Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346632Visninger
AA

4. Too late!


Justins synsvinkel:

Hjemme i stuen hos Justin, Lørdag d. 21 Juni, 21.56

Jeg kunne høre hendes tunge åndedræt i telefonen. Små svage lyde kom fra hende, så jeg kunne fornemme at hun tænkte lidt.

"Eh..."

"Jo altså... Du lå bare og sov så sødt, så jeg ville ikke vække dig..."

Jeg smilte mens jeg fugtede mine læber.

"Jeg havde håbet lidt, at jeg ville vågne op med dig ved min side, så vi kunne have kysset og kælet lidt og jeg ville havde bagt vafler og æggekage til dig...", svarede jeg med et smørret smil.

"Virkelig?",  fniste hun i den anden ende. Jeg nikkede.

"Ja, virkelig! - Det er ikke bare noget jeg siger for sjovt...", forklarede jeg lavt. Hun grinte lidt kunne jeg høre.

Hendes grin smittede virkelig af på mig. Der blev stilhed i mange sekunder.

"Er du der?"

Hendes stemme fik mig til at smile og jeg vidste ikke hvad der gik af mit hjerte i dette øjeblik, der bare slog hårdere og hårdere i brystet på mig.

"Ja selvfølgelig er jeg her...", svarede jeg lavt i et smil, mens jeg bed mig blidt i underlæben.

"Godt...", kom det lavt fra hende, så der var stilhed i sekunder og pludseligt begyndte vi bare at grine begge to.

"Hør... Har du lyst til at ses igen?", spurgte jeg så seriøst jeg kunne. Der blev stille i flere sekunder.

"Mener du virkelig det?"

Jeg smilte med lidt lyd på og greb ud efter endnu en pizza-slice fra min pizzabakke på sofabordet.

"Selvfølgelig mener jeg da det smukke - ellers ville jeg jo ligesom ikke spørge, vel?", svarede jeg med et lille grin og tog en god bid af min pizza.

"Hvornår så?"

Jeg smilte og bed færdigt af pizzaen og smed den igen på bakken.

"To sekunder...", svarede jeg med gumlende stemme.

"Haha, sig mig spiser du?"

Jeg havde svært ved at holde mit grin inde og i hele taget maden i munden.

"Mmhmm... mmm!", svarede jeg mumlende med maden proppet i munden.

"Okay, så venter jeg til du har tygget om munden...", svarede hun i små grin. Jeg grinte indestængt og kæmpede for at holde maden i mig. Jeg kunne i realiteten bare have ventet med at spise, men jeg var ligesom sulten og foretrak ligesom min pizza varm og ikke kold og kedelig. Jeg fik tygget nogenlunde færdigt og slikkede pizzarester fra min ene side inde i munden. Jeg tog lige en slurk cola for at synke det sidste.

"Aaaah!", udbrød jeg sagligt.

"Hihi, du har åbenbart gang i hele aftensmaden, og ret sent hvis du spørger mig?", grinte hun. Jeg grinte svagt.

"Jeg stod også op da den var omkring fem i eftermiddags...", grinte jeg lavt.

"Uuuh, du er en rigtig syvsover, hva?", grinte hun. Jeg kunne virkelig høre sarkasmen i det hun sagde og det fik mig til at grine lidt.

"Klart, jeg har ligesom været i byen med gutterne i nat, så den skulle bare soves ud - Men det er du vel ikke enig med mig i, siden du smuttede før jeg vågnede? Buuuhuuu!", insinuerede jeg med falsk gråd og grin lige efter.

"Haha, den gråd lød også virkelig overbevisende!", grinte hun. Jeg grinte lidt.

"Gik den, så gik den!"

"Nå, men hvornår vil du så ses igen?"

Jeg smilte smørret og tog endnu en hurtig slurk af min cola.

"Hvad med i morgen?"

"Allerede i morgen?!"

Jeg grinte svagt.

"Ja, er det et problem smukke?", spurgte jeg med et nysgerrigt smil.

"Det er søndag i morgen - Hvad sker der lige på en søndag?"

