Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346626Visninger
AA

18. Små og store kugler!


Justins synsvinkel:

Lokation: Familien Blakes tennisbane, søndag d. 6 juli, 2014, kl. 13.17

Uh, den nar til Jonathan gik mig virkelig på. Hvorfor skulle han spille så flabet hele tiden? Han vidste lige hvilke knapper han skulle trykke på, for at få mig til at flippe ud og det var bestemt ikke nogen fed følelse. Jeg holdte kun ved på grund af Blake.

Jeg tørrede min svedige pande under min cap. Solen var strid i dag, særligt her på tennisbanen. Jeg kunne have haft så meget lyst til at være i vandet i stedet og gerne på stranden alene med Blake, for så kunne vi i det mindste have været alene sammen, i stedet for at skulle bruge tiden på den utålelige Jonathan og Shannon vidste jeg ikke meget om. Ikke andet end, at jeg godt var klar over at Shannon langtfra var begejstret for mig og min tilstedeværelse. Ja, hun og Blake var vidst hvad man kunne kalde nat og dag?

"Du server skat!", kom det fra min venstre side. Jeg så hen på hende og nikkede med et svagt smil. Jeg havde da lært at spille tennis fra min far engang, da jeg var yngre, men tennis var ikke min stærke side. Jeg kunne da sagtens spille det, men var langtfra professionel. Nej, så hellere en fodbold eller basket, for det var bolde jeg kunne tage seriøs, i stedet for disse små gule lorte bolde, som gjorde pokkers nas at blive ramt af, når Jonathan så sit snit til at tyre bolde efter mig. Havde jeg sagt, at han var en nar? Sikkert! - Men nu siger jeg det igen: Han var virkelig en nar!

Jeg nikkede til Blake, der rakte mig endnu en ny tennisbold. Damn, det flød med tennisbolde uden for banen og bolde, der var skudt helt uden for hegnet. Jeg pustede opgivende ud og var langtfra klar til dette åndssvage spil. Tennis var bare ikke mig!

Jeg stilte mig lidt længere bagud and Blake, så jeg i sekunder ikke kunne dy mig for at se på hendes frække hvide tennistrusser, der var smugkig til på grund af den ultrakorte hvide nederdel hun havde på. Hun var jo et syn for guder. Lækker og fræk. Skulle man virkelig se så fræk ud på en tennisbane? Som om der ikke var bolde nok her på banen, så så Blake bare indbydende ud med hendes bobbede bryster, der sad godt i hendes stramme pink tennistop og hendes balder gjorde hendes krop bedre end fantastisk at se på. Det var tydeligt, at hun trænede godt. Hendes veltrænede lår og lægmuskler kunne anes, når hun stilte sig på de bestemte positioner til kampen. Hun var med garanti en Serena Williams ved siden af mig, der rettere var en klods om hendes ben og jeg havde ondt af hende, at hun blev ved med at cheere mig op, at jeg altså godt kunne dette spil, hvor jeg gentagende gange skulle høre på Jonathans dumme grin, når jeg dummede mig gang på gang.

"Kom nu Justin, serv for pokker!", kom det grinende fra Jonathan på den anden side af banen. Fuck, han distraherede mig for et godt ord. Jeg fnyste irriteret og kastede den dumme bold lettere op i luften og lod min venstre hånd og ketsjeren gøre resten af arbejdet, så jeg da ramte bolden, men til min irritation ramte bolden nettet. Jonathan bukkede sig forover af grin.

"Kæft du er en klovn!", grinte han højt og Shannon stod og fniste med hånden for munden. Jeg brummede og bed tænderne hårdt i, mens jeg kunne dræbe med mit blik hen på Jonathan.

"Kom nu skat, du kan godt...", kom det lavt fra Blake, så jeg vidste, at hun stod op ad mig. Jeg nægtede at se hende i øjnene og nej, det var ikke fordi jeg ikke ville se på hende, men jeg sydede og kogte indvendigt af vrede. Hun stilte sig bag mig og greb fat om mine arme. Jonathan stoppede lettere sit grin.

"Blake for pokker! Du skal sgu da ikke hjælpe ham. Han skal ligesom lære spillet selv!", råbte Jonathan med sit smørrede grin i hans klamme fjæs.

"Det skal du ikke bestemme Jonathan - Jeg gør hvad der passer mig, og hvis det indebærer i at hjælpe Justin lidt på vej, så gør jeg det!", svarede Blake bag mig og det var tydeligt, at hun gjorde det med sarkasme i stemmen. Jeg smilte en anelse over, at Blake var så pokkers overbærende. Hun var et helt og fuldendt menneske i modsætning til hendes fisefornemme og kølige mor og til den spade til Jonathan.

