Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346626Visninger
AA

15. That awkward moment!


Justins synsvinkel:

Lokation: Hjemme hos Blake i poolen: lørdag d. 5 juli, 2014, kl. 16.52

Efter smagsprøven til Leas og Kevins bryllup hjemme hos Leas forældre, så var det ikke et fuldstændig kulturchok at komme hjem hos Blake for aller første gang. Selvfølgelig havde jeg virkelig været alle steder i deres enorme hus, der mest af alt mindede om et lille slot eller palads, you name it! Jeg skulle udforske hele huset og alle dets rum og alt udenfor i går, da jeg ankom.

Nu havde det hele lagt sig for mig, men jeg kunne dog stadigt fare en smule vildt omkring her, men så var det godt at Blake og hendes ansatte var her til at guide mig rundt. Jeg følte godt nok at jeg fik en del ubehagelige blikke fra Blakes ansatte her i huset, men jeg prøvede ikke at tage mig af det, for det var ikke dem jeg var sammen med, men Blake som jeg var sammen med.

Okay indrømmet, jeg havde det faktisk lidt fedt med at være her. Det var helt klart noget helt andet end min families typiske ferier eller min lille skodlejlighed sammenlignet med dette rene paradis i mine øjne. Jeg skulle ikke lave en skid ud over at gå i bad og tørre røv på mig selv, resten sørgede Blakes tjenestefolk for. Jeg følte mig virkelig som en konge. Jeg nød det, virkelig!

Bare denne ene nat i Blakes lækre store kingsize seng med de lækreste silkelagner og dejlige nøgne Blake ved min side, var da nok noget nær en drøm - Ja, jeg følte mig helt kongelig! - Blakes forældre vidste nok ikke at jeg var her, men det tog jeg heller ikke så tungt. Jeg havde det helt fint med, at der kun var Blake og mig. Nå ja, og hendes pessimistiske og snobbede tjenestefolk, men op i røven med dem. Blake var mere end rigeligt for mig.

Hendes forældre var på elskovsweekend i Paris denne weekend, og jeg kunne nu ikke lade være med at fantasere lidt om, at det måske kunne have været Blake og jeg, der var på sådan en romantisk elskovsweekend sammen.

Paris...

Fuck, det måtte være nice med sådan en weekend med sin elskede, og så i fucking Paris?! Jeg havde seriøst altid drømt om ferier til det fjerne Europa. Det måtte virkelig være fedt at opleve verden andre steder end bare trivielle Amerika? Den feriedestination jeg havde været længst væk med familien, havde været Aspen i vinter eller juleferierne, eller Orlando Florida for at bruge endeløse timer i Disney World eller på tur til Magic Mountain, for at afprøve alskens rutschebaner med familien.

Nu var det bestemt ikke dårligt med min lækre egen elskovsweekend med min utrolig flotte og sexede kæreste i en millionhybel, der havde alt - simpelthen bare alt!  Jeg lå og flød på en kæmpe donut i poolen og stirrede op i den blå himmel, der synede uendelig. Ja, jeg havde det virkelig fedt.

"Nu må du ikke nyde det alt for meget, vel skat?!"

Hendes skønne grin lød et sted omkring og det var helt sikkert ovre fra terrassen af. Jeg rykkede mig en anelse og væltede ned i det lækre tempereret vand i poolen og svømmede hen mod kanten. Hun var lækker i sin frække bikini med en sart pink silkekimono, der stod åbenstående. Hun havde en flaske champagne i den ene hånd og to champagneglas i den anden. Hun viftede med flasken.

"Nu skal vi to rigtigt hygge os!", grinte hun og gik hen til havebordet på terrassen. Jeg grinte smørret og svømmede hen mod lavningen i bassinet og gik op ad poolen og gik de få trin fra poolen og op til terrassen.

"Er det ikke for tidligt på dagen og drikke baby?", grinte jeg smørret og gik bare hen og lagde mine våde arme omkring hende bagfra så hun gispede.

"Uh, du er kold skat!", gispede hun og grinte lidt. Jeg puttede mit hoved på hendes varme skulder og hun gispede endnu mere.

"Skat, du er så våd og kold lige nu!", grinte hun. Jeg kærtegnede hendes varme mave, så hun gispede endnu mere.