Jeg grinte svagt og nuppede en skive pebberroni fra pizzaen og proppede i munden.

"Nok ikke det store, men jeg ville enormt gerne invitere dig på picnic i parken - Vejret skulle jo ligesom være perfekt til det og parken er jo virkelig et hyggeligt og smukt sted at tilbringe lidt tid - Hvad siger du til det?"

"Wow, det havde jeg godt nok ikke lige tænkt på... Jeg er ikke ligefrem typen der går i parken så tit..."

Jeg smilte skævt.

"Så er det vel på tide smukke? - Du skal slet ikke tænke på madkurven, det skal jeg nok sørge for - Det bedste af det bedste!", grinte jeg smørret.

"Kan du virkelig lave mad?"

Jeg grinte lavt.

"Siden du spørger? Ja, jeg elsker at lave mad, men jeg magter bare ikke at gøre det så tit, hvis jeg bare er alene om at skulle spise maden. Jeg foretrækker at lave god mad, når jeg har vennerne eller familien på besøg, eller når jeg har en dejlig pige at skulle bevise mine evner i køkkenet overfor...", svarede jeg det sidste med en hæs og sexet stemme, så hun fniste i den anden ende.

"Er der i øjeblikket en dejlig pige, som du imponerer på i øjeblikket?"

Det var tydeligt at hun ville drille mig med sin forførende stemme i røret. Jeg bed mig i underlæben.

"Ja dig...", hviskede jeg. Der blev bare stille i flere sekunder.

"Synes du, at jeg er dejlig?", hviskede hun nærmest. Jeg smilte og nikkede.

"Du er enormt dejlig smukke...", svarede jeg lavt.

"Hvad er det dog for en magt du har over mig?"

Jeg grinte smørret.

"Hvilken magt snakker du om smukke?", spurgte jeg i et lille grin. Jeg vidste ligesom godt hvad hun mente, men jeg kunne nu også godt lide at høre det fra en piges mund af, hvad hun 100% mente om mig, for ja, jeg vidste godt, at jeg var ret god til at spille på min charme. Og det at skulle forføre en pige, havde aldrig været en stor hindring.

"Du får bare mit hjerte til at slå hurtigere end normalt - Ikke andet!", kom det i et lille fnis fra hende.

"Er det da et problem smukke?", spurgte jeg i et smørret smil.

"Nej... Slet ikke!", fniste hun. Jeg smilte over det.

"Så, er du frisk på en lille hyggelig dag i parken i morgen?"

"Helt klart! jeg vil glæde mig til at smage på dine madkunstner!"

Jeg grinte lavt.

"Fedt! - Hvad er adressen, som jeg skal hente dig på smukke?"

Der blev stille i den anden ende.

"Er du der?"

"Justin... Det er vidst ikke så godt at du henter mig på min adresse..."

"Hvorfor ikke smukke? - Er det fordi du bor et sted, der måske ikke er lige så godt som mit, så generer det mig altså ikke...", svarede jeg med et lille smil.

"Justin... Det er vidst nok rettere omvendt med os?"

Jeg grinte akavet og fugtede mine læber.

"Okay, så du bor pænere end mig? Stadigt ingen hindring smukke, for det er trods alt ikke pengepungen det drejer sig om... Jeg synes kun det er fedt, at du har et pissefedt betalt arbejde - Du skal være stolt ad dig selv!", forklarede jeg med et lille smil.

"Jeg arbejder ikke Justin..."

Jeg smilte forundret.

"Okay, så du bor stadigt hjemme og dine forældre forkæler dig lidt? - Er det sådan?", grinte jeg lavt.

"Rigtigt nok, men det er rettere meget end bare lidt..."

Hun lød lettere sukkende, men jeg kunne ikke andet end smile af det.

"Okaaay, så du bliver meget forkælet, og hvad så? Er det ikke ligesom underordnet smukke? - Det er stadigt ikke pengene der tæller, vel?", grinte jeg lavt.