"Nu slapper du bare helt af i kroppen skat og følger blikket på bolden - Så lader du mig styre dit serv i dette sekund, okay skat?", forklarede hun lavt tæt ved mit højre øre. Hendes varme krop op ad min ryg, så jeg kunne mærke hendes bløde bryster og hendes blide stemme ved mit øre og hendes blide hænder om mine håndled, førte mig straks til himmels. Jeg nikkede med et roligt smil og pustede hårdt ud.

"Du er jo ikke venstrehåndet baby?", spurgte jeg lettere akavet. Hun fniste ved mit øre.

"Du har vidst glemt, at jeg kan dette spil i blinde, så om det er højre eller venstre, er underordnet for mig elskede...", hviskede hun med en tydeligvis fræk stemme.

"Klarer du det her serv, så får du en belønning senere... Det har du mit ord på...", hviskede hun med en stemme, der fik mit bolleværk til at reagere en anelse. Jeg nikkede med et koncentreret bid i underlæben.

Hun styrede mine arme, så jeg kastede tennisbolden lettere i luften og sekunder efter bevægede jeg min venstre arm med ketsjeren mod bolden, hvor jeg atter ramte, men tydeligvis bedre, for langt om længe røg bolden endelig over og Shannon vågnede lettere overrasket op og skyndte sig mod den flyvende bold, for at besvare. Blake fniste og fjernede sig hurtigt og efterlod mig til fordel for den anden banehalvdel vi var på. Hun havde givet mig mod og håb på dette håbløse spil. Blake nåede lige at besvare bolden og den røg atter over nettet til Jonathan, der lavede endnu en tyrer mod mig, men denne gang skulle han bare ikke få mig, så jeg smashede godt til bolden og til min egen forbløffelse formåede jeg lige at få bolden over nettet til Shannon, der lettere forvirret fik besvaret bolden over mod Blake.

- Spillet var endelig rigtigt i gang!

~

Lokation: Familien Blakes tennisbane, søndag d. 6 juli, 2014, kl. 14.37


Sveden haglede ned ad mig, mens jeg stod og tømte min flaske vand. Jeg lod mærke til ud af øjenkrogen, at Jonathan og Shannon forlod banen. De vandt stort, men jeg vandt endnu mere - mod, selvbeherskelse og lysten til at jeg ikke skulle give op!

Alt dette var udelukkende Blakes positive indflydelse på mig. Hun kom gående hen mod mig, mens hun gik med den lille kurv i favnen, hvor hun samlede alle boldene op i.

"Du var fantastisk skat - tro ikke andet!", fniste hun. Jeg smilte smørret og nikkede.

"Ja, jeg var da lidt god!", svarede jeg med et drillende og overlegent smil, så Blake ikke kunne lade være med at grine. Hun satte boldkurven ned på den støvede røde bane. Mine egne hvide sneakers var både røde og hvide i øjeblikket, men Blake havde garanteret at de sagtens kunne tørres rene. Det skulle ikke vitterligt være det største problem. Hun lagde sine arme om skuldrene på mig, så vi fik tæt øjenkontakt.

"Du var i mine øjne den bedste og mest ærlige på banen, selv om vi tabte... Hovedsagen er, at vi beviste over for Jonathan, at man ikke kan tillade sig at behandle andre mindreværdige bare fordi man har ekstra kroner på lommen, vel?", forklarede hun lavt med et lille smil. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Ja...", svarede jeg med et suk. Blake så med undren på mig.

"Sig mig, er du slet ikke glad?", spurgte hun med bekymring i stemmen. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Det er bare det...", begyndte jeg, men stoppede mig selv med et hårdt suk. Blake så bekymrende på mig og fjernede sig ikke det mindste.

"Hvad skat?", spurgte hun lavt og så indgående på mig. Jeg sukkede og så flygtigt ned i jorden, inden jeg rettede mit blik op på hendes igen.

"Det er bare det... at jeg aldrig ville være i stand til kunne give dig alle disse ting og rigdomme, der omgiver dig til hverdag... Alt hvad jeg kan give dig er min ubetingede kærlighed til dig...", forklarede jeg med et suk og trak mig væk fra hendes arme med et suk og gik bort fra hende og ud fra tennisbanen.

"Justin?!"

