Me and you forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 23 sep. 2015
  • Status: Færdig
I denne historie hedder du Elina. Du elsker at være sammen med dine veninder/venner, du kan os godt lide at have det sjovt og feste. Du går på gymnasiet med dine 3 bedste veninder. Der er en dreng i klassen som hedder Justin, han er en player og han vil gerne i seng med alle de piger han kan komme til og os dig! Men du hader player så det bliver nok lidt svært for Justin at komme i seng med dig eller hvad? Måske :-) det kan jo være du godt kan lide ham eller kom til det? Det kan os være i bliver fjender, hvem ved? Hihi :-) læs med og find ud af hvad der sker med dig og Justin og se alle de problemer og udfordringer du kommer ud for! - mange tak på forhånd. Michele Troelsen

34Likes
106Kommentarer
28381Visninger
AA

11. Hvad sker der?

** Elina’s synsvinkel **

 

han stod bare og ventede på jeg svarede han. “vil du?” spurgte han mig om imens jeg smilede selvom det var pisse akavet. “ja det vil jeg gerne” sagde jeg  og smilede, hvorefter jeg vendte mit hovede om til pigerne igen. jeg fik et kæmpe smile på læben og kunne ikke lade hver med at fnise lidt, da jeg kunne hører justin gik væk. “omg hvor var det pinligt” sagde jeg og grinede. “hahah ja, men du fik dit ønske opfyldt.” sagde Alberte.

 

Da vi havde fri gik jeg ud til min bil, jeg låste den op og satte mig ind. jeg kørte ud fra P-pladsen og hjem af. jeg kom hjem og gik ind på jasons værelse, han var ikke kommet hjem endnu, men jeg lagde mig bare i sengen og ventede på han kom hjem. jeg havde ligget der i 30 minutter nu og var blevet pænt træt, jeg lukke mine øjne.  " Elina? Elina..?" Jeg åbnede stille mine øjne da jeg hørte en der sagde mit navn. "Hvad..?" Sagde jeg og gned mig i øjnene. "Hvad laver du herinde?" Jeg kigger op og så Jason sidde på kanten af han seng, som jeg lå i. "Øhh... Jeg ventede på dig og så tror jeg, jeg faldt i søvn."

"Okay, men nu er jeg her så er der noget du ville sige til mig?" Sagde Jason og smilede til mig. "Ja, i dag over i skolen fik vi af vide at der er et skolebal i næste uge. Også sidder mig og pigerne og snakker om hvem vi vil have med, også spørger pigerne mig. Åh så siger jeg så Justin, og så er Justin selvfølgelig bag mig og hører det. Ved du hvor pinligt det var?? Omg!!" Sagde jeg og grinede lidt. Jason begyndte os at grinede. "Hehe hvad sagde han så til det?" Spurgte han nysgerrig. "Han spurgte mig så om jeg ville være hans "date" " Jason spurgte så videre. "Og du svarede??"

"Jeg svarede ja" Jason smilede til mig og jeg rejste mig. "Dejligt søs, men du er desværre nød til at gå nu da Laura kommer om lidt og vi vil gerne være lidt alene." sagde han og kiggede ned i jorden. "Er du okay?" Spurgte jeg da han så lidt trist ud. "Jaja vi skal bare lige have snakket om noget" sagde han og kiggede op på mig og smilede til mig. Jeg kunne se at det var noget alvorligt, og det smile der var et falsk smile. "Jason hvad sker der? Jeg kan se der er noget?" Sagde jeg og gik hen til ham. "Det ligemeget okay" sagde han og kiggede mig ind i øjnene. "Vil du ikke nok sige det?"

"Forklar senere okay" sagde han og gik ud til døren da der blev banket på. Jeg gik ind på mit værelse og skrev til Justin.

Mig: Hej.

Der gik ikke særlig lang tid før han svarede mig.

Justin: hej

Mig: må jeg spørger om noget?

Justin: ja self.