"Nej, du har ret Justin, men jeg syntes bare at du skulle vide, at vi to hver især har meget forskellige liv... Justin, jeg er..."

Jeg lyttede intenst og hørte at hun sukkede hårdt i den anden ende.

"Ja?", svarede jeg interesseret.

"Justin, jeg er..."

Hun stoppede sig selv i et dybt suk. Jeg smilte forsigtigt.

"Du er hvad?"

"Oh god, du må ikke tro jeg er dum vel?"

Jeg rystede på hovedet.

"Nej nej smukke, kom bare med det? - Jeg bliver ikke sur eller noget...", forklarede jeg med et lille smil.

"Justin - Jeg er rig, altså virkelig rig...."

Jeg sank en klump og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svare et øjeblik. Hvis hun var rig, jamen så kunne hun vel heller ikke mangle noget? Hvorfor i alverden skulle hun så have lyst til at være sammen med én som jeg?

"Oh fuck... Hun har været hjemme hos mig, mens det bare ligner en svinesti - Hvad tænker hun ikke om mig?", tænkte jeg gruende.

"Justin, sig nu noget?"

Jeg sukkede svagt og vovede alligevel pelsen, for hun var seriøst bare så gudesmuk og dejlig i mine øjne. Jeg kunne slet ikke få tankerne fra hende, siden jeg mødte hende i aftes på Sams Bar.

"Du er rig og hvad så?", svarede jeg lavt, men stadigt pinligt berørt over, at hun havde været hjemme i min beskedne ungkarlelejlighed på 65 kvm og at der havde stået tonsvis af cola og øldåser i køkkenet og vasketøj, der havde ligget hist og pist i både min stue, lidt på badeværelsesgulvet og i soveværelset. Brugte pizzabakker på sofabordet og jeg havde ikke støvsuget i næsten to uger. Fuck, det var nederen at tænke på! Hun grinte svagt i den anden ende.

"Så det gør ikke noget?"

Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Jeg er ligeglad med dine penge smukke - Jeg stod ikke i baren for at få din opmærksomhed, fordi jeg mente at du var en rig pige, som jeg kunne udnytte! - Nej, jeg flirtede udelukkende med dig i baren, fordi du virkede som en fantastisk sød pige og så kan jeg altså ikke komme udenom, at jeg synes du er noget af den smukkeste skabning her i universet. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på din dejlige duft fra dit blonde smukke hår og de saftige læber, du render rundt med...", svarede jeg med en lav flirtende stemme. Hun blev bare stille.

"Mener du virkelig det?"

Hendes stemme lød opløftende og glad. Jeg smilte med et lille grin på.

"Selvfølgelig, ellers ville jeg da ikke sige det - Men jeg håber ikke, at mit rodede hjem har skræmt dig væk endnu, jeg lover dig, at jeg nok skal være påpasselig med at rydde op frem over, når du kommer på besøg...", grinte jeg med blussende kinder. Ja, det var sgu pinligt. Blake fniste i den anden ende.

"Det skal du ikke tænke på Justin. Jeg registrerede det dårligt nok, for dine dejlige kys tog bare pusten fra mig..."

"Arrh, men alligevel?", undskyldte jeg i et lavt grin.

"Tænk ikke på det... Men med hensyn til i morgen så?"

Jeg smilte smørret.

"Jeg vil stadig gerne hente dig... Min Mustang er måske ikke den dyreste kaliber, men den er fed og den kører skidegodt på vejen - Tro mig, når du først har prøvet en køretur i den, så vil du elske suset i maven, den giver dig!", grinte jeg smørret.

"Det vil jeg meget gerne prøve Justin, men kan du så ikke bare hente mig på George Washinton Rd. ovre på den anden side af tankstationen, for det er ikke fordi jeg skammer mig over dig, men mine forældre vil kappe hænderne ad mig, hvis de fandt ud af at jeg skulle date med en fra middelklassen - Jeg håber ikke, at du bliver sur over det?"

Jeg sukkede lettere skuffet og nikkede skuffet.

"Det er okay, hvis du synes det? Jeg vil bare gerne være sammen med dig, ikke andet...", svarede jeg med et lille smil.

