[2015] Mor Smiler - novellesamling

En samling med forskellige små noveller, som kan læses af den der har lyst. Nogen handler om hverdagsbegivenheder (hvor en scene sættes), andre er fulde af handling og nogen vil byde på noget komplet uventet. Noveller der aldrig fik vokseværk - denne samling er dedikeret til min mor, Katja Juhl.

14Likes
23Kommentarer
926Visninger
AA

3. Stativ

 


"Se så!”

En mand slår ud med hånden i hendes retning. Lilla. En frakke, som går til lidt over knæet, og en hat med skygge hele vejen rundt. Hovedbeklædning af muligheder. Kvinden står og tripper, eller det føles i hvert fald sådan, selvom fødderne ikke bevæger sig. Det bobler i hendes mave. Spænding og nervøsitet er en farlig cocktail.

Mændene foran dem nikker ned i kaffen. Dampende skepsis. Betragter lidt uden egentlig at se. For nok ser øjnene, men det er tomme øjne. Rør stoffet. Stikker nåle i. Får overrakt sakse, som de klipper med og retter til.

"Fantastisk," udbryder en af mændene. Smiler og nikker på replay. Hun rødmer. Også selvom hun ved, at hun ikke er genstand for deres begejstring. Hun er bare et stativ.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...