Changed Memories | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke altid nemt, at flytte skole, og slet ikke, når man direkte ikke har et valg. At flytte skole betyder jo, nye venner og nye muligheder. Intet bliver ens igen - og intet bliver det samme som før. Alt det her oplever den unge pige Aleah Waley, da hendes såkaldte ”forældre” vælger at gå fra hinanden, og hendes mor så finder et nyt job. Hendes mor vælger at tage datteren med ned til en by, bedre kendt som London. Her på skolen møder hun en yderst anderledes person. Harry Styles, også bedre kendt som skolens mobbeoffer. På trods af den måde han opfører sig på, hans usikkerhed, og hans charme gør, at Aleah vil vide mere om det hele. De opbygger hurtigt et venskab sammen, men hun finder så ud af, at gå på denne her skole i London er ikke så nem, som hun tror, når de populære personer på skolen, hele tiden skader ens ven. Men hvad sker der, når Harry får muligheden for at blive populær? Vil det ende godt, eller galt, når Harry bliver populær, eller en katastrofe?

76Likes
82Kommentarer
28849Visninger
AA

12. Kapitel 10 | ”Planerne er ændret.”

Harrys synsvinkel

Dette var ikke efter planen, og slet ikke efter vores væddemål. Alt gik bare ikke efter min plan, hvilket gjorde mig en smule frustreret. Dog blev jeg ekstra meget irriteret, da April og Barbera fortalte mig, at i løbet af denne her uge ville der ske noget anderledes.

Hvad kunne havde været anderledes?

Jeg sad lige nu derhjemme og tænkte over hvad de mente, inde på mit såkaldte værelse. Jeg kunne bare ikke helt tænke klart. En masse tanker strejfede hinanden. Dog var der én person, som overtog alle mine tanker – hende

Aleah Waley.

Hurtigt satte jeg mig op, da jeg fandt ud af pointen, deres gåde. Det hele. De var efter en af de personer, som jeg elskede af hele mit hjerte. Eller elske og elske, hun var én af de eneste, jeg kunne kommunikere med.

Jeg var hurtigt nede ved udgangen. Jeg var ikke langsom til, at få mine sko på, samt min jakke. Jeg greb fat i mine bil nøgler – jeg købte en bil, jeg havde et kørekort, men købte bare aldrig en bil før i sidste uge. Jeg var hurtigt nede ved bilen, hvorefter jeg så bare valgte at smutte af sted.

Det var yderst dumt det her. Være sammen med folk, bare så de folk kunne ødelægge ens liv. Det var langt fra fair, jeg så i hvert fald ikke noget retfærdighed over det. Jeg blev så frustreret over det her, og det blev skam heller ikke bedre af, at trafikken var virkelig dårlig i dag.

Folk dyttede ekstrem meget, og køen var der skam også. En lidt lang kø. Lige nu fortrød jeg faktisk, at jeg ikke bare valgte at gå hjem til hende. Jeg følte mig i den grad stresset lige nu. Tænk hvis de havde gjort Aleah noget. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis de gjorde hende fortræd.

Det her var absolut ikke den aller bedste beslutning, jeg havde fået taget.

Absolut ikke.

Det var stadigvæk mørkt udenfor, og trafikken tog mig faktisk næsten tre kvarter, før jeg ankom. Jeg så at døren til indgangen var åben. Hvilket gav mig en forfærdelig følelse. Jeg slukkede hurtigt for bilen, og nærmest løb indenfor til Aleah og den ukendte person – som kunne være Louis eller Zayn.

Jeg kunne høre en peb, hvilket fik mig til at bide hårdt i underlæben. Jeg måtte havde været den værste person, som fandtes. Da jeg endelig ankom op til dem, så jeg Aleah ligge på sengen med en skikkelse ovenpå sig.

Jeg måtte gøre et eller andet, være helten!

”Fjern .. Fjern dig fra .. Fra hende!” sagde jeg i en anelse høj tone. Deres opmærksom vendte sig langsomt hen mod mig. Aleah lignede en, som så ret meget lettet ud at jeg kom, hvor skikkelsen sendte mig et dræber blik.

”Nu,” kommenderede jeg med. Skikkelsen valgte at fjerne sig fra hende, hvilket fik mig hjerte til at sænke en smule. Han gik hurtigt over til mig, og tog hårdt fat i mig, han skubbede hårdt til mig. Jeg bed mig hårdt i læben, mest fordi det gjorde ondt, men jeg gad heller ikke at vise mig, som en svag person.

Der gik ikke så lang tid, før skikkelsen forsvandt, og jeg havde ganske få smerter i min krop. Jeg var dog hurtigt henne ved hende.

”Er .. Er du .. Du okay?” det var min første bekymring for hende. Jeg var ekstrem bekymret for hende. Hun nikkede langsomt, men sad i sin egen verden.

Jeg satte mig ved siden af hende, og klemte hende stille ind til mig. Hun lå næsten i en slags baby stilling, imens jeg holdte om hende. Jeg kunne simpelthen ikke klare tanken om, at Aleah har været udsat for sådan noget, som lige før.

”Vil du have .. Have at jeg går .. Går igen?” måske et ret dumt spørgsmål, men jeg havde trods alt ikke været fair overfor hende i dag. Hun rystede ivrigt på hovedet, hvilket fik mig til at smile en smule. Jeg kunne svagt mærke, at hendes krop rystede en smule. Hun var nok bare i chok endnu, hvilket ikke kom bag på mig.

