Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346643Visninger
AA

35. Så mange små overraskelser...


Justins synsvinkel:

Udenfor kirken, lørdag 17. januar, 2015 kl 14:07

Ord kunne ikke beskrive den følelse, som jeg havde nu - Jeg var med garanti verdens lykkeligste mand. Med Blakes venstre hånd i min højre, gik vi grinende gennem en regn af risengryn og hvide og røde rosenblade, der føg os om hovederne. Folk jublede og piftede - eller ja de fleste gjorde.

"Kys kys kys kys kys kys kys!", råbte de alle i en kæmpe rundkreds på gårdspladsen, mens en masse klappede i takt til deres råben.

Jeg grinte og lagde min venstre hånd om hoften på min smukke gudinde, min engel, der var som taget ud af småpigernes eventyrbøger. Blake var en drøm at betragte og guldet på hendes kjole strålede ligesom solen i solens skær. Hun var en stjerne - Min prinsesse!

Hun fniste og jeg lagde min højre hånd om hendes kind og nærmede mig hendes ansigt.

"Og således fik den arme ridder sin smukke prinsesse...", sagde jeg lavt. Blake fniste og lagde sin frie hånd på min højre underarm, for den anden var beskæftiget af hendes store brudebuket.

"Og det halve kongerige...", svarede hun stille og fnes. Jeg grinte.

"Kys kys kys kys!", råbte alle gæsterne på gårdspladsen og jeg kunne høre flere kameraer knipse på højtryk, som om vi var filmstjerner på den røde løber. Jeg veg ikke blikket fra hendes smukke og strålende øjne.

"Jeg er ligeglad med kongeriet, så længe jeg bare bare har min smukke prinsesse...", svarede jeg med et lykkeligt grin. Blake fniste og jeg trak hende ind i et blidt og romantisk og lidenskabeligt kys. Folk jublede og piftede højt og jeg følte seriøst at jeg havde en hel pose ris siddende i ryggen på mig. Alle de ris!

"Dyyyyt dyyyt dyt dyt!"

Både Blake og jeg blev lettere forskrækkede, da massemængden af gæster delte sig og en smuk sølvfarvet Rolls Royce kørte hen ved siden af os. Blake så overrasket ud.

"Skal vi køre i den?!", hvinede hun lavt. Jeg nikkede med et smørret smil.

Chaufføren kom gående om på vores side og han nikkede høfligt og åbnede døren. Blake så virkelig overrasket ud. Jeg synes i alt fald at en Rolls Royce var så meget mere romantisk end en limousine, som Blake nok ellers var ret vant til at køre i til hverdag. Jeg hjalp hende ind i bilen, men det var ikke så let med den store kjole som hun havde på. Jeg grinte lidt, til Megan, Lea og Melissa kom og hjalp hende med at få sat sig ordenligt i bilen, så kjolen ikke lå alt for forkert. Jeg stod i godt og vel ti minutter, før det virkede til, at Blake endelig sad godt der inde.

Folk var begyndt at gøre dem klar til at køre. Det virkede i hvert fald sådan? Om det var fordi at mange ville gramse om siddepladserne til festen, vidste jeg ikke? Men det gad jeg heller ikke at tænke over. Jeg vidste at der var visse borde, der havde bordkort på Blake og jeg og de nærmeste af vores familier, som kom til at sidde tæt på os. Det havde Blake i alt fald forklaret for mig.

"Så Justin, så kan du godt sætte dig ind til din brud!", fniste Megan. Jeg nikkede med et smil og gav hende et kindkys.

"Jeg og pigerne følger efter jer i Leas bil, så vi kan hjælpe Blake med kjolen til det i nu skal, you know?", forklarede Megan og hviskede det sidste tæt ved mit øre. Jeg smilte smørret og nikkede.

"Selvfølgelig!", svarede jeg med et blink med øjet og jeg steg ind i bilen og satte mig ved siden af Blake.

Bagsædet var dekoreret fint hvidt med små fine pyntepuder, en isspand med en ret fin flaske champagne, placeret fint mellem os på sædet, så det så helt romantisk ud. Yderligere, var der en fin skål med jordbær dyppet i chokolade, der lå sammen med indpakkede fine chokolader i guldpapir.

