Scars.

den her bog er baseret på mit eget liv, og nej det har ikke været let. Jeg skriver for at vise andre mobbeofre at se ikke er alene, der vil altid være nogen også selvom det er svært nogle gange at se det. Aldrig skub dem væk der prøver at hjælpe.

0Likes
0Kommentarer
105Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Alder 12.

 

Alt irritere mig, alt gør mig ked af det, men hvorfor? hvorfor mig? Jeg fortjener ikke at blive nedgjort og ked af det, jeg har ikke gjort noget.

 

Jeg har et temperament, jeg kan godt bliver sur over små ting, men det er da klart, de gør mig kede af det, de gør mig sur!

 

De mindste små lyde gør mig sur, de mindste små ting gør mig sur, men hvorfor?

 

De bliver ved med at banke deres fingre ned i bordet kun for at irritere mig, jeg ved godt de gør det for at gøre mig sur, men det er da ikke fair, det er da ikke fair at gøre nogen sure med vilje, er det?

 

Jeg kan ikke forstå det sjove ved det i så fald.

De vil ikke lade mig være, de bliver ved med at gøre mig ked af det, men hvorfor?

 

Jeg kan huske en gang jeg dummede mig, jeg snakkede med en, og vi jokede lidt jeg sagde så “Nej, han er tyk” og pegede på en dreng ved siden af mig, men det kunne have været hvem som helst, jeg mente det jo ikke, det var ikke med vilje. 

Pigen ved min ande side siger til mig “Hvor er du ond, hvorfor sagde du det?” jeg kigger på hende “Det kunne have været hvem som helst” jeg vender mit hovede tilbage til ham “Undskyld” han nikker og smiler til mig, en anden piger flipper ud på mig “Hvor kunne du, du er et groft menneske, hvem gør sådan?” jeg kigger på hende “Jeg har sagt undskyld” siger jeg og vender mig om, hun begynder at svine mig til, men hvorfor blander hun sig? det her er mellem ham og jeg.

Jeg bliver sur og svarer igen, Vi diskutere, det er åndsvagt.

 

Jeg løber ud på toilettet, en flok er efter mig, men hvorfor?

Jeg låser døren til toilettet og ringer til mig mor, hun siger til mig jeg skal lade pigen være, hun er ikke det værd, jeg nikker selvom jeg ved hun ikke kan se mig. 

Vi lægger på, jeg låser døren op og går ud, der står stadigvæk mennesker, men jeg er ligeglad, jeg skal ud nu.

Jeg går ned af den lange gang, jeg ser min lære, hun spørger mig hvor jeg var henne “Jeg var på toilettet, jeg skulle ringe til min mor” hun kigger på mig “Du er i skole, du skal ikke ringe til din mor” jeg nikker, men jeg er ligeglad. 

 

Vi har sløjt, jeg er stadigvæk sur, hun sviner mig stadigvæk til, jeg bliver rasende! Jeg kaster en træklods efter hende, men den rammer en dreng fra min klasse, jeg griner lidt til mig selv. 

 

Karma is a bitch.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...