"Mmh, jeg ved at du kan lide det baby... Mmh... dejlig våd... Hvad får det dig til at tænke på?", hviskede jeg hæst i hendes øre. Blake grinte og vendte sin opmærksomhed mod mig, så vi fik meget tæt øjenkontakt med hinanden.

"Haha Justin, du tænker bare på sex hele tiden...", grinte hun. Jeg fugtede mine læber og lod min tungespids slikke hen over mine læber, der i dette sekund smagte af klorvand.

"Indrøm det baby... Du elsker, når jeg slikker din dejlige fisse... Du stønnede i alt fald godt til i aftes i sengen...", svarede jeg med en lav og hæs stemme. Blake grinte og kærtegnede mig på min højre kind.

"Du er så fræk...", fniste hun. Jeg begyndte at kysse små pirrende kys på hendes læber.

"Mmh, og du kan lide det...", mumlede jeg mellem mine små kys på hende, så hun sukkede svagt og jeg overfaldt straks hendes læber og tunge og tillod mig at føre min højre hånd op på hendes venstre bryst uden på bikinioverdelen. Jeg nulrede uden på det glatte bikinistof, så jeg straks kunne mærke hendes brystvorte stritte og blive hård under stoffet. Hun fniste i vores tungekys og skubbede pludseligt min hånd væk fra hendes bryst og afbrød vores hede kys.

"Hihi Justin, nu må vi altså lære og styre os lidt...", fniste hun og hun greb fat i champagneflasken og åbnede den med et puff , så champagneproppen fløj et andet steds hen på terrassen. Hun hældte op i de to høje glas.

"Er jeg for meget for dig baby?", spurgte jeg med et frækt bid i underlæben og gramsede på hendes perfekte røv i hendes perfekte bikinitrusser, så hun fniste.

"Det generer ikke mig skat, men der er mine tjenestefolk omkring her og hvad må de ikke tænke om os, og desuden handler vores forhold ikke kun om sex...", fniste hun rakte mig det ene champagneglas. Jeg så med et løftet frækt øjenbryn på hende.

"Gør det ikke?", spurgte jeg så alvorligt, som jeg kunne. Blake grinte og puffede let til mig.

"Justiiin, du driller og du ved det godt!", grinte hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv og strakte mit champagneglas hen mod hende.

"Skål baby, for ustyrlige tanker og frække øjeblikke!", skålede jeg. Blake fniste og klinkede glas med mig.

"For os to!", indvendte hun bestemt med næsen i sky. Jeg grinte lavt og vi drak lidt af champagnen. Den var dejlig frisk og kold og jeg var vidst nok blevet lettere bevendt med champagne efterhånden. Siden jeg var begyndt at komme sammen med Blake, så var det nærmest blevet hverdagskost at drikke champagne. Hun havde også insisteret, at der havde været champagne til frokosten tidligere i dag, men der havde jeg altså stået lidt af og haft det helt fint med et glas cola til i stedet. Blake havde dog drukket lidt, men det gjorde mig heller ikke noget. Hun nød tydeligvis bare, at det bare var os to alene sammen. Jeg tog endnu en tår og stilte glasset tilbage på havebordet og lagde mine hænder på hendes opvarmede hofter og så indgående på hende.

"Kommer du ikke med ned i poolen baby?", spurgte jeg med et frækt bid i underlæben. Blake fniste og nikkede.

"Selvfølgelig skat...". svarede hun stille og stilte selv sit næsten færdigdrukket champagneglas ved siden af mit glas på bordet og hun lagde afslappet sine arme på mine skuldre. Vi begyndte at kysse lidt og jeg førte mine hænder ned på hendes dejlige balder. Vi slap hinandens læber og jeg fik i sekunder øje på Blakes butler, der stod henne ved terrassedøren og betragtede os med et skulende blik.

"Undskyld, har vi noget der er dit?", spurgte jeg lettere irriteret og straks så Blake måbende omkring og fik også øje på ham.

"Ricko? - Hvad i alverden står du der for?", udbrød Blake og vendte sig helt med ryggen til mig.

"Der er telefon til dem miss Blake!", svarede han bestemt.

Blake grinte svagt og rystede på hovedet.

