Love Down Under / / Ashton Irwin

Laura Daniels er en pige, der med sin familie flytter til Australien. Følg med i, hvad der sker, når en pige med lavt selvværd, en bagrund med depressioner og en kæmpe kærlighed for musik, møder Ashton Irwin. En dreng der gemmer på mere end han viser, men som alligevel formår at have mod nok til at elske.

20Likes
3Kommentarer
1115Visninger
AA

6. Trætte hemmeligheder

Da klokken var to gik jeg ud mod skolens port for at mødes med Ashton. Da jeg kom ud stod han allerede og ventede.
"Hej," sagde han smilede da han så mig og gik derefter mod mig og trak mig ind i et kram. Jeg stod lidt akavet og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mine arme. Jeg mumlede et stille Hej igen og ventede på han slap mig. Han begyndte at gå mod parkeringspladsen og jeg fulgte stille med. Hvad skulle jeg sige? Jeg kendte ham knap nok. Ashton låste sin bil op og gjorde tegn til, at jeg bare kunne sætte mig ind, hvilket jeg gjorde. Jeg så til mens Ashton åbnede bagdøren i førersiden og lagde sin taske på sædet, hvorefter han smækkede døren og satte sig ind på førersædet. 
"Hvordan var skolen i dag? De andre drenge sagde, at du har været træt hele dagen," sagde han mens han havde øjnene på vejen. Jeg trak lidt på skuldrene.
"Det er nu ikke udelukkende fordi jeg er træt," sukkede jeg og kiggede ned på mine hænder, der lå i mit skød. Ashton drejede hovedet og kiggede forvirret på mig.
"Er der sket noget?" Spurgte han og vendte hurtigt øjnene mod vejen igen. "Du behøver selvfølgelig ikke svare," sagde han efter en halvlang pause. Skulle jeg fortælle ham det? Jeg havde det lidt underligt med det, men igen... Jeg havde fortalt ham om pillerne.
"I går.." Begyndte jeg. "Der kom jeg hjem til at min mor sad og græd..." Fortsatte jeg og sank en klump. Jeg kiggede på Ashton, som havde sat farten ned og nu havde hovedet rettet mod mig men vendte det mod vejen igen. "Og så fortalte hun, at hende og min far skulle skilles." Jeg gjorde alt for at holde tårerne tilbage og bed hårdt sammen, indtil jeg mærkede en hånd på min. Jeg kiggede på Ashton, der sad med den ene hånd på rattet og den anden på min. Han gav min hånd et klem og kiggede fjernt ud af forruden. 
"Jeg forstår godt du ikke har sovet," sagde han stille. "Det er ikke fedt, at få sådan noget at vide," fortsatte han og tog kort sin hånd til sig for at dreje på rattet.
"Så er vi her," sagde han og gav endnu engang min hånd et klem. Jeg smilede træt til ham og steg ud af bilen med min taske, da han havde parkeret.

***
"Hvilken film vil du se?" Spurgte Ashton mig. Jeg trak på skuldrene.
"Det er ligemeget," svarede jeg og trak lidt ned i mine ærmer. Jeg kiggede ned på mine knæ, som var synlige i de hullede bukser og drømte mig væk til en verden, hvor alt var meget nemmere. En verden hvor jeg kunne spille klaver til mine fingre gav op og en verden, hvor jeg kunne sove så længe jeg havde lyst til.
“...og så er der I know what you did last summer.” Jeg kiggede overrasket op på Ashton, som sad i skrædderstilling foran en masse dvd’er. “Hørte du overhovedet, hvad jeg sagde?” spurgte han med et skævt smil. Jeg rystede stille på hovedet og kunne mærke varmen i mine kinder. Fokusér Cathy! Dette er ikke tiden til at drømme dig væk, tænkte jeg alt imens jeg stadigvæk havde øjenkontakt med Ashton. 
“Okay så… Så ser vi bare den her,” sagde han og trak en dvd frem fra reolen og satte den på. Jeg mærkede hvordan sofaen bøjede ned, da Ashton satte sig ved siden af mig og så til mens filmen startede. Det var Alice i eventyrland… den med Johnny Depp, hvor han spiller the Mad Hatter. Jeg lagde mig halvt ned og stirrede på skærmen, hvor filmen kørte. 
Efter lidt tid kunne jeg mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere i takt med at stemmerne fra filmen fyldte mine ører. Det sidste jeg mærkede inden jeg faldt i søvn, var et tæppe der blev lagt over mig og en arm om mine skuldre. 
***

