Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346571Visninger
AA

25. Noget at afsløre.


Blakes synsvinkel:

Lokation: Hjemme hos Blake, søndag d. 17 august, kl. 12:03.

Med et nervøst ansigtsudtryk og rystende hænder, gik jeg mod min søsters værelse. Hendes værelse lå længere nede af gangen.

Jeg frygtede hendes reaktion, når hun skulle have den store nyhed af vide af mig. Ingen andre udover Justin, mig, drengene og nogle af mine veninder, kendte til nyheden. Ikke en gang mine egne forældre vidste noget omkring forlovelsen endnu, men jeg skulle nok fortælle det til dem under middagen.

Mit hjerte galoperede hurtigt i brystkassen på mig, imens jeg gik med rolige skridt ned ad gangen. Jeg kunne ikke lade vær med, at kigge ned på min venstre ringefinger, hvor ringen sad på. Den sad perfekt om min finger og var noget så yndig.

Jeg standsede op foran hendes værelse og tog en dyb indånding helt nede i maven. Jeg regnede ikke med en negativ reaktion fra min søster af, men alligevel var jeg nervøs. Min søster og jeg kunne fortælle alt til hinanden. Vi havde hemmeligheder sammen og delte alt med hinanden. Hun vidste ting om mig, som ingen andre kendte til. Jeg stolede virkelig på hende og hun stolede på mig. Vi var som en slags bedste veninder, selvom vi i realiteten var søstre.

Jeg hev ned i håndtaget og åbnede for døren. Min søster og jeg bankede aldrig på, når vi skulle snakke med hinanden. Vi gik bare ind til hinanden.

Min søster sad henne på hendes dobbeltseng, med hendes macbook på skødet og surfede rundt på internettet. Hun fjernede blikket fra skærmen af og kiggede i stedet hen på mig.

"Hej..", sagde hun og lod blikket være på mig.

Jeg smilte svagt til hende og prøvede, at skjule min nervøsitet.

"Har du tid til at snakke?", spurgte jeg en smule nervøst og kløede mig kort på håndledet med den ene hånd.

"Selvfølgelig.", svarede hun og klappede hendes macbook sammen.

Hun lagde den ned i benenden på sengen og rettede sig ordenligt op i sengen, hvorefter hun klappede på pladsen ved siden af hende, som et tegn til at jeg skulle sætte mig ned.

Jeg nikkede svagt og lukkede døren efter mig og satte mig ned ved siden af hende i sengen. Hun smilte til mig, så hendes perfekte tænder kom til syne. Det var ingen hemmelighed, at jeg misundte hende enormt meget. Hun var noget af det mest smukkeste.

"Hvad vil du snakke om?", spurgte hun og sendte mig hendes beroligende smil.

Jeg fugtede stille mine læber med min tungespids af nervøsitet og pustede stille ud.

"Jeg skal faktisk fortælle dig noget..", svarede jeg lavt og kiggede ned på det blomstrede sengetøj.

Jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen, at hun nikkede og hun lagde blidt en hånd på min ryg og begyndte, at nusse mig stille med hendes fingre.

"Jamen, så fortæl..", sagde hun.

Jeg kiggede væk fra det blomstrede sengetøj og kiggede i stedet på hende. Hun smilte til mig, denne gang uden tænder, men det gjorde ikke noget. Jeg lukkede øjnene i og overvejede hvordan jeg skulle fortælle hende det, før jeg åbnede mine øjne igen og kiggede ind i hendes øjne.

"Jeg har jo været sammen med Justin hele weekenden..", begyndte jeg stille.

"Ja?", spurgte hun nysgerrigt og nussede stadig min ryg med hendes fingre.

".. vi var ude i naturen og der skete der noget helt specielt..", fortsatte jeg.

Hun kiggede nysgerrigt på mig.

"Er du blevet gravid?!", spurgte hun pludseligt.

Jeg lavede kort store øjne og begyndte derefter, at grine.

"Nej, dog ikke, men der er sket noget andet..", grinte jeg.

Hun fniste kort over hendes spørgsmål og jeg fniste med.

"Og hvad er det?", spurgte hun nysgerrigt.