"Tak, skal vi sige kl 12 i morgen formiddag så?"

Jeg nikkede med et forelsket smil. Ja gu var jeg blevet forelsket i hende. Hun tiltalte mig virkelig!

"Jeg henter dig på George Washinton Rd. over for tankstationen - Hvordan kommer du dertil så?"

Hun fniste i den anden ende.

"Carlos kører mig derhen - Han er vores chauffør..."

Jeg nikkede enigt.

"Hvad hvis han sladrer om os?"

"Det sørger jeg for, at han ikke gør - Vi ses i morgen formiddag søde! Jeg glæder mig..."

Jeg nikkede men smilet siddende til begge mine ører.

"Helt sikkert smukke - Så vil jeg lade dig få lidt fred nu smukke og så kan jeg spise min pizza færdig, hehe..."

"Det er en aftale - Glæder mig meget! Nat nat..."

"Nat nat smukke, drøm dejligt...", svarede jeg med et hjerte der slog heftigt i brystet.

"I lige måde søde... Klik!"

Jeg smilte forelsket og lagde min iPhone på sofabordet. Jeg smed mine ben op i sofaen og tændte for tv'et og zappede direkte hen på sportskanalen og spiste videre af min pizza...

~

"Biip biip biip... Biip biip biip... Bii.."

Jeg smækkede lettere træt min håndflade ned på afbryderknappen på min clockradio. Damn, hvor var jeg sygt træt. Jeg havde dårligt sovet i nat, bare fordi jeg glædede mig som en lille julegris til at skulle på date med Blake, og nu var søndagen endelig kommet og med knap fire timers sammenlagt søvn, så var jeg sygt kvæstet, da jeg gned min næseryg og øjenkrogene med fingrene, hvorefter jeg opgivende tvang mig om på ryggen og gloede som en træt  zombie op i loftet.

Mine øjenlåg føltes tungere og tungere og det mørke bag lågene flimrede hele tiden.

"Bare lige fem mi.....", mumlede jeg og søvnen overmandede mig igen.

Sekunder efter åbnede jeg med et spjæt mine øjenlåg og satte mig resolut op i sengen og gned mig træt i øjnene, men sjovt nok følte jeg de fem minutter ekstra havde hjulpet temmelig meget. Jeg så dovent hen på clockradioen. Jeg gispede målløs over at se, at min alarm til kl 8 ikke sagde lidt over otte, men kvart over elleve!

"FUUUUCK!", råbte jeg højt i værelset og flåede mit sengetæppe væk og fløj ud af sengen. Jeg styrtede forvildet omkring i soveværelset for at finde noget passende tøj til dagen i dag, og mens jeg fandt tøjet frem, som jeg kastede over på min uredte seng, så strippede jeg mine boxershorts og løb splitternøgen gennem stuen og ud til gangen og ud på badeværelset. Jeg smuttede hurtigt ind i brusenichen og tændte for bruseren, der irriterende nok bare ikke ville temperere sig ordenligt.

"Fuuuck, det er koldt!", skreg jeg op med en total pivet stemme og stod bare og trippede til vandet langt om længe opnåede den perfekte temperatur. Jeg blev godt irriteret over at jeg skulle stå og banke det sidste shampoo ud i min højre hånd.

"Splllrr splllrr!", spruttede det med sparsommelige shampoodråber, så det irriterede mig endnu mere, hvorfor pokker jeg ikke havde fået købt en ny shampoo, men jeg måtte klare mig med de sparsommelige dråber, som jeg febrilsk og stressende masserede ind i mit tykke afblegede hår. Jeg bukkede mig ned efter min showergel som jeg tilgengæld havde en overflod af - Typisk! Jeg fik sæbet mig hurtigt ind over hele kroppen og skyllede mig hurtigt. Derefter greb ud efter min barbergel, hvor jeg proppede lidt på kinderne og hagen. Jeg greb ud efter min gillette skraber og trak mit barberspejl til mig fra hjørnet af bruseren af. Med tungen lige i munden, barberede jeg mig temmelig hurtigt og lettere usikkert.

