[2015] Mor Smiler - novellesamling

En samling med forskellige små noveller, som kan læses af den der har lyst. Nogen handler om hverdagsbegivenheder (hvor en scene sættes), andre er fulde af handling og nogen vil byde på noget komplet uventet. Noveller der aldrig fik vokseværk - denne samling er dedikeret til min mor, Katja Juhl.

14Likes
23Kommentarer
929Visninger
AA

8. Familie eller ej, elsker vi vores børn?

”Will we be there soon?” spørg Silke og stikker atter slikkepinden ind i gabet. Jeg ser over på Eva, som sidder der med sit brune pagehår sat i en frisure, som vi begge finder smart. Sådan er det vel at være gift? At være enige om altid at synes, at den anden ser godt ud. Og den dag man stoppede med det, så var ægteskabet velsagtens slut.

”Moom?!” lyder det lettere frustreret fra bagsædet. Jeg ser over på Eva igen. Hun smiler til mig, og jeg smiler tilbage.

”Yes my girl?” Eva drejer hovedet, så hun kan se den lille blonde pige bag i bilen.

”We’ll be there soon,” siger jeg, da jeg kommer i tanke om, hvad datteren havde spurgt om. Datteren. Det ord er stadigvæk svært at sige, for jeg troede egentlig aldrig, at jeg skulle have børn. Men det fik jeg så alligevel, på en måde. Silke er ikke min på den der af-samme-kød-og-blod måde, for Eva fik hende i sit tidligere ægteskab.

Jeg tror lige, at jeg har givet barnet ro i sindet, da endnu et spørgsmål slynges ud: ”When’s soon?”

Jeg bider mig i læben og holder øjnene stift på vejens hvide striber i højre side, da jeg svarer ”Soon.” Jeg får et irettesættende blik fra Eva.

”Sam,” siger hun. De grå øjne borer sig ind i siden af mit ansigt. Hun lægger en hånd på min skulder ”Be nice to her. She doesn’t like long trips.” Hun har sænket stemmen lidt, for at Silke ikke hører dem. Et hurtigt blik i bakspejlet fortæller mig, at hun sidder fordybet i sin IPad igen. Ser vidst nok film eller sådan noget.

”I know hon’, sorry. I’m just so tired.” Noget formildende breder sig i hendes øjne, og den fregnede næses rynker slappes. Jeg stopper med at tygge mig selv i kinden. Et stresstegn, kaldte min læge det, selvom jeg ikke har noget at være stresset over. Hvorfor skulle jeg være stresset? Jeg har jo alt. Et godt job som tømrer og... ja og så Eva. Silke fylder ærlig talt ikke ret meget i mit liv, men jeg må jo acceptere hende. Jeg ved ikke om det er fordi hun ikke er ”min” eller om det er fordi jeg aldrig har ønsket børn. Ærlig talt så havde jeg aldrig set mig selv som kæreste med en enlig mor. Som en del af en familie på den måde.

...

”Saaam, I need to pee!” Jeg kører en hånd igennem det korte, brune hår og fanger Evas øjne. Mit blik siger det hele. Jeg er træt af at høre ungen brokke sig over det ene eller det andet. For en time siden var hun sulten. Så var hun tørstig og bællede næsten en liter cola, intet under, at hun nu skal tisse.

Jeg sukker indvendigt, og holder ind til siden. Eva og Silke stiger ud af bilen. De to så ens pigers blonde hår står ud som en fane efter dem, mens de går mod McDonalds, for at låne et toilet. Hvad jeg helt specifikt tænker, da jeg træder på speederen ved jeg ikke. Jeg ved bare, at bilen sætter i gang og jeg ender ude på motorvejen igen.

Jeg hører ingenting, ikke engang Eva som råber efter mig eller lyden af deres matchende gummisko, som slår mod asfalten, da de løber efter mig det første stykke inden motorvejen. Så vibrerer min mobil. Jeg lader den ringe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...