Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346028Visninger
AA

28. Ubehagelig nyhed!


Blakes synsvinkel:

Frankrig, Paris, Lokation: Gåtur langs kanalen, søndag d. 28 september, kl. 11:23.

Vi gik hånd i hånd langs kanalen, imens vi betragtede alt vi gik forbi. Dagen i dag stod på ren afslapning og det var det. Jeg nød, at jeg var alene med Justin. Ikke fordi jeg havde noget imod de andre, men det var bare rart med en afslapnings dag alene, uden at skulle tænke på det helt store.

Vi skulle bare slappe af i dag og ikke tænke på det kommende bryllup. Jeg nød selvfølgelig, at planlægge brylluppet, men det var også bare rart med en dag uden planlægning, hvor man bare kunne slappe af. Meget af brylluppet planlæggede jeg. Justin var også en del af det, men han havde givet mig lov til at bestemme det meste, så jeg fik mit drømme bryllup. Det var virkelig sødt af ham.

Solen stod højt på himlen og fuglene kvidrede smukt. Alt i alt var det en skøn dag.

Justin gik og svingrede svagt med vores hænder, imens vi gik. Jeg betragtede de smukke omgivelser. Frankrig var noget af det smukkeste. Det var ikke første gang jeg var i Frankrig, men bestemt heller ikke sidste gang.

Længere nede af kanalen, stod en maler og var igang med at male et portræt af en ung pige. Ville skyde hende til at være et par år yngre end Justin og jeg, i hvert fald ikke ældre. Pigen sad helt stille på en stol, imens maleren tegnede hende.

Hun var faktisk en rigtig køn pige med skulderlangt hår og brune øjne. Hendes hår var mørke brunt og passede godt til hendes øjenfarve.

Vi kom hen til maleren og standsede begge op, imens vi betragtede pigen. Der var flere, der stod rundt omkring maleren og betragtede det, der skete.

Justin slap min hånd, men kun for at stille sig bag ved mig, hvorefter han lagde armene om mig bagfra. Hans hænder lagde han på min mave og nussede roligt med fingrene.

"Skal du ikke også males, baby? Jeg ville elske, at have et portræt af dig, hængende på væggen..", hviskede han med en hæs stemme tæt ved mit ene øre og plantede et varmt kys på min hals.

Jeg grinte rystende på hovedet over ham og lagde mine hænder ovenpå hans.

"Det tror jeg så ikke lige..", fnes jeg og lænede mit hoved op af hans skulder.

Han havde sit ansigt lænet ind mod min hals og kyssede mig rundt på halsen med blide kys.

"Hvorfor ikke, baby?", hviskede han lavt og gav mig et kort kys på halsen.

"Det ved jeg ikke..", svarede jeg lavt og kiggede hen på maleren, der sad koncentreret og malede pigen med en pensel.

"Kom nu, baby? Det kunne være skide skægt.", udbrød han og fjernede sig fra mig, hvorefter han stilte sig foran mig, så vi fik øjenkontakt med hinanden.

Jeg rystede fnisende på hovedet over ham og lagde mine arme om hans nakke, så jeg automatisk kom tættere på mig.

"Nej, jeg har ikke rigtig lyst..", svarede jeg lavt.

Han nikkede kort over det og gav mig et kort kys på munden, før han igen tog min hånd.

"Og du er helt sikker på det?", spurgte han.

Jeg nikkede smilende og flettede mine fingre ind i hans. Hans hånd var dejlig varm.

".. så lad os gå videre..", sagde han og smilede ned til mig.

"Lad os det..", fniste jeg og gik videre med ham langs kanalen.

Langs kanalen var der små boder, hvor man kunne købe alle mulige ting. Smykker, drikkelse og alt muligt lækkert. Jeg manglede bestemt ikke smykker, men jeg kunne ikke helt lade vær med at blive lidt betaget af nogle smykker fra en bod ikke så langt væk fra os.

Justin lagde tydeligvis mærke til mit blik på smykkerne, for han lænede sig tæt ind til mig og gav mig et kys på kinden.