"Aaarh!", stønnede jeg irriteret, da jeg kom til at skære mig en anelse på kæben, så jeg blødte en anelse. Ikke fedt, men jeg havde pisse travlt. Jeg blev færdig og brusede mig hurtigt i ansigtet og slukkede bruseren. Jeg steg ud af det dampende bad og gik hen og åbnede det lille loftsvindue i badeværelset, så damp røg ud af det. Jeg greb ud efter et håndklæde og gnubbede hurtigt i mit hår og tørrede derefter kroppen, så jeg blev lettere forpustet over det. Jeg gik hen til håndvasken og tjekkede mit ansigt i spejlet og desværre blødte jeg stadigt lidt. Jeg glædede mig seriøst ikke til at klaske aftershave i ansigtet på mig selv. Nærmest modvilligt greb jeg ud efter min gode aftershave og hældte en anelse i min venstre hånd og klaskede det straks i ansigtet.

"Oooohh!", ømmede jeg over hvor meget det sveg på det sårbare område. Jeg pustede hårdt ud og smilte svagt, da smerten fortog sig og spritten med. Jeg smed bare håndklædet og næsten løb gennem stuen og da jeg kom ind i soveværelset, så jeg, at jeg havde klaret badet og barberingen på lige under ti minutter. Fair nok, men jeg havde stadigt pokkers travlt. Jeg greb ud efter mine hvide Calvins og tog på i en helvedes fart og opdagede straks, at jeg ikke havde fået tørret mig ordenligt ved bolleværket, for der kunne anes flere våde pletter foran.

"Fuck det altså!", udbrød jeg irriteret. Ja, det var kraftedeme min egen fejl, at jeg havde sovet over mig og jeg bødede også for det. Jeg greb ud efter mine baggy trekvart shorts og tog på. Jeg tog en rød stor t-shirt på med print foran og trak over hovedet.

"Fuck!", røg det frustreret ud af mig, da jeg næsten havde glemt deodoranten inden, så jeg smuttede hen til min kommode og greb deodoranten og løftede op under min t-shirt og sprøjtede mig på skift under armene. Jeg smed bare deodoranten hen i min pilefletstol i hjørnet og greb ud efter min parfume, men stoppede mig selv, eftersom min aftershave duftede rigeligt. Jeg ville sgu heller ikke stinke som en hel herreparfume-fabrik over for Blake.

Jeg satte mig i fodenden på sengen og bukkede mig forover og rakte ud efter mine røde vans på gulvet og stak barfodet i dem. Jeg rejste mig hurtigt og gik hen til min kommode igen og tog mit rolex i sølv på. Et ur, som jeg havde fået i 20 års fødselsdagsgave af mine forældre, fordi jeg altid havde ønsket mig et rolex-ur og i sølv var da fint nok for mig. Jeg greb min kam og redte mit hår bagtil og greb fat i min røde NY cap, der hang på en lille knage på væggen ved siden af flere andre. Jeg satte den omvendt på hovedet og på den måde sad mit fugtige hår ikke ad helvedes til. Jeg så med et hårdt pust ned på mit armbåndsur og sukkede irriteret over at den sagde 11.42. Jeg manglede stadigt picnickurven og ærgrede mig i dette sekund over, hvorfor jeg ikke bare havde ordnet det meste i aftes inden jeg gik i seng, men nej nej, jeg skulle kraftedeme bare ordne det til morgen, så det var mest frisk - Så det var så meget bare ikke min morgen og så netop på den mest betydningsfulde dag i mit liv. Jeg gik hen til mit sengebord og greb min iPhone og tøvede ikke det mindste med at sende en sms til Blake:

"Smukke, lov mig, at du ikke bliver sur over denne besked, men jeg er i hvert fald et kvarter forsinket til vores date - Beklager, men jeg sov kraftedeme over mig, tilgiv mig! Håber! :( Vi ses smukke! - Justin."

