Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28859Visninger
AA

13. Kapitel 11 | ”Tænk at jeg var forelsket i dig.”

Aleahs synsvinkel

Jeg vågnede hurtigt ved et sæt, hvilket fik mig til at tage mig kort til hovedet. Jeg rynkede svagt på panden, da jeg så hvad klokken var blevet. Jeg var tæt på at komme for sent i skole, hvilket betød at jeg havde sovet en smule over mig. Jeg rejste mig hurtigt op, hvilket var en af de dummeste idéer jeg havde gjort i hele mit liv.

Jeg var ved at falde over mine egne ben, hvilket fik mig til at sukke højt over det her, og det gjorde ikke alting bedre, da jeg så at min mobil faldt ned på gulvet, dog ingen flænge i skærmen, hvilket jeg sukkede lettet over.

Min dag startede ud som et helvede, og bare allerede nu kunne jeg mærke, at denne her dag ville være forfærdelig. Jeg bad inderligt, at Harry kunne gøre min dag i den grad bedre.

Jeg skyndte mig bare hurtigt hen til mit klædeskab, og tog bare noget tilfældigt tøj, som blev et par bukser, som mindede lidt om Harrys bukser, mest på grund af hullerne ved mine knæ. Jeg hev en tilfældig top og en løs top.

Jeg smilede tilfreds, hvorefter jeg hurtigt tog fat i mine korte Converse sko – med tyk bund – og fik dem hurtigt på og bundet. Jeg fik hurtigt råbt farvel til min mor, og forlod så lejligheden, jeg havde alt med mig. Min taske, min MacBook, min mobil, oplader for den sagsskyld.

Eftersom skolen ikke lå særlig langt væk, og at jeg havde fundet ud af at jeg kun havde noget mellem ti minutter til et kvarters tid tilbage, inden det ville ringe ind, så kunne jeg ligeså godt gå hen til skolen, men jeg kunne også bare tage bilen.

Endnu et dilemma. Eftersom jeg skulle have time med Harry i dag, så kunne jeg godt tillade mig, at skrive en hurtig besked til ham – hvis jeg nu kom for sent, det var jo ikke sikkert.

To Harry: Hej Harry–Barry, jeg vil bare informerer dig om, at jeg måske kommer lidt for sent i skole her i dag, så hvis vores lærer allerede er kommet, og jeg ikke er, så please fortæl hende, at jeg er på vej! Tusind tak, du er en skat. – Aleah x

Jeg kunne ikke lade være med, at grine over det her. Den måde jeg kaldte ham på. Harry–Barry – et sødt navn til en sød dreng. Indlysende.

Den dreng gjorde mig et par gange helt skør, og det værste ved det hele – eller det bedste, ifølge mig – var at jeg har sovet med Harry. Det var faktisk meget rart, nu hvor jeg tænkte tilbage på det.

From Harry: Harry–Barry? Seriously, kan du ikke finde på et bedre navn, Lea? Nå pyt, jeg fortæller hende det, hvis du ikke er dukket op og timen er begyndt. Du kan trygt stole på mig, plus jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg er altid en skat, husk på det. – Harry x

Jeg ville direkte lyve, hvis jeg sagde højt, at Harry ikke var den bedste person, som var dukket frem i mit liv, fordi det var han. Jeg var ankommet hen til skolen, og var på kanten til at komme for sent. Jeg trådte ind ad døren, og fik øje på Zayn og Harry snakke. Ingen elever var her, udover de to, og så mig. De snakkede så højt, at selv lille mig kunne høre alt.

Et par gange kunne det her ikke være praktisk, men uhøflig at lytte på andres samtaler, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Det her måtte jeg lytte til. Det lød nemlig til, at Harry var pissed off.

”Det her var .. Var ikke en .. En del af planen .. Planen, du kan .. Kan ikke bare lave .. Lave alt om .. Om, Zayn!” hvæsede Harry.

Jeg stod bare her og var fuldkommen lost. Hvilken plan fabler han overhovedet om? Jeg bed mig kort i læben, og følte lige nu, at jeg ikke kunne smutte ind til timen, jeg måtte lytte til alt det her snak, mellem Harry og Zayn.

Hvis det hed bitchfight, når det var to piger. Hvad var det så, når det var drenge? Guyfight? Den tanke smed jeg straks væk, da jeg hørte Zayn lukke noget ud.

”Hør godt efter krølle. Det her er planen, ellers vil alt jo være alt for let for dig. At score Aleah sker sgu aldrig, du mangler lidt modstand, derfor er det her min plan B. At give dig modstand. Plus du takkede selv ja til det her væddemål, så må jeg også lave lidt om på det hele, bare så det måske kan ende godt eller dårligt mellem jer to – husk på det her. Alt det her var kun ren og skær udnyttelse. Du udnytter hende jo,” alle de ord, som bare brød ud fra Zayns mund gjorde mig fuldkommen lam.