"Jamen, hvorfor ringer vedkommende ikke bare til min mobil?", spurgte hun undrende. Ricko smilte bestemt.

"Vedkommende ringede til familiens fastnets-telefon miss Blake - De kan tage den inde i opholdsstuen!", svarede Ricko. Blake nikkede lettere forvirret.

"Okay Ricko, tak!", svarede hun og Ricko gik ind ad terrassedøren igen og forsvandt. Blake vendte sig om mod mig og gav mig et flygtigt kys på min mund.

"Jeg er straks tilbage skat. Smut du bare ned i poolen, så kommer jeg om lidt...", forklarede hun lavt. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Okay baby...", svarede jeg lavt og gav hende et lille klem på hende ene balde, inden hun med et lille smil vendte sig omkring og smuttede indenfor. Jeg sukkede svagt og tog sidste slurk af min champagne og greb resolut ud efter flasken og hældte mere op i mit glas, for derefter at bunde det næste glas champagne på få sekunder. Jeg så på det tomme glas.

"Aahhh...", stønnede jeg sagligt over tørstslukkeren, og stilte glasset på havebordet igen og småløb ned ad trinnene ned mod poolen og sprang i med en bombe i poolen.

Jeg slappede af i vandet og flød roligt på ryggen, mens jeg lukkede øjnene. Der gik minutter -  mange minutter, før Blake endelig dukkede op, for jeg kunne høre hendes søde slippers, der klikkede i ned i terrassen og ned ad trinnene nær poolen. Jeg åbnede øjnene og rettede mig op i vandet og så hen mod lavningen, hvor Blake allerede havde smidt sin pink kimono oppe på én af havestolene på terrassen. Hun gik langsomt ned i poolen ved den lave ende. Jeg svømmede med et smil hen til hende. Hun var virkelig dejlig at se på.

"Noget vigtigt baby?", spurgte jeg nysgerrigt. Blake så undrende på mig.

"Hvad mener du skat?", spurgte hun lavt og lagde sine arme om nakken på mig og svang sine ben rundt om livet på mig, så hun kom dejlig tæt på mig. Jeg placerede mine hænder på hendes balder under vandet.

"Var det noget vigtigt i telefonen?", tilføjede jeg lavt. Blake trak ligegyldigt på skuldrende uden at smile, men sukkede til gengæld.

"Bare Jonathan, den idiot. Han ringede kun på fastnetstelefonen, for han ved jeg ikke magter at tage min mobil, når han ringer...", forklarede hun med et sarkastisk smil. Jeg smilte skævt.

"Hvad ville han?", spurgte jeg svagt jaloux anlagt. Altså, jeg vidste godt, at jeg ikke havde en skid at være jaloux over, men bare tanken om, at han var Blakes ekskæreste og at Blakes familie stadigt betragtede ham som familie og at de intet kendte til mig - Ja, sådan noget gjorde mig seriøst jaloux. Blake sukkede med et meget lille smil.

"Han spurgte mig, om vi ikke skulle tage i byen og spise i aften, men jeg svarede selvfølgelig nej, både fordi jeg hader ham og fordi jeg ligesom har dig skat...", svarede hun lavt med et kærligt smil og kærtegnede mig på min højre kind. Jeg smilte svagt.

"Fortalte du ham om mig?", spurgte jeg lavt. Blake sukkede hårdt og smilte undskyldende.

"Ikke lige nu, men jeg lover at jeg nok snart skal fortælle min familie og også Jonathan om dig, så han ved  at jeg er optaget...", forklarede hun med et lille smil. Jeg nikkede forstående, men det nagede mig lidt, at hun ikke havde fortalt overhovedet om mig endnu, for jeg tvivlede slet ikke min kærlighed til hende. Jeg elskede hende virkelig!

"Bare lov mig snart at sige det, ikke baby? - Min familie kan virkelig godt lide dig og jeg vil også bare accepteres af din familie, forstår du det?", forklarede jeg lavt med et lille kærligt smil. Blake nikkede med et lille smil.

"Jeg forstår dig godt... Synes din familie virkelig om mig, selv efter den pinlige episode på dit gamle værelse?", fniste hun. Jeg grinte svagt og nikkede.