Jeg låste min iPhone og lagde den ned i min forlomme på shortsene og begav mig ud af soveværelset og gennem stuen til gangen, hvor jeg gik ud i mit lille køkken, hvor der ikke var mere end plads til maks tre personer ad gangen på de 10 kvm.

Jeg åbnede skabene og greb ud efter sandwichbrød, peanutbutter og marmelade, som jeg begyndte at smøre i heftigt tempo...

~

Med pakket kølertaske, hvor jeg havde smurt nogle sandwichs, taget grønne vindruer, bananer, jordbær og udskåret vandmelon og yderligere en god flaske hvidvin og nogle papkrus med, og som det sidste et stort rødternet tæppe over skulderen, begav jeg mig hen mod min Mustang. Solen skinnede og jeg så med et hårdt suk på mit rolex at den var ti over tolv. Nok lige ti minutter oven i end regnet med, var det blevet til. Jeg pakkede bilen og smækkede bagsmækken i og greb ud efter min iPhone i lommen og kørte en finger over skærmen og så en besked fra Blake, som jeg allerede havde modtaget 11.47:

"Oh, det er selvfølgelig ikke fedt, men det skal nok gå! Håber snart du kommer? Jeg sidder i bilen, hvor vi parkerer og venter på du dukker op - Glæder mig stadigt! - Blake."

Jeg smilte og svarede hurtigt:

"Lyder godt - Er på vej nu, og er der inden for de næste ti minutter! Knus - Justin."

Straks låste jeg min iPhone og lagde den i min bukselomme og jeg åbnede min bildør og steg ind og smækkede døren i efter mig. Jeg førte bilnøglen i tændingen og startede den og samtidigt greb jeg selen og tog på og straks trådte jeg på speederen og bakkede ud fra parkeringspladsen. Jeg nåede sekunder efter ud på vejen og med et lettet spændt smil på læberne speedede jeg op på 85 kmt, eftersom jeg ikke ville risikere at blive standset med fartbøde. Det ville sgu seriøst være det dummeste fra min side af.

Med tungen lige i munden nåede jeg godt og vel et kvarter efter til tankstationen på George Washington Rd. Jeg parkerede på kantstenen ved siden af tankstationen og steg ud af bilen og fik straks øje på en sort mindre limousine, der holdte på den anden side af vejen. Sekunder efter så jeg en fornem chauffør med mexikansk ydre stige ud af limousinen og han gik lidt tilbage op langs fortorvet og åbnede døren. Jeg kunne dog ikke se personen stige ud fra min side af, men jeg kunne forestille mig, at det var Blake og jeg havde ret, da en smuk blondine med opsat hår i en chik hestehale og store mørke solbriller i ansigtet smilte stort og vinkede hen til mig. Jeg smilte glædeligt og så mig flygtigt til begge sider, inden jeg gik målrettet over vejen, til jeg endte henne på fortovet, hvor jeg opdagede Blake stående i søde hvide korte sommershorts, smarte lyse sandaler og en sort løs oversize top, der afslørede en bar skulder på hende, som så pokkers sexet ud i mine øjne. Hun havde en praktisk stor shoppertaske om skulderen og umiddelbart skulle man ikke tro hun var styrtende rig. Hun så dejlig "normal" ud.

"Hey!", udbrød hun glad. Jeg smilte smørret og trak hende ind i et knus med et kys på hendes pande. Hun var ikke ligeså høj som da hun havde stilletter på forleden. Jeg opdagede flygtigt Carlos' blik på mig. Tilfreds så han ikke ligefrem ud.

"Hvornår skal frøkenen hentes igen?", kom det fra ham. Blake trak sig lidt væk fra mig og så hen på Carlos.

"Jeg ringer og giver besked!", svarede hun i fnis, hvorved Carlos blot nikkede med et olmt blik hen mod mig, inden han vendte sig omkring og steg ind i limousinen igen og kørte derefter væk. Jeg så på Blake med et kærligt smil.

"Får jeg ikke et kys?", spurgte jeg forelsket. Hun fniste og lod sig trække ind i et dejligt tungekys.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...