Mig: hvis du ikke have hørt i dag at jeg ville have vi skulle til ballet sammen, havde du så spurgt mig eller havde du spurgt en anden?

 

Der gik lidt tid før han svarede mig, men kunne se han havde set den.

 

Justin: ja jeg havde tænkt på dig, men vidste bare ikke om jeg skulle spørger dig, da du havde sagt at der bliver ikke mere end venskab.

Mig: okay, men er glad for du spurgte for venner kan vel os følges ik?

Justin: jo da..

 

Jeg lagde min mobil fra mig og gik ind i stuen. Jeg satte mig i sofaen siden af min mor som så tv. "Har du haft en god dag skat?" Spurgte hun mig om og kiggede over på mig. "Ja det har jeg og Nårh ja, der er bal i næste uge på skolen." Sagde jeg og vendte mig om imod hende. "Ej det lyder spændende, har du så fundet en du vil følges med eller er det drengene der skal spørger?" Spurgte hun. "Hehe det drengene der skal spørger, der er allerede en der har spurgt mig" sagde jeg og smilede. "Nåårh hvem er så det?" Spurgte hun interesseret og grinede lidt. "Justin" sagde jeg hurtigt. "Nå det var lige den sidste person jeg troede du ville følges med, men dejligt min skat. Er i blevet gode venner igen?" Spurgte hun. "Hehe ja havde heller ikke regnet med da jeg var begyndt på gymnasiet, at det var Justin jeg skulle følges med, men Altså vi er begyndt at snakke sammen igen så ja.."

"Nårh hvor dejligt hva'?" Sagde hun og slukkede tv'et. "Ja det vel fin nok."

 

jeg kunne hører en velkendt stemme råbe “fint så bare skrid!! er sgu da os pisse ligeglad med dig” jeg vendte mit hovede om og så jason og laura stå ude foran Jasons værelse. “fint har heller ikke brug for dig!!” sagde Laura og gik ud af hoveddøren. jeg rejste mig og gik ind til jason, som sad på kanten af hans seng med hans hovede ned i hans hænder så han holdte sig for øjnene.

 