"Ja, selv efter den pinlige episode. Min mor har lovet at lade det ligge på hylden. Hun har intet sagt til hverken min far eller de andre... Vi snakkede lidt om det efterfølgende, bare hende og jeg, men vi har valgt, at det er et emne der ikke skal tales mere om og hun er stadigt meget meget ked af, at hun bare forstyrrede os midt i det hele...", grinte jeg lavt. Blake fniste og lænede sin pande op ad min, så vi havde dyb øjenkontakt.

"Nu har vi vel ikke givet hende traumer over, at hun har set sin voksne søn nøgen?", fniste Blake. Jeg grinte selv og rystede svagt på hovedet.

"Hun skal nok komme over det, det er jeg ret sikker på...", grinte jeg svagt. Blake fniste og hun tvang sig tættere på mig og lagde sin mund over min i et dejligt og blidt tungekys, som jeg slet ikke ville  være foruden.

"Jeg elsker dig...", mumlede jeg i vores tungekys. Blake smilte i vores kys.

"Elsker dig...", mumlede hun selv i små fnis.

"Blake?! - Hvad i alverden foregår der her?!"'

Den mandlige stemme chokerede os og Blake slap mig straks og jeg så selvsamme vej op mod terrassen, som Blake og der stod en flot mand i fyrrerne, der med garanti var hendes far.

"Far? - Jamen, du og mor skulle jo først komme hjem i morgen?", svarede Blake med et nervøst bid i underlæben og hun svømmede hen til lavningen af poolen og gik dryppende våd op mod sin velklædte far. Jeg sank en klump over øjeblikket. Det her havde jeg slet ikke regnet med. Hun gav sin far et kys på hans kind og han stirrede målløs ned mod mig.

"Sig mig, hvad i alverden foregår her og hvem er den unge mand der?", fløj det målløst ud af ham. Jeg svømmede hen mod lavningen i poolen og gik selv op mod Blake og hendes far og i næste sekund kom hendes mor ved gud også. Fuck, det var langtfra dette jeg havde været forberedt på.

"Hvem er han?!", fløj det olmt ud af hendes mor. Jeg følte mig så lille lige nu, særligt, da Blake stod lettere foroverbøjet med hovedet og hendes forældres stirrende blikke på mig. Jeg smilte sarkastisk og rakte hånden frem mod dem.

"Eh dav mr og mrs Lively!", udbrød jeg meget akavet. Hendes mor gloede på mig og jeg kunne mærke hendes blik køre som en ustoppelig elevator op og ned ad min krop hele tiden. Det skulle ikke komme bag på mig, at det desværre nok var mine tattoos, der sprang dem i øjnene. Desværre var det kun Blakes far der tog imod mit håndtryk.

"Jeg er Justin Bieber!", tilføjede jeg med et undskyldende smil. Hendes far nikkede stadigt uforstående.

"Dav Justin, Victor Lively, og dette er min kone Shannon!", præsenterede Victor sig. Jeg nikkede med et smil og nikkede til Shannon, der stod med armene over kors og så fornærmet på mig, som om jeg var en klam edderkop eller noget, der bare skulle tværes ud under hendes højhælede skosål.

"Hvilken familie kommer du fra Justin?", spurgte Victor. Jeg smilte akavet.

"Ja eh altså..."

"Vic, vi skal snakke omgående!", afbrød Shannon mig og hun hev fat i sin mand og de forsvandt indenfor. Jeg så med et undskyldende smil på Blake, der så lige så undskyldende ud.

"Lad os gå ind og få noget tøj på skat...", sagde hun stille. Jeg nikkede med et lille nervøst smil...

~


Blakes synsvinkel: 

Lokation: Hjemme hos Blake, Lørdag d. 5 juli, 2014, kl. 18:06.

Vi var kommet nedenunder, efter at have været i bad og havde fået nyt tøj på og nu sad vi i dagligstuen og drak et glas champagne. Stemningen var underlig, men det var der ikke noget at sige til. Hverken Justin eller jeg havde set den komme, at mine forældre ville komme hjem i dag. Min far havde åbenbart noget vigtigt med arbejdet, som han skulle have klaret og derfor var de kommet tidligere hjem fra Paris.