Der kørte lavt klassisk musik i baggrunden - Noget som virkelig fik én til at slappe godt af. Ja, man sad virkelig mageligt her og vi skulle absolut ikke tænke på sikkerhedsseler. Så havde chaufføren også bare at køre ordenligt. Jeg lænede mig mod min smukke brud og kyssede hende blidt. Ja, jeg var nærmest bange for at røre hende, fordi hun var så smuk. Tænk, hvis hun gik i stykker? Jeg slap langsomt vores blide kys og så hende dybt i øjnene.

"Hvad så mrs Bieber?", spurgte jeg lidt i sjov, så hun ikke kunne lade være med at grine helhjertet.

"Ja, det er mærkeligt ikke?", bed hun sig grinende i underlæben. Jeg nikkede med et lykkeligt smil og kyssede hende blidt på læberne inden jeg fjernede mig og satte mig lettere til rette.

"Ja, men også en dejlig følelse...", svarede jeg lavt og fandt hendes ene hånd og flettede fingre med hende. Jeg kyssede hende på håndryggen og derefter på hendes fine diamantring, så hun fniste.

"Så romantisk og galant...", fniste hun. Jeg blinkede frækt med et charmerende smil.

"Det skal man jo være med sådan en smuk gudinde som dig...", svarede jeg med et smil. Hun fniste. Bilen begyndte at køre og vi vinkede ud mod folk, der vinkede og hujede igen og en helvedes masse biler begyndte at dytte i takt, så det larmede afsindigt, men det morede os gevaldigt.

Efter godt og vel fem minutter, var vi godt ude på vejen. Chaufføren kørte virkelig pænt og holdte en hastighed på 80 kmt, så det var nok også rigtigt rart for Blake, at vi slet ikke blev kastet rundt i bilen. Jeg smilte frækt til hende.

"Skal vi skåle elskede?", spurgte jeg og hintede til champagneflasken mellem os. Hun nikkede febrilsk.

"Endelig spørger du - Jeg har været så pokkers nervøs op til ceremonien.", grinte. Jeg nikkede og greb fat i flasken, som jeg åbnede forsigtigt.

"Puff!", lød det og der brusede en del champagne ud, som Blake skyndte sig at anbringe det ene champagneglas under.

"Skal jeg være ærlig baby? - Så har jeg også bare været nervøs, særligt i morges. Jeg kunne kun spise fire bidder af mit toastbrød - Det var det eneste jeg kunne spise!", grinte jeg og hældte op i det andet glas, som hun også holdte. Jeg så op på hende med et blink med øjet.

"Hold da op, det var mere end mig! Jeg har slet ikke kunne spise, men har til gengæld drukket kaffe, og den brandy du bad mig drikke - den hjalp bare ikke!", fniste hun. Jeg grinte smørret og satte flasken ned i spanden igen. Blake rakte det ene glas til mig og vi skålede.

"Skål skat!", fniste hun. Jeg nikkede.

"For vores første knap halve time, som mr og mrs Bieber!", tilføjede jeg med et blink med øjet. Vi klingede glas.

"Touchè!", tilføjede Blake med et fnis og vi drak lidt.

"Aaah!", sukkede jeg afslappet og rykkede mig en smule tættere på hende og lagde min venstre arm bag hendes nakke og skuldre på bagsædet.

"Hvor skal vi så hen?", spurgte hun med et drilsk smil, så hendes næse rynkede på sin nuttede typiske måde. Jeg så med et flabet smil på hende.

"Hvad får dig til at tro, at vi skal noget ud over festen?", spurgte jeg drillende. Hun fniste med glasset hvilende i munden på hende og hun tog endnu en tår af sin champagne.

"Tja, jeg spørger netop fordi vi er på vej ind mod byen og ikke ud ad byen, hvor jeg ellers bor og hvor jeg ved vi skal fejre dagen!", svarede hun bestemt. Jeg grinte svagt og så med et løftet øjenbryn på hende.

"Hmm, du er ikke så let at narre?", fastslog jeg med et grin. Blake fniste og rystede på hovedet med et lille drillende blik, der blot gjorde hende endnu mere attraktiv.

"Så eh, hvor skal vi hen?", spurgte hun igen med et drillende grin. Jeg smilte smørret og lænede mig frem mod hende og kærtegnede hende med blide fingre på hendes kind.

"Det finder du tids nok ud af baby...", svarede jeg med en hæs lav stemme.