“hey hvad sker der?” spurgte jeg og satte mig hen til ham og holdte om ham. “ik’ noget bare gå ud” sagde han meget surt. jeg vidste godt han ikke var sur på mig og at han havde lyst til at svare mig ordentligt, men som alle nok ved kan det godt være svært når man er sur. jeg kiggede ned på ham, hvor jeg kunne se en lille tår glide ned af hans kind. jeg kunne bare ikke klare at se ham sådan der, det gjorde helt ondt, selvom jeg ikke vidste hvad der var sket. “hey vil du ikke nok sige hvad der er sket jason?” sagde jeg og krammede ham. Da jeg krammede ham, knækkede han sammen, tårne gled med fuld fart ned af hans kinder. normalt skulle der MEGET til at få jason til at græde, så jeg kunne regne ud det var noget der virkelig gjorde ondt på ham. Jeg kunne så os regne ud det var noget med Laura, som han elsker ubeskriveligt højt. jeg holdte om ham og prøvede at trøste ham, som han altid gøre med mig. Da vi havde siddet sådan lidt, kunne jeg hører at han ikke græd så meget mere. “hey jason, kig lige på mig” sagde jeg med en blød stemme. han kiggede på mig og tørrede hans øjnene. “hvad er der sket? du plejer aldrig at sidde og græde når hun er gået, hvad sker der?” spurgte jeg. “det bare mig og Laura, vi har ikke rigtigt kunne få det til at fungere her på det sidste. vi har ikke rigtigt talt pænt til hinanden og blevet uvenner over de mindste ting. Og i dag havde vi så aftalt at vi skulle snakke om det, men det endte bare med et stort skænderi og så kunne jeg bare ikke klar det mere, så jeg sagde at jeg ikke ville det her mere så slog op med hende. hun blev selvfølgelig sur og ked af det og det kunne jeg ikke klar at se, så gik hen til hende og holdte om hende da hun græd. Hun skubbede mig væk og sagde at jeg skulle skride væk fra hende. hun gik hen mod min dør og gik ud. jeg råbte så bare fint så bare skrid, er sgu da os pisse ligeglad med dig.” han kiggede ned i jorden og endnu en tør trillede ned af hans kind. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, da jeg vidste hvor meget den pige betød for ham. “åhh Jason det skal nok gå, i har har prøvet det her før hvor i hurtigt kom sammen igen.” sagde jeg og krammede ham. “ja, men hvem siger det sker igen?” sagde han og sukkede. “det gøre jeg. hører her, det skal nok gå okay? i elsker hinanden utroligt højt og kan ikke undvære hinanden. jeg ved godt det pisse svært at tro lige nu, men er sikker på at i finder ud af det ellers finder i en anden løsning så i måske bare er venner eller noget. I er så glade sammen, jeg har aldrig set dig så glad før i dit liv inden hun kom ind i det. Jeg tror på jer okay? det kan ligeså godt være at i om nogle dage er i gode venner igen og bliver enig om at det bare var et skænderi som i bare skal glemme igen. “ sagde jeg og kiggede ind i hans øjnene. “ tror du det?” sagde han helt overbevist. “ja” sagde jeg og smilede. “nå, men det tror jeg ikke” sagde han trist og rejste sig. “du er nød til at tro på det” “jamen det vil jeg os, men nu ved du ikke hvad vi har skændes om og hvor slemt vores skænderier har været vel?” sagde han frustreret. “hvad er det i mest har skændes om?” spurgte jeg. Jason kiggede bare på mig uden at svare. “Jason?” “hun er gravid” sagde han koldt og uden at flytte blikket fra mig. “hvad? ej hvor fedt” sagde jeg helt vildt glad. omg min bror skal være far, åh hvor er jeg glad på hans vegne. “jamen det er jo fantastisk jason” sagde jeg, som var helt oppe og kører over det. “nej det er ej” sagde han og gik lidt rundt. “hvorfor ik? er du slet ikke glad?” “jo, men hun vil ikke have det, hun vil have en abort” sagde jason og kiggede ned i jorden. der blev helt stille inde i rummet. “jamen det kan hun jo ikke bare få vel? i skal være enig” sagde jeg seriøst. “ ja, men hvis vi nu beholdte det, hvad er der så fedt ved det når hun ikke vil have det? det er jo mening man skal være glad og lykkelig og ikke ulykkelig for at få et barn vel?” jeg kunne godt se han havde ret. “ja okay, men du vil jo gerne have det ik?” spurgte jeg for at være sikker. “jo selvfølgelig, jeg har glædet lige siden jeg mødte hende til at vi skulle have et barn sammen.” hvor det synd for ham. “forstår jeg godt” sagde jeg bare. der blev igen stille inde i rummet. “jason jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige” der gik ikke 2 sekunder før han svarte mig. “selvfølgelig ved du ikke det, du ung og går på gymnasiet, du er slet ikke ved det punkt i dit liv hvor du vil finde den du vil have en familie med og leve med til din dages ende.” sagde han forståeligt. “det rigtigt, men vil gerne hjælpe dig” sagde jeg og gik hen til ham. “det ved jeg, men du kan ikke rigtigt gøre noget. det her er noget mig og laura skal finde ud af okay?” sagde han og krammede mig. “ved mor og far det?” spurgte jeg lige pludselig i krammet. “..... nej… “ sagde han. “okay og skal nok holde min kæft” sagde jeg og kiggede på ham og smilede. “tak” sagde han og kyssede mig på panden.


 

hej!<3 undskyld der først kommer en nu, men har ikke rigtigt været hjemme i denne uge, men skal nok gøre mit bedste for at opdatere noget oftere, det lover jeg.

håber i kunne lide den. i må meget gerne fortælle mig hvad der var godt og hvad jeg kunne gøre bedre. <3 tak på forhånd.

-Mich455n.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...