[2015] Mor Smiler - novellesamling

En samling med forskellige små noveller, som kan læses af den der har lyst. Nogen handler om hverdagsbegivenheder (hvor en scene sættes), andre er fulde af handling og nogen vil byde på noget komplet uventet. Noveller der aldrig fik vokseværk - denne samling er dedikeret til min mor, Katja Juhl.

14Likes
23Kommentarer
926Visninger
AA

4. LUX

 


”Hvornår?” jeg ser op på bedstemor med store bange øjne.

”Når det er tid”

”Jamen hvorfor?” Det sidste svare hun ikke på. Hun klapper mig blot på hovedet. Smiler det smil, som når helt op til øjnene. Hun læner sig tilbage i lænestolen, som lugter af røg og citrus, og lukker øjnene. Dog kun kortvarigt. Da hun åbner dem igen, ser hun både ældre og trættere ud end for få sekunder siden.

”Søde pige. Søde, søde pige,” siger hun, og smiler trist ”Himlen har brug for en ny engel engang imellem,”. Hun klapper sig på lårene. Jeg løber hen til hende på mine korte ben, for at hoppe op på hendes skød. Hun er blevet tyndere. Det kan jeg mærke, da jeg lægger armene rundt om hende, for at give hende et kram. Benet og senet.

”Kommer Lux så?” spørg jeg. Frygten er tydelig at spore i mine øjne. Jeg kan ikke lide ham, døden. Han er ikke rar. Han er ikke nogen god… mand? Jeg er ikke engang sikker på hvad han er, måske han er ingenting? Og så hentede han bedstefar forrige år. Julies, fra børnehaven, mor året før, og mange, mange andre. Han har hentet så mange, og ingen ved, om han nogensinde stopper.

”Ja han kommer, men han er så flink ved os gamle hoveder,” siger hun og smiler igen. Denne gang når det ikke øjnene. Hun trækker vejret i små ryk. Hivende.

”Bedste?”

”Ja min pige, hvad er der?”

”Er du ved at dø?” Bedstemor lukker træt øjnene. Anden gang inden for kort tid. Jeg rynker brynene. Ængsteligt. Læner så mit hoved mod hendes bryst. Hun sukker så tungt, at jeg kan høre det, sådan som jeg ligger med øret på hendes brystkasse.

”Du er så klog min pige, så jeg kan lige så godt være ærlig. Ja jeg er ved at dø,”

”Ligesom Bedstefar George?”

”Ja ligesom Bedstefar George,” hun nikker. Stadigvæk med øjnene lukket og munden let åben. Sådan sidder vi i et stykke tid. Så lang tid, at jeg må være faldet i søvn.

En mærkelig varme brænder på mine kinder. Så mine skuldre med. Jeg slår øjnene op og da ser jeg ham: Lux! Han står med den ene hånd på min bedstemors skulder. Men det er ikke den bedstemor jeg kender. Denne udgave ligner nærmest, at nogen har sat ild til hende.

Jeg drejer hovedet.

Bedstemor sidder stadigvæk i sin stol. Hun trækker ikke længere vejret. Bedstemors ånd aer mig på kinderne og klapper mig på skulderen med flammende hænder. Det føles nærmest brændende, men alligevel ikke ubehageligt. Jeg hopper ned fra min døde bedstemors skød, og er ved at falde på næsen. Hendes ånd griber mig, før jeg når at kysse gulvet. Hun smiler. Igen når det øjnene. Hun ser glad ud.

”Min søde pige. Min søde, søde pige,” siger hun som så mange gange før, og slipper mig ”Jeg er nød til at tage herfra. Si’ farvel til din mor fra mig,”. Jeg nikker betuttet og stikker, uden rigtig at lægge mærke til det, tommelfingeren i munden.

”Vi skal gå,” lyder det knitrende fra Lux. Han tager min bedstes hånd, og nikker let til mig.

”Hvorfor kan hun ikke blive?” siger jeg frustreret. Det lyder dog lidt fumlende på grund af tommeltotten i mundvigen.

”Fordi alt har sin tid,” han slår let på armbåndsuret om højre håndled, og smiler næsten sørgmodigt ”Alle har deres tid,”. Jeg begynder at græde. Jeg ville gerne kunne have sagt, at jeg bare accepterede de kolde facts, men nej. Her stod jeg og tudbrølede som en lille unge.

Bedste sendte Lux et bedende blik. Han nikkede og slap hendes hånd. Hun lagde armene om mig. Omfavnede og omsluttede mig med varme. Vuggede mig som hun altid havde gjort. Nynnede for mig, til jeg stoppede med at græde.

”Er du nødt til at gå, Bedste?” hun nikkede og trådte et skridt tilbage. Tårerne sprang frem fra øjnkrogende igen. Hun smilede og tog Lux’ hånd. Og… så forsvandt de. I et flammende lysglimt. Jeg skyndte mig hen til vinduet. Der fløj de, som et bagvendt stjerneskud, mod himlen, som nu havde fået en ny engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...