"Uh! Prøver du at fyre op under mig, for så virker det temmelig meget...", fniste hun lavt. Jeg fugtede mine læber og flyttede mit blik flygtigt ned på hendes læber.

"Du skulle bare vide baby...", svarede jeg med en hæs stemme, så hun sukkede med et lille smil.

Jeg lagde mine læber over hendes og lod mærke til at hun lukkede øjnene. Jeg smilte svagt i kysset og udviklede det roligt til et dejligt tungekys og jeg lukkede selv øjnene og nød smagen af hendes dejlige læber og tunge, der også smagte lidt af champagne, men det generede mig ikke. Jeg var bare så lykkelig og kunne stadigt ikke fatte, at hun faktisk var min nu helt og holdent. Min dejlige hustru.

Jeg havde ikke styr på, hvor længe vi egentligt bare sad og kyssede, men det blev helt sikkert til mange minutter, da en svagt knurrende lyd afbrød vores tungekys, så både Blake og jeg var lettere flade af grin.

"Hahaha sorry, det var min mave!", grinte hun. Jeg nikkede med et lille grin.

"Du er vidst sulten baby?", grinte jeg smørret og greb ud efter den lille fine sølvskål med jordbær og chokolade i. Jeg greb et flot stort jordbær med chokoladeovertræk og førte det langsomt op til hendes mund, hvor hun tog en bid med et lille fnis. Hun tog selv et jordbær og madede mig. Vi tyggede lettere om munden.

"Er det sådan det bliver frem over, at vi skal made hinanden?", fniste hun. Jeg trak på skuldrene med et charmerende smil.

"Tja, vi skal helt sikkert made hinanden flere gange i dag!", svarede jeg bestemt. Blake fniste og nikkede.

"Og drikke dus!", tilføjede hun på en fornem måde og løftede sit champagneglas mod mig. Jeg grinte med et løftet øjenbryn og greb efter champagneflasken i isspanden.

"En genopfyldning mrs Bieber?", spurgte jeg så fornemt jeg kunne, så Blake ikke kunne lade være med at grine helhjertet. Hun nikkede og jeg hældte mere champagne op i hendes tomme glas.

"Haha, det ender med, at vi bliver lettere berusede inden vi når til vores fest!", fniste hun. Jeg grinte svagt og nikkede og hældte mere champagne op til mig selv og stilte flasken ned i spanden igen.

"Yup! Men jeg er allerede beruset!", grinte jeg smørret. Blake så overrasket på mig.

"Kun af to glas champagne?", spurgte hun i fnis. Jeg rystede med et grin på hovedet og nærmede mig hende og så indgående på hende. Jeg lod mit blik køre ned ad hendes smukke kjole, inden jeg fandt hendes smukke øjne igen.

"Jeg er beruset af forelskelse i min dejlige og smukke hustru... Skål!", skålede jeg. Blake fniste med rødmende kinder.

"Aww, hvor er du bare romantisk - Min dejlige og alt for lækre mand, der ser brandlækker ud - særligt lige nu...", fniste hun og skålede med mig. Jeg grinte smørret og kyssede hende flygtigt på hendes søde og varme kind.

"Det er din dag prinsesse...", hviskede jeg tæt ved hendes øre, så hun fniste lavt og vi drak lidt videre.

Godt og vel ti minutter efter standsede bilen udenfor parken. Blake så målløs hen mod indgangen og så derefter på mig med et stort smil.

"Jamen, er det ikke d..."

"Jo parken, hvor vi tilbragte vores allerførste date baby...", afbrød jeg hende med et smil og kyssede hende på kinden. Hun sad og fik blanke øjne. Jeg grinte svagt.

"Aww baby, du skal da ikke græde...", grinte jeg lavt og gav hende et blidt kys på munden.

"Jamen... Det er bare så romantisk, det du gør for mig skat... Så hvad skal vi her?", fnes hun mens et par tårer sneg sig ned ad hendes kinder. Jeg grinte svagt og chaufføren åbnede døren for os.

"Ud og gå en lille tur som mand og kone...", svarede jeg med et drillende grin og kyssede hende på kinden og jeg steg ud ad bilen.


