Nu er alt godt

Vi skulle skrive en novelle i skolen, og min makker og jeg valgte så at den skulle være lidt uhyggelig. Ved ikke helt om det lykkes... Men anyway her er den så.

1Likes
0Kommentarer
118Visninger

1. Nu er alt godt

Ildens flammer slikkede sig op omkring den ruin, der engang var et hus. Røgen steg op i den mørke klare nattehimmel og forgiftede den ellers rene luft. Lyden af sirener kom tættere og tættere på, nogen måtte omsider have opdaget den voldsomme ildebrænd. Selvom den store kæmpekasse lå i det populære område Hellerup, var ejerne så velhavende at den store have, der strakte sig hele vejen fra det salte hav og mange meter forbi huset, var deres. Regina Hudgens stod bare og betragtede det store hus, mens det blev ædt op af de orange flammer. 
                                                             14 timer tidligere
”Jeg vil ikke! Nej, nej det er forkert. Forkert! ” Hvis du ikke gør det, gør de det først… ”Du har ret. Men… Nej! Det er stadig ikke rigtigt! ”
Det bankede på døren.
”Regina, hvem taler du med? ”
Den stemme, der havde lydt i Reginas hovedet i flere måneder holdt brat op, og hun kunne fokusere. ”Ingen! Jeg hører bare musik. ”
Moderen trådte forsigtigt ind i rummet, hendes blik var varsomt, da hun kiggede på den forkælede pige, der var hendes datter. Hun kunne ikke finde ud af, hvad der skete med Regina, hun vidste bare, at et eller andet havde forandret sig ved hende de sidste par måneder.
”Skal du ikke snart afsted? ” Spurgte moderen.
Kan du ikke se det? De vil jo af med dig! De hader dig!
”Regina? ”
Moderen kiggede underligt på hende. Regina kom til sig selv, og svarede moderen, efter endnu et par sekunder, ”Jo… Jo, det skal jeg. ”
Hun tog sin taske, og gik ud ad døren, hendes højhælede læderstøvler efterlod en klik klak agtig lyd efter hende. Hendes lange lyse hår blev svunget om bag øret, og afslørede hendes smukke, men rå ansigt. Hendes blå øjne var omkranset af mørk øjenskygge, og der sad en lille diamant piercing i hendes højre næsebor. Hun bar en sort læderjakke, som passede til hendes støvler, og en marineblå Balenciaga buksedragt.
Moderen måtte være forsigtig. Datteren var meget privat omkring sit værelse. Hun ventede til hun hørte hoveddøren smække, og så gik hun i gang. Ingen var i huset, faderen, som havde tjent mange millioner kroner på den amerikanske virksomhed, han ejede, var som sædvanlig ikke hjemme. Moderen kiggede alle hendes skuffer igennem, og var forsigtig med at stille alt præcis, som det stod før. ”Ingen stoffer, ingen stoffer, ingen stoffer, ” blev hun ved med at messe, mens hun tjekkede hendes skuffer. Efter hun havde ledt i cirka to timer, gav hun lettet, men også en anelse frustreret op. Lettet, fordi hun nu var sikker på, at Regina ikke var afhængig af nogen form for stoffer, men frustreret, fordi hun nu ikke havde nogen anelse om, hvad der så var sket med hendes datter. Moderen var hjemmegående. Hendes job var at passe det kæmpe hus, hun gik i gang med sine daglige pligter. Men hun kunne ikke fokusere, hun blev ved med at tænke på Regina. Da hun var færdig, gik hun ind på sin datters værelse igen. For bare at være helt sikker, tjekkede hun hendes reol igen.
”Hvad laver du? ”
Det gav et sæt i moderen, hun vendte sig langsomt om, og så Regina stå ved døren med øjne, der lynede, og et blik der, borede sig ind i moderens. Moderens hjerne arbejdede på højtryk, da hun ledte efter en troværdig forklaring. Så rejste hun sig roligt op, men sagde dog med varsom stemme, ”Jeg ville bare se, om jeg havde tabt min ring herinde”.
Kan du ikke se det? Hun lyver, hun vil af med dig, hun hader dig… Stol ikke på hende. Hun leger med dit hoved, forvirrer dig, og lægger planer mod dig! Du må skade hende før hun skader dig.
Regina stirede på hende nogle sekunder længere, men fremtvang så et høfligt smil.
”Har du noget held med det? ” spurgte hun så, og prøvede at lyde så normal som muligt. Moderen åndede lettet op. ”Nej, desværre ikke, ” sagde hun hvorpå hun så spurgte lidt for mistænksom, ”Du kommer tidligt hjem? ” Klokken var kun 14, og Regina gik på en fin privat skole, hvor de normalt først fik fri ved fire tiden.
”Ja, jeg fik tidligt fri på grund af sygdom. ” Sagde Regina roligt. Hun løj. Det var ikke første gang hun pjækkede. Moderen havde aldrig været særligt involveret i sin datters liv, og det blev bare værre, da de flyttede fra Californien til København for et par år siden. Faderen havde udvidet sin virksomhed til Danmark, og moderen ville gerne tilbage til sit hjemland. Moderen rynkede panden, men lod det passere, og gik ud ad rummet. Hun kunne godt mærke, at noget ikke var helt rigtigt, men ville hellere tro på løgnen, end at stå ansigt til ansigt med sandheden. Døren smækkede, og Regina var alene. Hun sad bare og stirrede ud ad vinduet, det gjorde hun tit. Hun sad sådan i flere timer. Hun nød, at hun var alene i sit hoved, hun frygtede den dominerende stemme mere end noget andet. Men stemmen ville aldrig gå væk, det vidste hun. Den ville blive ved med at komme tilbage.
Tænk på hvad hun laver, når du ikke ser hende! Hun lægger planer mod dig. Planlægger din død. Den eneste grund til hun ikke gjorde det nu, var at det ville være for åbenlyst. Hun tror, du ikke kan se hvad hun laver. Hun tror du er dum. Du må være på vagt, må ikke stole på hende! Du må dræbe hende i aften, så snart som muligt!
”Hvad med den anden? ” hviskede Regina.
Skaf også ham af vejen! Det kan være, han er hendes medsammensvorne.
Regina kiggede på klokken, den var allerede 23! Hun havde slet ikke lagt mærke til tiden. Ligesom alt andet, fløj den bare afsted ligesom en tåge, der aldrig lettede. Familien spiste aldrig aftensmad sammen, så forældrene måtte jo bare tro, hun var gået i seng. Regina listede ind på deres værelse, de sov allerede.
Nu! Gør det nu! Hvis du ikke gør det først, gør de det! Gå ud i garagen, og tag den flaske benzin, der står i hjørnet. Så bliver alt godt.
”Så bliver alt godt, ” blev Regina ved med at sige, mens hun gik ud i garagen, og samlede en flaske benzin op fra gulvet.
”Så bliver alt godt, ” blev hun ved med at sige, mens hun gik rundt og hældte benzin overalt i huset, og gennem hoveddøren.
”Nu er alt godt, ” var det sidste hun sagde, før hun smed lighteren.
      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...