Jeg sukkede og standsede op ude på vejen og pustede hårdt ud. Blake stod pludseligt foran mig og fik min opmærksomhed. Hun smilte på en bekymret måde og lagde sine hænder om mine kinder.

"Jeg er jo ikke sammen med din pengepung Justin - Jeg er sammen med dig, fordi jeg elsker dig... Jeg er så fuldkommen ligeglad med om du vil være i stand til at kunne give mig alverdens ting, eller ingen ting, for det du giver mig, er kærlighed, tryghed, en masse sjov og ja... Så er du en tyr i sengen, så jeg ikke kunne drømme mig om nogen anden!", fniste hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes udtalelser, så jeg straks trak hende ind til mig og kyssede hende i hendes fugtige og viltre hår efter kampen.

"Skal vi ikke gifte os?", spurgte jeg i grin. Hun fniste og så på mig og slog mig blidt i brystet med med sit lille håndklæde.

"Justin, du kan ikke bare stå og fri på den måde - du skal på knæ!", grinte hun. Jeg så med et frækt løftet øjenbryn på hende og satte mig pludseligt på knæ, så Blake gjorde store øjne.

"Justin?!", udbrød hun højt og måbende.

Jeg tog hendes højre hånd.

"Babe, vil du ikke godt gifte dig med mig?", spurgte jeg med et smørret smil. Hun så anstrengt ned på mig.

"Justin, det er slet ikke sjovt det her!", svarede hun med et nervøst og akavet smil. Jeg rystede på hovedet og smilte med et skuldertræk.

"Det er det heller ikke baby! - Gift dig med mig!", tilskyndede jeg med et bredt charmerende smil op mod hende.

"Justin, rejs dig så - det er ikke noget man skal spøge med!", svarede hun anstrengt med et nervøst bid i læben. Jeg sukkede tungt og nikkede og rejste mig. Jeg var skuffet, ja - For jeg havde bestemt ment det. Jeg elskede hende virkelig og ja, der var sikkert mange der mente at det var en vanvittig handling jeg kom med efter lidt over et par uger med min kæreste. Nok mest Blake, der fandt det sindssygt, eftersom hun var den eneste vidne til min pludselige handling. Blake grinte lavt.

"Du mente det jo alligevel ikke, vel skat?", spurgte hun med et lille grin. Jeg sukkede og smilte halvhjertet til hende og rystede svagt på hovedet.

"Nej, det var bare sjov...", svarede jeg lettere skuffet med et lille falsk smil og kyssede hende på kinden og lagde min arm om hendes skuldre, hvorefter hun lagde sin arm om min ryg og vi begav os tilbage mod huset.

"Lad os gå hjem og få et bad... Sammen!", sagde hun og fik min pludselige opmærksomhed, så jeg ikke kunne lade være med at smile stort over det hun sagde.

"Det er en aftale baby...", svarede jeg med et frækt bid i læben og flyttede min arm fra hendes skulder ned til hendes frække numse og gav hende et klem, så hun skreg op i grin og begyndte at løbe fra mig. Jeg grinte og løb straks efter hende.

"Haha, fang mig hvis du kan!", råbte hun drillende.

- Det skulle hun ikke sige to gange!

~


Blakes synsvinkel:

  Lokation: Megabowl i LA, Fredag d. 8 august, 2014, kl. 19:36.

"Justiiiin, kom lige og hjælp mig!", fniste jeg og betragtede de forskellige bowlingkugler man kunne vælge imellem.

Nu var det ikke fordi at jeg bowlede specielt tit, så jeg vidste ikke så meget om hvilken størrelse man skulle vælge, når det kom til bowlingkugle. Jeg havde da prøvet, at bowle før med min familie, men det var efterhånden lang tid siden det sidst var sket.

Bowlinghallen var fyldt med unge mennesker, der morede sig og spillede bowling. Folk så ud til at have det rigtig sjovt.

"Hvad skal du have hjælp til, baby?", kom det fra Justin af, der kom gående med hænderne i forlommerne på hans bukser.

Han standsede op ved siden af mig og kiggede ned på mig med et nysgerrigt smil. 

"Hvilken af kuglerne skal jeg vælge? Jeg vil helst ikke have en, der er for tung..", sagde jeg højt, for at sikre mig at han havde hørt hvad jeg havde sagt.

Der var temmelig meget larm herinde, så vi blev nød til at snakke højt, for at kunne høre hinanden. 

"Jeg synes, at du skal vælge mine..", grinte han flabet og jeg rullede straks med øjnene, da jeg udmærket godt vidste hvad han hentød til.