Ligesom jeg havde forventet, så opdagede jeg Megan og Lea komme løbende, sammen med mine søstre Melissa og Alice. Mimi var øjensynligt ikke med  lige nu, men det var heller ikke det der talte. Jeg vidste bare, at jeg som ene mand og chaufføren med, ikke havde en skid forstand på, hvordan jeg skulle håndtere Blakes overdådige brudekjole.

"I kommer som kaldet!", grinte jeg smørret, da Megan og de andre kom herhen. Megan nikkede med et smil og steg lettere ind til Blake og flere minutter tog det, før de fik vristet Blake ud af bilen, men langt om længe kunne jeg tage fat om hendes hånd og hjælpe hende op at stå.

"Puha, jeg havde aldrig tænkt på, at det skulle blive så besværligt at komme ind og ud af en bil med brudekjole...", grinte hun. Jeg nikkede med et charmerende smil og fangede hende i et flygtigt kys.

"Nå, skal vi gå en lille tur, så kan pigerne gå lidt efter os i parken - Hvad siger du til det elskede?", foreslog jeg. Blake fnes og nikkede.

"Nu skal vi ikke gå for langt, vel?", spurgte hun med et lille nervøst smil. Jeg rystede svagt på hovedet og smilte kærligt, mens jeg lagde armen om lænden på hende.

"Bare en lille tur baby...", svarede jeg lavt. Blake nikkede og vi begav os ind ad indgangen til parken. Hendes kjole var så stor, at hun blev nød til at bære slæbet over hendes ene arm.

"Nu skal vi vel ikke gå langt?", kom det grinende fra hende, mens vi gik mod stedet, som jeg havde aftalt med fotografen. Jeg blinkede med øjet til hende og gav hendes hånd et lille klem.

"Bare rolig baby - Vi skal kun lige der over!", svarede jeg og pegede over mod søen, hvor jeg allerede kunne se fotografen vente på os. Blake lyste op i et stort smil.

"Hold da op! Skal vi fotograferes skat?", udbrød hun med et spændt smil. Jeg nikkede og gav hende et flygtigt kys på hendes hånd.

"Selvfølgelig elskede - Intet rigtigt bryllup, uden en god fotograf baby..."

~


Blakes synsvinkel:

Lokation: Udenfor Blakes forældres hus, lørdag d. 17 januar, 2015, kl. 15:10.

Bilen standsede foran huset. Folk var allerede ankommet til festen. Chaufføren gik ud af bilen som den første, hvorefter han kom hen og åbnede for døren. Justin steg ud af bilen og hjalp derefter mig ud af den, da jeg havde problemer med at komme ud, på grund af kjolen, der fyldte temmelig meget.

Det tog et par minutter for mig at komme ud, men endelig stod jeg udenfor bilen og var nu parat til at komme ind til festen. Justin kom hen til mig og tog min hånd.

"Skal vi gå ind til festen?", spurgte han.

Jeg nikkede forelsket og lænede mit ansigt ind mod hans, for at kysse ham kort på læberne. Ord kunne ikke beskrive den følelse jeg havde i kroppen lige nu. Jeg var den lykkeligste kvinde i verden og havde den skønneste mand. Kunne jeg ønske mig mere? Nej, det tror jeg ikke lige. Jeg havde alt hvad jeg behøvede.

Hånd i hånd gik vi sammen ind til festen. Der var mennesker overalt, men nu var vi også flere hundrede mennesker, dog betød antallet af mennesker ikke noget for mig. Folk stod oppe ved serveringbordet, hvor man kunne få noget at drikke og spise. Drikkelsen til de voksne bestod af champagne og til børnene, var det sodavand. Maden bestod af sandwich og andre små lækkerier, men nu var det heller ikke meningen at man skulle spise sig mæt nu. Maden kom jo først senere, hvor der ville være en kæmpe buffet med en masse forskelligt mad.


Fotografen gik rundt blandt folk og tog billeder, så der blev taget billeder af det hele. Stemningen var god og folk var glade. I mine øjne var det den perfekte dag nogensinde.

"Skal vi tage os et glas champagne?", kom det fra min højre side af, hvor Justin stod og smilede stort.

Jeg nikkede fnisende og straks opdagede jeg en tjener komme hen til os med en bakke i den ene hånd, hvor to flotte champagneglas i det fineste krystal med boblende champagne, som så lækkert ud. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det helt sikkert var min mor, der havde sørget for de fornemme glas, der var så fornemt indgraverede, hvor der stod "J" og "B" i flot kursiv skrift på hver af glassene.