Jeg sad afslappet i sofaen med det ene ben over det andet og drak af mit glas champagne, som Ricko, vores butler, havde serveret. Justin sad ved siden af mig og kiggede ud i luften, samtidigt med at han sad med et glas champagne i hånden. Jeg tror, at han fandt stemningen akavet, men han var ikke den eneste, der havde det sådan.

"Det hele skal nok gå, skat..", hviskede jeg lavt mod hans øre og lagde min frie hånd på hans ene lår.

Han drejede hovedet og vi fik øjenkontakt med hinanden. Han bed sig svagt i underlæben, før han kort pressede sine læber mod min pande.

Jeg smilte svagt til ham og fugtede let mine læber med min tungespids, hvorefter jeg tog den sidste tår af mit glas champagne og stillede glasset på bordet foran os. Jeg lænede mig tilbage i sofaen igen og kiggede op på ham. Han så dejlig ud.

"Jeg er hos dig hele tiden, okay?", sagde jeg og fik hans opmærksomhed igen.

Han bed sig i underlæben igen og nikkede stille. Jeg lænede mig stille ind til ham og lukkede øjnene og kort tid efter mærkede jeg hans læber mod mine. Jeg lagde den ene arm om hans nakke og kyssede stille med ham i noget tid, før vi trak os ud af kysset med et smil. I samme øjeblik kom Jonathan gående ind i dagligstuen. Han var som sædvanligt iført et pænt jakkesæt.

Jeg spærrede øjnene op af overraskelse og hævede det ene øjenbryn. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Min hals føltes helt tør. Hvorfor skulle han nu pludselig også være her?

Jeg fjernede blikket fra Jonathan og kiggede i stedet ned på Justin. Han så ligeså overrasket ud i ansigtet, som jeg gjorde.

Jeg sad i noget tid og sagde ikke noget, før jeg måbede over situationen og rejste mig resolut op fra sofaen af og spænede irriteret ud i køkkenet, hvor min mor stod med et glas champagne i hånden. Jeg havde lyst til, at brække mig over hende. Selvfølgelig vidste jeg, at det var hende, der havde inviteret Jonathan, jeg var jo ligesom ikke født i går.

"Hvad fanden har du gang i, mor?!", spurgte jeg vredt.

Jeg kogte af raseri lige nu. Min mor var virkelig for meget lige nu og det irriterede mig grænseløst.

"Hvad hentyder du til?", spurgte hun og hævede det ene øjenbryn, før hun tog en slurk af hendes champagne.

"Lad nu vær med at spille dum, mor. Du ved udmærket godt, at jeg hentyder til Jonathan. Hvorfor har du inviteret ham? Justin er her jo lige nu?!", spurgte jeg med en irriteret stemme.

Det irriterede mig virkelig, at min mor skulle være så meget i vejen. Kunne hun ikke bare respektere, at Justin var hjemme hos os nu og Jonathan ikke skulle være her?

"Jonathan er en del af familien, det ved du også godt, Blake.", svarede hun med en snobbet stemme og greb fat om hendes glas champagne og tog en tår af det.

Jeg himlede irriteret med øjnene over hende. Jeg gad ikke, at skulle til at diskutere med hende, for det ville ikke ændre noget. Min mor elskede Jonathan og ville gøre alt for at få ham som sin svigersøn igen.

"Hvornår forstår du at jeg ikke er kærester med ham længere, mor?!", spurgte jeg irriteret og lagde armene over kors.

Min mor rullede med øjnene over mig og sukkede på en fornærmet måde.

"Han er et overstået kapitel!", sagde jeg, da hun ikke havde svaret på det jeg havde sagt.

Hun sukkede og jeg rystede på hovedet over hende. Det irriterede hende tydeligvis, at jeg ikke var kærester med Jonathan længere, men hun måtte lære at respektere at jeg ikke kunne lide ham længere.

Jeg gad ikke, at diskutere mere med hende, for det ville alligevel ikke ændre på noget. Min mor ville have Jonathan som svigersøn og sådan var det bare.

Køkkenjomfruen kom kort tid efter ud i køkkenet til os og fortalte at maden var færdig om lidt, så vi kunne bare sætte os ind til bords. Hjemme hos mig lavede vi nemlig ikke selv mad. Det havde vi professionelle kokke til.