Jeg pustede stille ud og kiggede hende ind i øjnene. Hun beroligede mig. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre søster end hende.

".. Justin friede til mig og jeg svarede ja, så nu skal vi giftes..", svarede jeg stille.

Hun var tydeligvis ved at tabe kæben over det jeg havde sagt, for hun sad med åben mund og store øjne. Sådan sad hun i noget tid, indtil hun rejste sig op fra sengen af og begyndte, at hoppe skrigende rundt.

"MIN LILLESØSTER SKAL GIFTES!", råbte hun og dansede som en tosse rundt i sengen.

"Shhh..", tyssede jeg på hende og greb fat om hendes ene hånd, hvorefter jeg trak hende ned at sidde ved siden af mig.

Hun smilte over hele ansigtet.

"Er du slet ikke glad?", spurgte hun og lignede en, der sagtens kunne finde på at rejse sig op og danse rundt i sengen igen, men jeg holdte hende nede.

"Jo, selvfølgelig er jeg det, men du skal ikke råbe så højt. Mor og far ved ikke noget om det endnu. Jeg har tænkt mig, at fortælle det til dem under middagen. Der vil Justin også være tilstede, så vi alle er samlet, når jeg fortæller det..", forklarede jeg.

Hun nikkede forstående og smilte større end nogensinde før.

"Det er også helt forståeligt, men seriøst, du skal giftes!", udbrød hun glad.

Jeg nikkede over det og var selv helt oppe at køre over det. Godt nok havde jeg ikke set den komme, at Justin ville fri til mig, men jeg kunne ikke være mere lykkelig. Han var min eneste ene.

"Ja, det er slet ikke til at forstå!", hvinede jeg af lykke.

Vi hvinede begge og begyndte at hoppe dansende rundt i sengen, samtidig med at vi holdte i hinandens hænder. Jeg havde det fantastisk lige i øjeblikket. Min søster havde taget det så positivt. Nu håbede jeg bare, at mine forældre ville gøre det samme, men jeg tvivlede på det.

~

Lokation: Under middagen i spisesalen, søndag d. 17 august, kl. 18:36.

Vi var alle sammen samlet rundt om spisebordet. Justin, mine forældre, min søster og hendes mand og ja, Jonathan til ingens overraskelse. Min mor havde insisteret på, at han skulle være med til middagen. Hende om det, jeg magtede snart ikke mere. Jonathan skabte ikke andet end drama og det kunne min mor ikke se.

Justin sad ved siden af mig og spiste roligt. Vi havde aftalt at jeg nok skulle fortælle de andre om nyheden. Min søster kendte godt til den, men det gjorde de andre.

Vi sad og spiste af noget kød og drak rødvin. Ganske lækkert, men maden herhjemme var altid lækkert og smagte skønt, men nu havde vi jo også kokke til at lave mad til os.

Jeg tyggede af munden og tog en slurk af min rødvin, før jeg satte glasset tilbage på bordet. Det skulle være. Jeg ville ikke vente længere.

"Jeg har noget jeg gerne vil dele med jer, eller, faktisk har Justin og jeg noget vi gerne vil dele med jer..", startede jeg stille ud.

De andre vendte deres blikke mod mig og det samme med Justin. Han smilte kærligt til mig og tog min ene hånd under bordet, som han gav et kort klem. Han vidste udmærket hvor nervøs jeg var for dette, men det skulle jo siges - vi kunne jo ikke gemme på det for evigt.

"Hvad vil du gerne dele med os, skat?", spurgte min mor og tog en enkel tår af hendes rødvin.

Jeg mærkede hvordan nervøsiteten begyndte, at sprede sig rundt i min krop, hvilket fik mig til at stramme grebet om Justin's hånd. Justin lagde mærke til det, for han lænede sig ind til mig og plantede et kys på min kind.

"Du skal nok klare den, baby. Bare sig det som det er..", hviskede han tæt ved mit ene øre.

Jeg nikkede forstående og han fjernede sig fra mig igen og satte sig ordenligt op på sin stol. Jeg pustede stille ud og kiggede rundt. Alle sad og kiggede på mig, uden at sige en eneste lyd. De var endda stoppet med at spise.