 Justin greb fat i de to glas, der stod på bakken og rakte mig det ene glas til mig. Han lagde sin arm om lænden på mig og løftede sit glas mod mig og flere omkringstående gæster, der havde opdaget os.
 
"Skål for min skønne kone, som jeg ser frem til, at være sammen med resten af mit liv.", sagde han og vi klingede glas.

Jeg smilte forelsket og kunne ikke lade vær med, at give ham et kys på munden. Han så forbandet dejlig ud i hans jakkesæt, som jeg næsten ikke kunne vente til at rive af senere.

"Skål!", svarede nogle af gæsterne til os.
 
Jeg kendte nærmest ikke nogen af dem. Noget kunne tyde på, at det var nogle Justin kendte? Der var dog min elskede søster, som stod sammen med Lea, hvor de begge kom hen og klingede glas med mig. Jeg grinte lykkeligt over det.

"Skål, og må i få et lykkeligt ægteskab!", udbrød min søster med fnis.

Noget virkede til, at hun allerede havde fået mere end bare et glas, for hun virkede afsindig pjattet allerede, men det gjorde mig heller ikke noget. Hun var min søster og selvfølgelig skulle hun have lov til at more sig til hendes lillesøsters bryllup.

"Skål Megan!", fnes jeg og hun gav os knus på skift og bare for at drille, skulle hun absolut give Justin et kys på hans mund, så jeg ikke kunne lade være med at grine ad det.

"Hov hov, han er min mand!", fnes jeg og slangede min ene arm om hans, som om vi var et gammelt ægtepar. Justin stod og rødmede svagt. Megan fnes og så drilsk med et blink med øjet på skift mellem Justin og jeg.

"Man må godt til brylluppet søster - By the way -", svarede Megan og så hen på Justin med et fnis.

"Du har gode læber Justin!", tilføjede hun med et lille grin og klappede ham på skulderen, inden hun forsvandt mellem mængden af gæster, andetsteds i haven.

Jeg kiggede efter hende, indtil hun ikke var at se længere og kiggede i stedet hen på Justin, der stod og kiggede nysgerrigt rundt på folk. Min mave var fyldt med sommerfugle lige på nuværende tidspunkt.

Den følelse jeg havde i kroppen lige nu, kunne ikke beskrives godt nok. Aldrig havde jeg været så lykkelig før. Jeg følte mig som den lykkeligste kvinde i verden, takket være Justin. Nelly kom pludseligt gående hen mod os og da hun standsede op, bredte hun armene ud og trak både Justin og jeg ind i et kram. Jeg krammede med, med den ene arm, eftersom jeg holdte om mit glas champagne med den anden og fniste svagt.

 "Jeg er virkelig glad på jeres vegne.", sagde hun i krammet og trak sig ud af det igen.

Jeg smilte taknemmelig over det hun havde sagt og klingede kort glas med hende.

"Så i skal rigtigt til Venedig og Rom og Barce...."

"Mor?! Blake ved ingenting! Det skulle være en overraskelse!", afbrød Justin med et forlegent ansigtsudtryk. Jeg kunne ikke lade være med at fnise over det, mens jeg så på Justin.

"Det gør ikke noget skat... Jeg har slet ikke hørt noget!", svarede jeg med en lille hvid løgn, selv om Justin godt var klar over, at jeg bare lod som om jeg ikke havde hørt hvad Nelly havde sagt før.

Justin rystede på hovedet med et lille smil.

"Du er så dårlig til at lyve min elskede...", smilte han med et lille grin på og gav mig et flygtigt kys på kinden og lignede én der skulle til at gå.

"Hvor skal du hen skat?", spurgte jeg undrende og greb modstræbende fat i hans hånd. Han blinkede med øjet.

"Jeg er straks tilbage baby, der er bare lige noget jeg skal ordne... Vi mødes ovre ved vores bord...", forklarede han lavt og gav mig et blidt kys på mine læber. Jeg følte mig lettere forvirret over, at Justin pludseligt bare skulle noget - og så nu?

Jeg sukkede lavt og så væk fra Justin lækre bagdel, der forsvandt blandt gæster mod huset. Jeg vendte mig mod Nelly, der smilte undskyldende og kærtegnede min overarm flygtigt.

