I Will Never Regret *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
ER SAT PÅ PAUSE... Aida kommer ved en fejl til at booke billet til New York, og ikke til San Francisco. Hun vælger dog at tage til en New York. Aidas forældre er rige, og giver hende et værelse på et luksuriøst hotel. Hun kommer, ved et uheld, til at møde Zayn fra One Direction. Hun snakker med hendes veninde, og først der, finder hun ud af, at Zayn er berømt og med i One Direction. Midt i det hele, kommer en hemmelighed frem. Det knuser Aida, samtidig med at hun får en frygtelig besked fra et telefonopkald. Var det dumt, at tage til New York?

19Likes
17Kommentarer
985Visninger
AA

6. 6.

Endnu engang sidder jeg i et fly. 2 uger efter mor, far og Lunas begravelse. De sidste 2 uger, har jeg ikke lavet andet end at låse mig inde. Lagt i sengen hele dagen, og bestilt junkfood. Jeg har ikke magtet noget. Jeg kan slet ikke stoppe med at græde. Jeg er ikke født 18 år, så jeg skal bo hos nogle voksne i min familie. Det bliver så min moster. Hun bor i London, og hun vil gerne have mig. Men vil jeg have hende? Nej... Jeg kommer bare væk fra mor, far og Luna. Jeg vil aldrig kunne besøge dem, når jeg har det svært. Jeg vil besøge dem, når jeg får sommerferie. Og det bliver kun værre, at jeg nok ikke kan komme tættere på Zayn end jeg nogensinde vil komme til nu. Jeg prøver at få ham ud af mit hoved, men det er svært. Han ringer og ringer hele tiden. Det eneste jeg vil have, er at han lader mig være i fred. Jeg har ikke brug for ham. 

Nu står jeg så på engelsk jord, og trækker hurtigt kufferten efter mig. Der er folk overalt, og jeg stiller mig på tæer, for at se om jeg kan se min moster. Hun er der ikke. Jeg bliver skubbet til af alle mulige folk, som har så travlt. Jeg kan ikke magte der her. Jeg sætter mig ned på en bænk, og gemmer mig i mine hænder. 
"Aida?" siger en stemme. Vent, den her stemme har jeg hørt før. De..det er Zayns.
Jeg kigger forsigtigt op, og kan mærke mit hjerte der slår på livet løs. Jeg bliver helt tør i munden, og må trække vejret dybt, lige som jeg ser ind i hans øjne. De suger mig ind i noget. Jeg har aldrig set ham have sådan et blik på mig. 
"Zayn. Vil du ikke godt bare gå?" siger jeg lavt. 
Han går ikke. Tværtimod sætter han sig ned ved siden af mig. 
"Gutterne og jeg er lige landet fra Amerika" fortæller han nervøst til mig.
"Fint. Gå nu bare ik'?" siger jeg igen lidt mere bestemt.
"Hør nu lige på mig. Jeg ved godt hvad du har hørt. Jeg ved, han fortalte dig det. Du skal bare vide jeg er ked af det" siger han forsigtigt.
Tårene begynder at løbe ned af mine kinder. Tankerne flyver rundt i mit hoved. Jeg rejser mig hurtigt, og begynder at gå. Jeg skal bare væk fra ham. Han forstår det ikke. Han har aldrig været et væddemål. Det er noget af det klammeste man nogensinde kan gøre. Hvis han tror jeg bare vil lade som ingenting, kan han godt tro om.
Jeg tørrer mine øjne, da jeg mærker en blid hånd på min skulder. Jeg vender mig forsigtigt rundt, og ser at det er min moster. Hun trækker mig ind i et stort kram. "Jeg er virkelig ked af det. Det skal du vide" siger hun. Jeg nikker bare, og holder hende godt fast. Jeg åbner mine øjne, og ud af øjenkrogen kan jeg se Zayn. Jeg gemmer mig væk i min moster, og trækker vejret dybt.
"Skal vi ikke tage hjem" spørger jeg og prøver at smile.
"Jo. Lad os gøre det" siger hun og smiler anstrengende.
Hun tager min taske af mig, og bærer den. Hun begynder at gå. Jeg trækker håndtaget op på kufferten, og kigger tilbage. Der står han. 
"Aida. Lad mig forklare" hører jeg svagt ham råbe.
Jeg vender mig op, og løber op til min moster.
"Jeg kan ikke vente. Det er så dejligt at se dig" siger jeg.

Jeg vågner ved lyden af en nynnen. Det er min moster. Hun nærmer sig min dør, og åbner den. Hun siger godmorgen til mig, og stiller en bakke med noget lækker morgenmad. Hun sætter sig på enden af sengen, og smiler bare.
"Skal vi shoppe lidt i dag. Så er du klar til første skoledag i overmorgen?" spørger hun mig
"Seriøst. Det vil være mega fedt" siger jeg glad. 
Det vil dejligt, at komme til, at tænke på nogle andre ting end mor, far og Luna. Jeg forstår slet ikke, at de ikke er her mere. Det var altid Luna, som kom skrigende ind om morgen, og hoppede op i min seng. Så lagde hun sig ved siden af mig, og slappede af i 5 min. Det var så hyggeligt. Nu er det min moster... Og mor der sang, når man kom ned i køkkenet, og jeg rettede altid fars slips op morgenen. Lige inden han smuttede ud af døren, hvor jeg også fik et kys på min pande. Jeg savner det. Savner dem.
Jeg kan mærke at tårene er på vej, så jeg skynder mig at tænke på at shoppe og sender min moster et smil. 

"Er det ikke hyggeligt, min skat?" spørger min moster.
"Hmm" siger jeg, og puster let på min varme kop kakao. 
Vi sidder på en cafe, og drikker varm kakao og får noget kage. Vi har nu shoppet i 2 timer, og vi har fået købt rigtig meget tøj. Jeg har mindst 6 poser med tøj, smykker og makeup. Ligesom alle de film man ser, med alle pigerne der shopper. 

                                                                      ______________________

Jeg ligger i boblebadet, og slapper af. Musikken spiller, og jeg prøver at tømme mit hoved for alt. Zayn og min familie. Det er alt sammen så svært. Jeg forstår ikke hvordan man kommer videre over sådan et tab. Midt i mine tanker, ringer min mobil. Jeg kaster hurtigt et blik på skærmen. Det er Niall. 
"Hallo?" siger jeg med en rystende stemme.
"Aida. Jeg er ked af det. Zayn sagde, han så dig i lufthavnen. Ingen af os forstår, hvad der er sket. Lige pludselig var du bare væk. Vil du ikke godt fortælle mig det?" siger han bedene. Niall er nok min bedsteven af dem alle. Han har lyttet til mig.
"Niall. Du kan komme hen til mig. Jeg sender en besked med min adresse, og hvornår du kan komme. Okay?" 
"Helt fint, Aida. Jeg savner dig" siger han, og lægger på. Der bliver helt stile, og jeg lægger mobilen fra mig.
Det bliver dejligt, at se ham. Have en der vil lytte. 
Cille og jeg snakker ikke sammen. Vi blev uvenner et par dage efter begravelsen. Siden har vi ikke snakket sammen. 
Jeg klemmer mig sammen, og lader mit hoved komme under vandet.

 

_____________________________________________________________________________________________
                                                                                                                                                     (IKKE RETTET)

Hej. Endnu et kapitel. 
Der kommer et igen i morgen eller på onsdag:)


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...