Den dreng havde ikke andet end sex i tankerne. Jeg daskede ham blidt på skulderen og kunne ikke lade vær med, at  selv grine kort over det.

"Justin, jeg mener det, jeg har brug for din hjælp!", sagde jeg seriøst, eller jeg prøvede, men det gik ikke rigtigt, da jeg ikke kunne lade vær med, at fnise over ham.

Han stoppede med at grine og fjernede hænderne fra hans lommer af, hvorefter han lagde armene om mig bagfra. Han skubbede noget af mit hår væk fra min skulder af og plantede små kys rundt på min skulder, så jeg ikke kunne lade vær med at fnise forelsket over ham.

"Du skal finde en, helst flere, der ikke er for tunge til dig. Du skal jo kunne kaste med dem ude på banen..", grinte han svagt.

Jeg nikkede forstående og gik rundt og mærkede på de forskellige kugler, der var at vælge imellem. Nogle af dem var alt for tunge til mig, så dem valgte jeg selvfølgelig ikke. Jeg fandt en kugle jeg syntes ikke var alt for tung til mig, så jeg vendte mig om og kiggede på Justin med et smil.

"Jeg har fundet en kugle nu, så nu kan vi begynde!", fniste jeg.

Han nikkede smilende og pressede kort sine læber mod min pande, før han tog fat i min ene hånd og trak mig med tilbage til de andre. Vi var ude at bowle med nogle af Justin's bedste venner og nogle af mine single veninder, så man kunne vel godt kalde det for en stor date? Vi hyggede os i hvert fald allesammen.

Vi kom frem til de andre, der sad og snakkede for livet løs. Nogle af dem havde købt alkohol, så de var ikke helt ædru længerne, men enormt sjove at være sammen. Jeg holdte mig til en cola og det samme gjorde Justin.

Jeg satte mig ned på en ledig plads og trak Justin ned at sidde ved siden af mig. De andre havde fået tastet alle vores navne ind på maskinen, så spillet kunne begynde. Fordi jeg havde været langsom om at finde mig den rette kugle, var det mig, der var til sidst, men det gjorde mig ikke noget, for så havde jeg mulighed for at kysse med Justin, imens de andre spillede.

"Jeg kan virkelig ikke finde ud af at bowle!", udbrød jeg med et grin og greb fat i min cola, der stod på et lille bord ved siden af os og tog en tår af den.

Justin grinte svagt og tog selv en tår af sin cola, hvorefter han stillede den tilbage på bordet. Han lænede sig afslappende tilbage i sædet og strøg mig henover kinden med pegefingeren.

"Det tror jeg ikke på, baby!", grinte han.

".. men det passer..", sagde jeg med en seriøs stemme.

Han nikkede lettere ligegyldigt med et grin og greb fat i hans cola igen, for at tage endnu en tår af den, før han stilte den tilbage på bordet.

"Ærligt, du kan sige hvad pokker du vil, baby - jeg tror ikke på dig.", svarede han med et løftet øjenbryn og smilte charmerende.

Jeg rystede på hovedet af ham og daskede ham blidt på skulderen, hvorefter jeg tog en slurk af min cola. Han grinte kort og lagde den ene arm om mig, så jeg kunne putte mig tæt ind til ham.

Jeg sad helt afslappet op af ham og sammen kiggede vi på de andre, der bowlede. Det var snart Justins tur til at bowle og jeg glædede mig til, at se hvor god han var til det. Jeg regnede i hvert fald med, at han var god.

Det blev hans tur og han rejste sig op fra sædet af, for at gå hen til bowlingbanen, hvor han skulle kaste fra. Han stod med bowlingkuglen i hånden og overvejede hvordan han skulle kaste.

"Kast nu, skat!", råbte jeg ivrigt og klappede i hænderne af begejstring.

Han grinte kort og kiggede hen på mig, hvor han kort blinkede charmende med øjet. Jeg sendte ham et luftkys og han fokuserede igen på banen, hvorefter han kort tid efter kastede kuglen og den skød hen ad banen i en hurtig fart, indtil dem ramte keglerne.

Jeg hvinede højt, da alle kegler væltede og straks fløj jeg op fra sædet af og løb hen til ham og kastede mig nærmest i hans arme. De andre klappede begejstret og jeg lagde mine arme om hans nakke og trak ham ind i et kys. Jeg var stolt over min kæreste, der havde lavet en strike som den første. Min helt....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...