"Noget bestemt du gerne vil kigge på?", spurgte han smilende.

Jeg kiggede op på ham og nikkede fnisende.

"Bare smut hen og kig. Jeg er tilbage om lidt..", svarede han og nussede mig kort på kinden med hans ene hånd.

Jeg kiggede uforstående op på ham.

"Skal du ikke med hen og kigge?", spurgte jeg forvirret.

Han grinte svagt og rystede på hovedet.

"Nej, jeg skal lige hente noget. Bare bliv her, jeg er straks tilbage..", sagde han og kyssede mig på panden, før han forsvandt væk og til sidst kunne jeg slet ikke se ham.

Jeg kiggede forvirret efter ham, indtil jeg besluttede mig at gå hen til boden med smykkerne. En ældre kvinde sad ved boden og drak af noget, der godt kunne ligne te.

"Er det okay jeg kigger?", spurgte jeg høfligt og fik damens opmærksomhed.

Hun nikkede smilende til mig og kiggede derefter væk. Jeg begyndte, at kigge rundt på smykkerne. Der var alt lige fra øreringe, til halskæder. Simpelthen bare alt. Øreringe, halskæder, armbånd, ringe, alt.

Jeg kunne godt se på smykkerne, at de ikke var ligeså værdifulde som de smykker jeg var vant til, men det gjorde mig ikke noget. De var alle smukke, særligt en guldring med en stor rød sten i.

Jeg tog den stille op fra æsken og betragtede den. Den skinnede smukt. Jeg tog den på min ene ringefinger og den passede helt perfekt, som om ringen var specielt lavet til lige præcist min finger.

Jeg tog ringen af igen, men holdte dog stadig om den.

"Hvor meget koster denne ring?", spurgte jeg og fik atter damens opmærksomhed.

Hun rejste sig op fra den stol af, som hun sad på og kiggede hen på ringen.

"Den må du gerne få gratis.", sagde hun.

Jeg kiggede med et overrasket blik på hende.

"Mener du det?", spurgte jeg begejstret.

Hun nikkede grinende.

"Ja, det gør jeg. Jeg har længe prøvet, at få den solgt, men uden held. Jeg synes du skal have den. Den passer godt til dig.", sagde hun smilende.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Jeg følte mig helt mundlam.

"Tusind tak!", fik jeg sagt efter noget tid.

"Pas godt på den, lov mig det.", sagde hun.

Jeg nikkede ivrigt og tog den straks på min ene ringefinger. Jeg havde jo min forlovelsesring på min anden. I samme øjeblik dukkede Justin op og han kom gående hen mod mig.

"Cappuccino til dig, min elskede!", sagde han, da han var kommet hen til mig og rakte mig en kop med cappuccino.

Jeg tog imod den og smilte taknemmelig til ham.

"Tak min skat!", svarede jeg og gav ham et kort kys på munden.

Han smilte til mig og stod selv med en kop i hånden.

"Alt for dig, baby!", sagde han.

Jeg smilte forelsket op til ham og gav ham et blidt kys på munden. Han gjorde mig simpelthen så lykkelig.

~

Los Angeles, lokation: En af byens brudebutikker, lørdag d. 4 oktober, kl. 13:03.

Mit blik lod jeg glide rundt på kjolerne. Der var sindssygt mange kjoler at vælge imellem, så jeg havde svært ved at finde den perfekte kjole til mig.

Vi havde efterhånden været her i nogle timer og de andre var efterhånden godt trætte, men de blev stadig og ventede og holdte humøret oppe. Alle kjolerne var smukke på hver deres måde, men der var ligesom ikke en, der passede helt perfekt til mig.

Jeg sukkede opgivende og satte mig ned i en af sofaerne. Jeg var efterhånden også blevet træt og savnede min dejlige forlovede pokkers meget. Hvad mon han lavede lige nu?

"Ikke sukke, du skal nok finde en perfekt brudekjole, søde..", kom det sødt fra Nelly, der satte sig ned ved siden af mig i sofaen.

Hun tog min hånd og nussede den svagt med hendes fingre.

