Ædt op af flammer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2015
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
Ehmm....

2Likes
1Kommentarer
120Visninger
AA

1. Da ilden tog mig

Jeg kan se ilden. Jeg kan se hvordan den æder sjæl efter sjæl. Ted hiver i mig. "Du er jo sindsyg," skriger han. Til sidst giver han op og løber. Men jeg bliver stående. Ilden nærmer sig, den har allerede brændt halvdelen af landsbyen. Mit røde hår blafre i vinden. Flammerne vokser og vokser, men jeg er ikke bange. Jeg ved, ilden kan ikke gøre mig ondt. Jeg er beskyttet af guderne. Folk skriger og løber rundt mellem hinanden. Men jeg bliver stående. Jeg kan ikke høre dem, ikke se dem. Kun se hvad flammerne byder mig. Kun høre hvad vinden hvisker. Jeg går nærmere ilden. Jeg frygter intet, jeg vil kun gøre dette kaos bedre. Ilden har taget mig nu. Jeg snakker med flammerne. Prøver at tale dem til fornuft. Et par af dem slukker helt, andre bliver bare dysset lidt ned. Jeg fortæller dem, det de gør vil ikke gavne nogen. Hverken dem selv eller andre. Det gjorde ilden vred. Den tog meget lange skridt, jeg må løbe for at følge med. Men så sker der noget. Ilden vokser sig større for hvert ord jeg siger. Til sidst kan jeg ikke kæmpe imod længere. Ilden tager mit liv, lader mit forbrændte lig ligge på jorden. Jeg kan se lys for enden af tunnellen. Men jeg sidder fast. Jeg kan ikke komme tilbage til livets glæde og sorg, heller ikke til himlens fred og ro. Men jeg kæmper, jeg maser mig nedad. Til sidst ender jeg i min egen krop. Men der er ingen skader. Husene er bygget op, alt er som det plejede at være. Jeg forstår stadig ikke den dag idag hvad der skete.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...