Jeg var løbet tør for ord.

Jeg ville så godt sige noget til dem, eller til Harry, men sandheden var at det turde jeg simpelthen ikke. Nu hvor jeg stod og tænkte over det, så følte jeg mig også udnyttet i den grad. Jeg havde åbnet mig så meget for Harry, fordi jeg troede at han var en god ven, og jeg følte endda mere for ham, end blot bare en ven.

Jeg – Aleah Waley – havde fået følelser for Harry Styles, hvilket jeg nu kunne se negativt på, nu hvor det hele var en kæmpe fiasko. Harry havde holdt mig for nar. Vreden boblede langsomt frem i min krop.

Jeg følte, at jeg nærmest måtte springe ind i kampen, og faktisk skælde dem begge ud, mest Harry, fordi han havde udnyttet mig på den groveste måde.

”Harry, se bagved dig. En er vidst sur på dig.”

”Aleah?” Harry så ret chokeret, eller nærmere overrasket ud for at se mig. Jeg burde ikke være glad for at have mig selv i nærheden, hvis jeg var ham. Jeg var ikke sur, det beskrev mig ikke godt nok. Jeg var rasende på ham. Tænk, at han havde holdt det her hemmeligt for mig i al den tid, vi havde tilbragt tid sammen.

”Harry, hvad fanden har du gang i? At du nærmest holder mig for nar, at du har et væddemål om mig? Sur beskriver mig ikke engang godt nok. Jeg er rasende, såret, skuffet over dig. Tænk, at du kom ind i mit liv, Harry. Du ødelægger det kun!” jeg havde ikke bemærket, at jeg nærmest stod og græd foran ham. Jeg var så frustreret, og ked af det.

”Tænk at jeg var forelsket i dig,” var de eneste ord der forlod min mund, før jeg skyndte mig udenfor, imens mine tårer valgte at have en kamp om, hvem der først kunne glide ned af min kind. Jeg snøftede en smule, dog kunne jeg svagt høre Harry råbe efter mig, men jeg valgte bare at pjække fra skolen, så jeg kunne komme mere til mig selv.

Et suk forlod mine læber, da jeg nu først indså, at det hele var så fjollet. Jeg sparkede til en sten på vej hen mod parken. Parken kunne altid få mig til, at slappe lidt af, især efter sådan et skænderi.

Jeg følte mig, som en kæmpe tumpe, en tumpe som var på tynd is, en tumpe som var sønderknust. Alt sammen takket værd Harry, og hans væddemål med de andre. Hans popularitet havde virkelig forandret ham.

Jeg savnede virkelig den gamle Harry. Min lille nørd, Harry. Selvom jeg også fandt den nye Harry tiltrækkende. Jeg var tiltrukket af ham, i den grad. Så dengang vi havde sovet sammen – som forresten var helt perfekt, og fantastisk, og det alt – fik mig helt op på de lyserøde skyer.

Jeg lagde slet ikke mærke til, at regnen var begyndt at dryppe langsomt ned fra himlen og ned mod asfalten. Et højt suk kom ud fra mine læber.

Denne her dag var absolut forfærdelig, så jeg havde ret i morges, angående dagen ville blive. Jeg burde blive til en spå kone, eller en dame, som kunne se bare lidt fremad, den tanke lød skam ikke så voldsomt slemt.

Nu hvor jeg alligevel var blevet gennemblødt på grund af regnen, så kunne jeg ligeså godt gå langsomt hjem. Trætheden tog ret meget over min krop, hvilket gjorde at kroppen blev ret sløv. Jeg traskede af sted, og fandt så ud af at jeg havde min MacBook med, hvilket også gjorde, at jeg gik hurtigere hjemad.

Min elskede baby måtte ikke gå i stykker – og slet ikke på grund af mig og regnen.

Mit liv var slemt nok i forvejen.

holy moly, først og fremmest, tusind tak til alle, som havde valgt at sætte denne her som jeres favoritliste, givet den et like + kommentar, det betyder virkelig alt for mig, ihhh

Aleah fandt ud af det med Harry og Zayn – det der væddemål, hvad burde hun gøre? hvad skal han gøre?

og undskyld at jeg publicerede kapitlet så sent, men jeg orkede først nu at tænde for min computer, og udgive denne her – jeg havde været ude og shoppe med mine forældre, hvor jeg blandt andet fik købt en ny mobil (iphone 5s i guld) og et par sko, noget alla converse

men for at gøre min aften, eller uge endnu bedre, så tryk på den lille like–knap, det vil betyde alt for mig, endnu en gang, tak

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...