"Du har stadig tid til at finde din kjole. Vi andre bliver og venter på dig, indtil du har fundet din brudekjole.", tilføjede hun smilende.

Jeg kunne ikke lade være med, at smile over hende. Justin havde virkelig den skønneste mor i universet. Hun betød allerede meget for mig.

"Og hvis du ikke lige finder den rette i dag, så er der også en dag i morgen og dagen efter den og så videre... Det skal nok komme.", tilføjede Nelly yderligere. Jeg fniste og rystede svagt på hovedet.

"Det ved jeg godt, men jeg kan heller ikke fordrage at skulle stresse - Det er den vigtigste dag nogensinde i mit liv, og jeg ønsker bare at den bliver perfekt hele vejen igennem!", svarede jeg med et bid i underlæben. Nelly nikkede med et lille smil og klemte blidt om min ene hånd. Hun så indgående på mig, så jeg sjovt nok efter flere måneder først opdagede en vis lighed, som Justin havde fra hans mor - øjefaconen og næsen, var med garanti det samme, bortset fra hans næse var lidt større end Nellys.

"Justin er nok et eller andet sted ligeglad med om du bliver gift med ham i den fineste brudekjole eller i morgenkåbe - Han elsker dig uanset hvad!", grinte Nelly, så jeg heller ikke kunne holde på masken selv.

"Haha, hvor er du sød Nelly, men jeg tror nu alligevel at en brudekjole er at foretrække!", grinte jeg. Nelly nikkede og blinkede med øjet.

"Selvfølgelig min pige - Justin skulle gerne have lidt besvær med at få kjolen af dig på bryllupsnatten...", hviskede hun tæt på med et blink med øjet og rejste sig. Jeg stak op i et højt grin. Ja, meget skulle man høre for til tider, men ligefrem høre ens svigermor sige sådan noget? Ja, det var bestemt noget der løftede på mit ellers stressede humør.

"Blake, der er én der vil tale med dig!", kom det pludseligt fra min mor. Jeg så undrende på hende, da hun kom rendende mod mig med strakt arm og min iPhone i hånden.

"Jamen mor, jeg prøver ligesom brudekjoler! - Personen må vente!", svarede jeg med et stramt smil. Min mor smilte sit typiske skæve smil.

"Tro mig, du vil tage denne her!", svarede hun bestemt. Jeg trak på skuldrende og greb ud efter min iPhone og så straks Jonathans navn på displayet. Jeg himlede med øjnene og sukkede hårdt og tog den.

"Ja?", svarede jeg distræt og satte mig på den store lysebrune puf, der stod flot i brudekjolebutikken.

"Blake - Der er noget jeg må fortælle dig, for jeg føler det er vigtigt, at du får det at vide..."

Jeg pustede hårdt ud.

"Hvad nu Jonathan?", spurgte jeg lavt, eftersom jeg ikke mente at det vedrørte de andre, hvad Jinathan og jeg snakkede om.

"Jeg så Justin gå ind på en café i byen.."

Jeg tog mig distræt til panden.

"Ja og? Har han ikke lov til det? Det er et frit land!", svarede jeg med et svagt sarkastisk grin.

"Blake... Han var ikke alene..."

Jeg rystede let på hovedet.

"Altså hvad mener du? Kom dog til sagen?", svarede jeg i et irriteret spørgsmål.

"Ja altså... Jeg så ham gå på café med en anden pige, som jeg slet ikke kendte? Hun var i alt fald en ret smuk brunette..."

"HVAD?!", fløj det ud af mig. Jeg tog mig frustreret til panden.

"Er du sikker på, at det var ham?", spurgte jeg frustreret.

"Jeg beklager Blake, jeg..."

"HVOR ER HAN?!", afbrød jeg Jonathan råbende. Ja, jeg var gal, virkelig gal!

"Café Lucious..."

"Jeg kommer!", svarede jeg arrigt og lagde bare på uden at sige farvel til Jonathan. Jeg gik mod de andre i butikken.

"Mor! - Hjælp mig lige på med mit tøj og det kan ikke gå stærkt nok!".....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...