, at Aleah var sur på mig, eller sur beskrev hende ikke helt. Rasende, såret, indebrændt, holdt for nar. Jeg vidste udmærket godt, at fra nu af i skoletiderne ville Aleah sikkert nok ignorere mig, og tilbringe tid med hendes veninde, Amber.

”Jeg ødelægger også bare alting.”

To April: April, April, April.. I holder mig jo for nar! Det her var slet ikke en del af planen, det var langt fra planen, vores væddemål har jeg så meget lyst til at droppe, takket værd jer. Jeg fatter ikke, at I vælger at gøre mit liv surt, men hey. Det er jo nærmest en rutine for mig, fordi I ødelægger min dag gang på gang.. Jeg er vant til det nu, April. Så I må forsætte jeres lille væddemål, men bare uden mig. Farvel. – Harry

Eftersom mit liv allerede var fucked up i forvejen, så kunne jeg ligeså godt droppe vores såkaldte ‘væddemål’, jeg så ikke nogen grund til, at forsætte, når jeg allerede har mistet en person, som fyldte en del i mit liv.

Nemlig, Aleah.

Jeg følte, at jeg ikke rigtig kunne tænke klart, at mine tanker var et helt andet sted end de burde være. Jeg havde så mange følelser inde i min krop, som bare nærmest råbte efter hende. Jeg savnede hende i den grad og det gjorde ondt indeni, at jeg havde knust hende, ødelagt hende.

Jeg var knuseren.

Dagene var ikke, som jeg havde håbet på. Utallige gange i dag havde jeg prøvet at komme i kontakt med Aleah, dog mislykkes det hver eneste gang. Jeg kunne blive frustreret over det her, at hun hele tiden ignorererede mig, og slet ikke ville lytte på de ord, jeg havde at sige.

Jeg havde aller mest lyst til, at tage fat i hende, og så snakke til hende, om hun ville have det eller ej. Men på den anden side, så var jeg også bange for, at jeg ville skræmme livet af hende, hvis jeg gjorde det. Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg begyndte at traske hen mod mit skab, denne her dag kunne umuligt være god.

”Harry, hvad er svaret på spørgsmålet?” jeg så en smule træt op mod Miss. Walker, jeg havde lige nu et random fag – bedre kendt som geografi.

For at være ærlig, så havde jeg ikke rigtig lyst til skolen i dag, men jeg tog kun i skole, så jeg kunne få en lille snak med Aleah, men igen hun ville ikke kendes ved mig mere. Jeg fik fugtet kort mine læber, og tænkte over spørgsmålet.

”Svaret er London, da London har et London Eye og ikke andre steder, som har dette navn,” svarede jeg afslappet.

Timerne gik virkelig langsomt, jeg troede nærmest, at en mand havde opfundet slowmotion, siden alt gik så langsomt, som det gjorde. Lige indtil jeg hørte klokken ringe, så var jeg den, som var hurtigt ude af klasselokalet. Jeg gik af sted hen mod skabet, dog lyste jeg hurtigt op i et smil, da jeg fandt hende. Jeg måtte snakke med hende, og det var bare nu!

”Aleah, lad mig .. Mig nu snakke .. Snakke med dig. Jeg har noget .. Noget at fortælle .. Fortælle dig,” fortalte jeg hende med et lille smil. Hun sukkede svagt, og man kunne svagt se, at hun begyndte kort at rynke på panden.

”Nej tak, snak med dine venner om det, de vil sikkert forstå dig, Harry,” og det var så hendes svar. Hvad skulle jeg gøre? Bøje ned i knæet og få kontakt til hende?

”Jeg beder .. Beder dig, Aleah. Giv mig .. Mig én chance .. chance til at snakke .. Snakke med dig,” jeg ville faktisk gøre alt, bare for at snakke med hende. Det kunne skræmme mig en smule, over alt det jeg faktisk tænkte på.

At jeg ville gøre alt for en pige, det skræmte mig en smule. Jeg rynkede svagt på panden, og mit smil famlede langsomt, da hun ikke gad at snakke med mig. Jeg bed mig hårdt i læben, og så nærmest bedende på hende.

”Please? Jeg beder .. Beder dig, Aleah. Hvad mere skal .. Skal jeg gøre?”

”Harry, der er ikke så meget at snakke om, du havde holdt mig for nar. Jeg troede seriøst, at du var en sand ven. En sand ven, som jeg langsomt blev forelsket i. Hvor er den Harry jeg kender og elsker? Han er her nemlig ikke – han er væk, hører du? Den nye Harry var ikke, som jeg havde håbet på. Den nye Harry ødelægger folk, langsomt indefra. Og hvis jeg vidste, at det kun var på grund af det her, Harry. Så havde jeg aldrig valgt, at være med til din lille leg. Ser du, jeg er bare en del af spillet. Jeg er prikken er i’et, inderst inde betyder jeg ikke en skid for dig Harry. Jeg savner virkelig den gamle Harry, den dreng som kunne få mig til at smile og endda til at grine. Hvor er han henne? Er han gemt inde i dig eller har du valgt at smide ham væk, fordi han ikke var god nok? Men jeg kan ikke lide dit væddemål, og slet ikke at du bare havde holdt mig for nar. Så find en anden pige, at ødelægge. Bare ikke mig,” jeg lagde langsomt mærke til, at hendes tårer begyndte at dukke langsomt frem. En efter en kom frem, og trillede ned af hendes kind.

Jeg stod her, og var fuldkommen målløs, det her var slet ikke meningen. Langt fra. Jeg fik det helt dårligt inde i min krop, bare at jeg stod og så på Aleah græde sine øjne ud. Jeg kunne mærke, at en tung sten landede i min mave, hvilket gjorde ekstrem ondt.

Lige så meget ondt, at se Aleah græde.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, det eneste jeg kunne gøre var, at trøste hende. Men hvad nu, hvis hun afviste mig? Jeg smed tanken væk, og hev hende forsigtigt og blidt ind til mig. Jeg lukkede kort mine øjne i.

”Tilgiv mig, det er det eneste jeg beder om.”

dam dam dam .. så blev det tirsdag, og det betyder; et kapitel til jer!

anyways, Harry gider ikke mere (væddemålet), og beder om tilgivelse ved Aleah – tilgiver hun mon for hans dumheder?

smid en kommentar, og glem ikke at trykke på den grønne like–knap

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...