”Shh, rolig. Jeg .. Jeg er lige .. Lige her, Aleah. Og jeg forlader .. Forlader dig ikke .. Ikke foreløbigt,” fortalte jeg, men det lød nærmere som en svag mumlen. Hendes krop blev straks roligere for hvert minut der gik.

”Er det lektierne .. Lektierne du var i gang med?” jeg så en smule på hendes ting som bare flød rundt på gulvet. Hun nikkede forsigtigt, og fik også mumlet et ja. Jeg nussede hende svagt i siden, og bed mig kort i læben.

Det her havde jeg godt nok ikke forventet, alt var sikkert forandret i morgen. Jeg kunne bare mærke det, ikke noget jeg vidste, men en følelse.

Jeg kunne huske alt fra i går, jeg måtte opmuntre hende fra det negative. Vi pakkede hendes ting sammen, og lagde det et andet sted henne, bare ikke på sengen.

Hvorefter Aleah gjorde sig klar til at smutte i seng. Alt det her havde gjort hende træt, fortalte hun mig selv. Så her lå jeg. I Aleahs seng. Vi sov sammen, men vi gjorde intet. Udover at sove, havde hun tigget og bedt mig om at sove her til i morgen, bare til at hun kunne klare sig selv igen. Jeg kunne ikke havde takket nej til det her, ikke i den tilstand hun var i.

Ikke misforstå mig, men hendes humør var helt nede, hvilket gjorde mig trist.

Min opmærksomhed blev straks fjernet væk fra døren, og så hen mod Aleah, som lå der stille og rolig. Hendes vejrtrækning gav tegn på, at hun var ved at vågne op. Hvilket bragte et smil frem på mine læber. Et par gange havde jeg lyst til, at tage et billede bare så jeg havde et minde om vores første overnatning sammen.

”Godmorgen,” mumlede hun med sin hæse stemme. Hvilket lød en anelse frækt.

”Godmorgen .. Godmorgen sovetryne,” mumlede jeg lavt. Hun havde i løbet af natten puttet sig helt ind til mig, hvilket resulterede i, at vi lå ret tætte ind mod hinanden, som vi også gjorde nu.

Dog kom jeg hurtigt til mig selv igen, da jeg fandt ud af, at hun kun havde en t–shirt, samt undertøj på, og jeg havde kun et par boxershorts på.

Jeg fik mine arme væk fra hende, hvorefter jeg satte mig op, tøjet kom hurtigt på igen. Jeg roede mig selv lidt i håret, hvorefter jeg sukkede kort. Jeg satte mig så stille til rette på sengen, og vendte mit blik hen mod hende. Et smil poppede frem, da jeg fik øje på hende. Hun så bare en anelse forvirret på mig.

”Aleah .. Aleah Waley, er du .. Du okay?” jeg stammede en smule, hvilket hun havde vænnet sig til nu. Jeg havde hentydet angående det der skete i går, jeg kunne ikke lide, at hun ikke var okay. Det gjorde ondt indeni, hvis hun ikke var okay.

”Jeg er okay, bare rolig,” forsikrede hun mig om. Dog var der noget inde i min krop, som bare nærmest fortalte mig, at hun var langt fra okay, hun var skræmt. Skræmt fra liv og sans. Jeg skubbede hurtigt den tanke væk.

Jeg vidste udmærket godt, at når jeg så April, Barbera, Louis eller Zayn igen, så måtte jeg tage en alvorlig snak. Det her var trods alt ikke en del af planen, så at de bare valgte at lave alle reglerne om, og sådan det, det fik mig til at føle irriteret.

”Harry Edward Styles, lytter du overhovedet efter?” jeg kom hurtigt til min egen verden igen, og så hen mod Aleah.

”Undskyld .. Undskyld, men hvad .. Hvad sagde du?” jeg så undskyldende på hende, imens jeg havde et lille uskyldigt smil plantet på mine læber.

”Morgenmad, og så lektier,” sagde hun så i en ligegyldig tone.

”Jeg .. Jeg skal nok finde den .. Den mystiske dreng for .. For dig, Aleah.”

Jeg var på vej hen mod skolen, og var ikke spor glad for det Zayn havde gang i. Jeg vidste godt, at det var ham, det var indlysende, den måde han skubbede til mig. Jeg var jo ikke blevet født i går.

Jeg sukkede tungt, og trådte ind af dørerne, efterfulgt af en masse blikke rettede sig hen mod mig. Men lige nu var jeg ligeglad, jeg skulle blot bare snakke med Zayn.

Mine ben bevægede sig hen mod Zayn og Louis. Jeg burde være stærk, jeg vidste at jeg kunne klare det her – for Aleah. ”Hvad har du gang i? Bare brase sådan ind i hendes hjem, uden nogen grund?”

”Planerne er ændret,” fortalte Zayn med et skævt smil. Han elskede simpelthen at pine mig. Det her var slet ikke meningen, at Zayn skulle være truende overfor Aleah – slet ikke. Det her var ikke en del af planen, langt fra.

”Det skal ikke .. Ikke gå ud over, Aleah. Du laver .. Laver jo reglerne om .. Om!

finally Harry–skatten fik lov til at sove sammen med Aleah 

men hvorfor valgte Zayn at lave reglerne om? kom med jeres idé og forslag til, hvorfor Zayn valgte at gøre det?

emneskift; jeg fik lavet en tatovering her i går, den gjorde en smule ondt, men man skal jo lide for skønheden

jeg fik tatoveret en skrift "fear" samt et kors – læs mere inde på min nyeste mumble, og se et billede der!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...