Med et var det højlys dag og jeg mærkede græs mellem mine bare tær. Jeg kiggede ned og så hvordan græs og blomster indrammede mine fødder og ben. Mit blik fandt den blå himmel. Ikke en sky i sigte. Jeg kiggede rundt. Et stort træ stod midt i det hele af den store græseng. En lille skikkelse fangede min opmærksomhed. Jeg så til alt imens et par lange ører hoppede bestemt imod træet. Jeg mærkede hvordan mine ben begyndte at løbe efter kaninen. Pludselig skiftede scenen og jeg befandt mig i en skov. Foran mig var to stier. Jeg kiggede undrende ned af dem begge. 
"Hvilken vej skal jeg gå?" Spurgte jeg højt for mig selv.
"Det kommer an på hvor du skal hen," sagde en stemme. Jeg kiggede rundt og fik øje på en finurlig kat. 
"Jeg ved det egentlig ikke," svarede jeg og så til mens kattens hale svingede frem og tilbage i bløde bevægelser.
"I så fald betyder det ikke noget, hvilken vej du vælger," sagde katten og begyndte at grine. Langsomt blev den mere og mere gennemsigtig for til sidst helt at forsvinde. Jeg kiggede mod stierne igen, og følte mig endnu mere rastløs og forvirret end før. Hvis det var ligegyldigt hvilken vej jeg valgte, ville det så betyde noget hvis jeg overhovedet gik videre?

***

"Cathy... Cathy?" En blid stemme trak mig ud af min søvn. Jeg åbnede langsomt mine øjne og mit blik mødte som det første Ashtons øjne, der så meget trætte ud. Det var helt mørkt i hans stue. Jeg satte mig op og trak omhyggeligt ned i mine ærmer.
"Hvad er klokken?" Min stemme lød som en rusten dørhængsel og jeg hostede et par gange for at få den på plads igen. 
"Den er ni om aftenen," svarede han og smilte. "Vi må have været trætte," fortsatte han og grinte stille. Jeg nikkede som svar og gav ham en lille smil. Jeg tænkte på min drøm. Den gav ikke specielt meget mening og jeg blev helt ør i hovedet over at tænke på, hvad katten havde sagt.
"Skal jeg køre dig hjem?" Ashtons blide stemme afbrudte mine tanker. Jeg rystede lidt på hovedet.
"Jeg har ikke lyst til at tage hjem," sagde jeg og kiggede ned på mine hænder. "Kan jeg sove her til i morgen?" Jeg havde det lidt underligt over at spørge en jeg næsten ikke kendte, om jeg måtte overnatte. 
"Nej," sagde han hårdt og jeg kiggede overrasket op på ham. Kort efter begyndte han at grine. "Du skulle have set dit ansigt!" Grinte han videre. "Selvfølgelig må du overnatte." 
Gud hvor var han sød når han grinede. Hans øjne lyste op og hans hvide tænder var blottet i et stort skævt grin. “Vil du have noget at spise?” Jeg rystede på hovedet som svar og lagde mig ned i sofaen igen. “Hvor er dine forældre?” Jeg kiggede undrende på ham. “Min mor er hos en veninde og mine søskende er hos min far,” svarede han og gik ud mod, hvad jeg regnede med var køkkenet. Før jeg vidste af det lukkede mine øjne i igen og jeg mindes at kunne mærke et par arme omfavne min trætte krop og med et var jeg flyvende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...