Jeg sukkede svagt over hende og gik derefter ind i vores spisestue, hvor Justin også kom gående herind. Han havde nok hørt hvad køkkenjomfruen havde sagt og i samme øjeblik kom Jonathan også gående ind i spisestuen. Jeg kunne overhovedet ikke tage ham.

Jeg gik hen til bordet og satte mig ned på en af stolene og sørgede for at Justin kunne sætte sig ved siden af mig. Han satte sig ned ved siden af mig, og selvfølgelig skulle Jonathan sætte sig overfor Justin. Jeg vidste godt, at han kun gjorde det for at provokere Justin og det pissede mig af.

Min mor satte sig ned ved siden af Jonathan og ved siden af min mor, satte min far sig. Min søster og hendes mand var ikke hjemme til aften, eftersom de var ude og spise på en luksuriøs restaurant inde i byen, så det var kun os fem, der skulle spise sammen. Heldigvis havde jeg Justin lige ved siden af mig.

Vores tjenere kom ind med maden til os og satte det på bordet. Der var en masse forskellig mad at vælge imellem, men sådan var det altid. Tjenerne blev færdige med at stille maden på bordet og derefter gik de rundt og skænkede champagne til os alle. Det lå til min familie at drikke champagne og det havde det altid gjort.

Vi begyndte alle at tage mad op på vores tallerkner. Maden duftede dejligt.

"Justin, hvor er du præcist fra?", spurgte Jonathan.

"Jeg er også fra LA! - Hvad da?", svarede Justin.

Jeg sad og kiggede ud i luften og sagde ikke noget, blot lyttede jeg til hvad drengene snakkede om. Jonathan ville tydeligvis være provokerende overfor Justin, men Justin ignorerede det og svarede ham så afslappet han kunne. Det irriterede mig, at Jonathan også var her, men der var ikke noget at gøre ved det.

"Jonathan, kan det ikke være lige meget?", sagde jeg, uden Jonathan havde nået at spørge ydeligere ind til Justin.

"Blake, det er da en ret at vide, hvor Justin er fra, for vi andre kender ham jo ikke, vel?", svarede Jonathan med et stramt smil.

Uh ja, det var tydeligt, at Jonathan bare prøvede at skabe drama, men hvad? Jonathan havde altid skabt sig åndssvagt, når han ikke fik sin vilje. Bare ved Leas bryllup, var endnu et eksempel på at Jonathan ikke kunne opføre sig ordenligt. Jeg sukkede hårdt og greb ud efter min hvidvin og nippede lidt til det. Følte pludseligt Justins varme hånd på mit lår under bordet. Handlingen fik mig til at smile til ham. Hvor var han sød. Justin så atter på Jonathan.

"Du er ikke af nogen rig familie - Har jeg ret?", kom det med et ledt smil fra Jonathan.

Justin rystede på hovedet.

"Nope, men hvad skal man også med alverdens penge, når man har den dejligste pige ved ens side?", svarede Justin med et smørret smil og så kærligt på mig.

Jeg kunne tydeligt mærke hvor varm jeg blev i kinderne over det Justin havde sagt. Han var virkelig den dejligste kæreste på jorden og ja, han havde måske ikke ligeså mange penge som min familie, men det betød ikke noget for mig. Jeg elskede ham inderligt og det var det vigtigste. Han behandlede mig langt bedre end hvad Jonathan havde gjort, dengang vi havde været kærester.

"Hvor er du dejlig, skat..", hviskede jeg lavt og lænede mit ansigt ind til hans, for at plante et blidt kys på hans ene kind, før jeg trak mig væk og satte mig normalt på stolen igen.

"I er ikke bare venner, vel?", lød det pludseligt fra min far af og jeg rystede stille på hovedet, for Justin var jo ligesom min kæreste.

"Det ville vidst være synd at sige Victor, for jeg er blevet ret glad for jeres datter. Hun er klart det bedste der er sket i mit liv, det indrømmer jeg!", forklarede Justin og han så med et stolt smil på mig.

Mit hjerte slog straks i dobbeltrytme.

Jonathan sad og så skeptisk på skift mellem Justin og jeg.

"Hey, nu husker jeg pludseligt!", udbrød Jonathan.