"Undskyld, det var ikke meningen at jeg ville ødelægge noget - Jeg troede bare, at du vidste hvor i skulle hen på bryllupsrejse!", forklarede Nelly med et forlegent smil. Jeg fnes og gav hende et let knus.

"Det går nok svigermor...", svarede jeg lavt ved hendes øre og vi trak os fra hinanden. Hun smilte på en lykkelig måde, mens hun rystede svagt på hovedet.

"Ak ja, min søn har virkelig fået den skønneste pige på jorden!", udbrød hun med et kærligt smil. Jeg rødmede kraftigt og vidste seriøst ikke hvad jeg skulle svare?

"Tak, tror jeg nok?", svarede jeg med et lille forlegent grin. Nelly gav mig et flygtigt kys på kinden.

"Nå, jeg vil lige finde min mand og så vil vi finde vores pladser.", forklarede hun.

Jeg nikkede med et smil og greb fat i min kjole, for at jeg ikke skulle komme til at snuble i mit slæb fra kjolen. Noget sagde mig, at jeg nok i løbet af dagen eller aftenen ville skifte kjole, for selv om jeg var utrolig glad for min overdådige prinsessekjole, som Vera havde kreeret så perfekt fra den mindste detalje på rekordtid op til brylluppet, så var kjolen alligevel en smule besværlig at bevæge mig rundt i. Godt at jeg havde en ekstra festlig hvid kjole hængende fremme på en bøjle på mit værelse. Det var med garanti at jeg ville skifte kjole senere, men ikke nu. Lige nu, ville jeg bare nyde at føle mig som midtpunktet til denne overdådige fest.

"Du ser nu ud som en drøm Blake!"

Hans stemme sendte gåsehud ned ad min ryg. Nok vidste jeg godt, at han var med til Justins og mit bryllup, men jeg havde nu håbet på at kunne undgå ham. Jeg vendte mit blik mod ham og smilte falsk med et stramt smil og nikkede.

"Tak Jonathan... Nyd festen!", svarede jeg på en kølig facon og skulle til at bevæge mig hen mod Justins om min siddeplads ved vores bord, men Jonathan standsede min færden, ved at lægge sin hånd om min underarm.

"Blake vent!", bad han bag mig.

Jeg sukkede opgivende uden han så mit ansigt. Jeg vendte mig lettere akavet omkring, så jeg stod ansigt til ansigt med ham.

"Jonathan, hvad vil du? Kan du ikke bare lade mig nyde min store dag med min mand?", bad jeg lettere frustreret. Jonathan nikkede med et skælmsk smil, som jeg slet ikke kunne tyde.

"Selvfølgelig Blake - Jeg vil bare give dig en lille gave, inden du forsvinder til din egen fest.", svarede han og rakte mig en lille sort æske i velour, hvor efter han forlod mig målløs.

Jeg stod og betragtede den lille sorte velouræske. Hvad jeg kunne se af, så var det med garanti en smykkeæske, og sådan en gave, fandt jeg meget underlig at give mig, eftersom jeg var bruden og Jonathan slet ikke var brudegommen. Jeg så mig lettere omkring, for at sikre mig, at ingen betragtede mig med den lille smykkeæske. Jeg åbnede den langsomt og gispede.

I æsken lå ingen ringere den smukke antikke arvering, som havde været Jonathans oldemors forlovelsesring - Den ring Jonathan ville have friet til mig med! Hvorfor pokker gav han mig den? Og så nu, hvor jeg var blevet gift med Justin? Hvad fanden bildte Jonathan sig ind?

"Smuk ring - Hvorfor står du med den?", hørte jeg Justins søde stemme lige bag skulderen på mig. Jeg gispede og klappede den lille velouræske i med ringen i. Jeg så mig over skulderen og fandt hans dejlige brune øjne, der smilte nysgerrigt.

"Det er ikke noget særligt!", svarede jeg med et falsk smil. Justin så med et undrende smil på mig.

"Ikke noget? Jamen hvorfor står du så med den ring, der åbenbart ikke er noget?", spurgte han med et undrende smil.

"Fuck!", bandede jeg i mine tanker.

Hvordan pokker skulle jeg forklare Justin på en pæn og overkommelig måde, at denne ring var én der gik i arv i Jonathans familie?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...