Jeg så undrende på ham.

Jonathan rettede blikket på Justin.

"Du er ham fyren fra brylluppet i den smagsløse habit!", tilføjede Jonathan skarpt, mens han pegede på Justin.

Min mor så pludseligt vildt interesseret på vores samtale.

"Neeeej, er det sandt Blake? Havde du smuglet Justin med til Leas og Kevins bryllup?", kom det med et klamt falsk og veltilfreds smil fra min mor.

Jeg sukkede. Hvorfor skulle Jonathan bringe det på banen? Den dreng elskede virkelig at skabe splid og lave drama, det var der ingen tvivl om.

"Elskede, slap lige af..", kom det fra min far af og han kyssede blidt min mor på kinden, hvorefter han kiggede hen på Justin og mig.

"Men Victor, Blake havde smuglet Justin med til brylluppet. Det er da slet ikke okay!", svarede min mor.

Hendes stemme gav mig kvalme. Tænkt at hun kunne finde på at opføre sig sådan der, bare fordi hun gerne ville sætte Justin i dårligt lys? Det var kvalmende.

"Lad det nu bare ligge, elskede. Sket er sket og sådan er det..", prøvede min far at forklare min mor og hun fnyste bare irriteret over det og nippede af hendes glas hvidvin.

"Nåh Justin, hvad arbejder du så med? Noget må du da lave, ikke?", spurgte min far og smilte svagt.

Justin så pludseligt svagt nervøs ud og smilte svagt. Han fugtede hans dejlige læber. Ja, jeg var slet ikke i tvivl om, at Justin følte sig nervøs her, men jeg forstod ham godt, for jeg havde det sjovt nok på samme måde. Jeg havde jo slet ikke haft nogen idé om, at Justin allerede skulle præsenteres, og så lige i dag, hvor det ellers havde været min plan at have en lækker og romantisk filmaften i min seng sammen med Justin, men den idé var jo spoleret nu, eftersom mine forældre kom hjem før tid.

"Jeg er udlært automekanikker Victor!", svarede Justin med stolthed i stemmen og straks lød lyden af en gaffel fra min mors tallerken og alle blev stille i sekunder.

Pinlig tavshed.

Min mor tog pludseligt en ordenlig slurk af sin hvidvin, ja næsten bundede det, for der efter at hælde mere vin op til sig selv.

Jonathan begyndte at grine på den mest uhumske måde.

"En automekanikker Blake? - Tænk at du kan synke så dybt?!", grinte Jonathan ustyrligt.

Jeg følte en knude i maven og vidste ikke hvad jeg skulle sige og så på Justin, der pludseligt så en anelse rød ud i kinderne og det var bestemt ikke flovhed, for han så rettere vred ud.

Justin strammede grebet om hans serviet på bordet, mens han så stift hen på Jonathan.

"Det er i det mindste et ærligt arbejde og jeg elsker det jeg laver! Er det ikke nok i sidste ende?", svarede Justin svagt fnysende.

Jeg kunne godt mærke, at Justin havde lyst til at flippe ud, men blot sad han og krammede sine knoer røde om den skide serviet på bordet.

Vreden stod ud af Justin. Han sad blot og krammede sine knoer om servietten på bordet og lignede en, der kunne flippe ud når som helst. For at beroligere ham bare en smule, greb jeg stille fat om hans ene hånd under bordet og begyndte at nusse hans hånd med mine fingre, hvilket straks fik ham til at slappe mere af, men han var tydeligvis stadig vred over Jonathans kommentar.

Jeg kiggede op på ham og lagde mærke til, at han bed sig selv i underlæben, så forsigtigt gav jeg hans hånd et klem. Jeg blev ved med, at sidde og holde ham i hånden og jeg tror, at det virkede på ham, for han slappede mere af i kroppen.

Jeg havde sådan lyst til, at beskytte ham, men jeg anede ikke hvad pokker jeg skulle sige.

"Hvor længe har du så arbejdet som automekanikker, Justin?", spurgte min far efter noget tid, hvor der havde været stilhed.

Jeg tog fat om mit glas med hvidvin og tog en lille tår af det, før jeg stillede det tilbage på bordet. Ingen sad og spiste af deres mad lige nu.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...