"Altså.. Her i weekenden har jeg været på tur med Justin ude i naturen..", begyndte jeg stille.

Min mor nikkede forstående og kiggede mig ind i øjnene. Jeg bed mig nervøst i underlæben og pustede stille ud. Jeg frygtede virkelig deres reaktion, især fordi jeg ikke regnede med en positiv reaktion fra dem og slet ikke fra min mor af.

"Vi var ude ved et stort vandfald og..", stoppede jeg.

Jeg sank en klump og anede ikke hvad jeg skulle sige mere. Jeg fik øjenkontakt med min søster, der sendte mig et beroligende smil.

"Og hvad?", spurgte min mor og tog en tår af hendes glas rødvin.

" Og der friede Justin til mig og jeg sagde selvfølgelig ja, fordi jeg elsker ham mere end noget andet, så nu skal vi giftes..", fik jeg endelig sagt og tog min venstre hånd frem og viftede kort med den, så de allesammen kunne se min fine ring på min ringefinger.

Justin smilede stolt og lagde sin hånd på mit lår, hvor han stille begyndte, at nusse med hans fingre. Min mor derimod, lignede en, der var tæt på at besvime. Der var helt stille i et øjeblik.

"DU HAR HVAD?!", råbte min mor pludseligt og kort tid efter, faldt hun ned af stolen og besvimede.

Jeg spærrede øjnene op af forskrækkelse og følte mit hjerte banke hurtigere og hurtigere.

Min far sad med opspærrede øjne og lignede en, der lige skulle synke nyheden.

"Jeg skal lige have mig en drink!", sagde han efter lidt tid og rejste sig op fra stolen af, hvorefter han gik direkte ud af spisestolen.

Min mor, der ellers var besvimet, fik rejst sig besværligt op fra gulvet af med hånden støttende op ad bordet. Hun greb fat om hendes rødvinsgals og kiggede på mig med direkte skuffede øjne, før hun vendte sig om og gik ud af spisesalen.

Hun efterlod os alle helt mundlamme. Justin, Jonathan og min søster og hendes mand sad uden og sige noget. Jeg selv vidste ikke hvad pokker hvad jeg skulle sige. Hvorfor skulle dette altid ske for mig?....

~

Lokation: Palladium biograf, fredag d. 19 september, kl. 20:35.

For at sige det kort; der var sket en masse den sidste månedstid. Det meste af alt, gik på bryllupsforberedelser og ikke så meget andet end det. Vi var langtfra færdige med at planlægge det kommende bryllup, men der var også tid endnu, så vi behøvede ikke at stresse over det.

Min mor og Jonathan brød sig ikke om det. For at sige det mildt, min mor var ikke just begejstret for, at jeg skulle giftes med Justin, men jeg kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad med hendes meninger efterhånden. Det trættede mig. Jeg elskede Justin og det var det, der betød noget. Det kunne min mor bare ikke se, på grund af hendes egoisme.

Justin var en fantastisk person og han gjorde mig lykkelig. Behøvede jeg mere end det? Nej. Det gjorde jeg bestemt ikke. Den dreng gav mig så meget kærlighed. Jeg var nærmest sikker på, at det var ham, der skulle være far til mine børn i fremtiden. Han var det ultimative for mig.

Min far derimod, vidste jeg ikke rigtigt med. Han var temmelig skeptisk over det kommende bryllup, eftersom han mente, at det hele gik for stærkt, det syntes jeg dog ikke. Han havde sagt til mig en dag, da vi var alene, at han godt kunne lide Justin og han forstod godt hvorfor jeg havde forelsket mig i ham, men han forstod ikke hvorfor vi ville giftes med hinanden. Vi havde jo kun kendt hinanden i kort tid og et bryllup var noget seriøst, mente han. Jeg gav ham ret i, at et bryllup var noget seriøst, men jeg kunne ikke se det forkerte i, at blive gift med Justin. Vi elskede jo ligesom hinanden, var det ikke nok?

Min søster var den eneste, der rigtigt bakkede mig op omkring brylluppet. Hun var den eneste, der kunne relatere til hvordan jeg havde det, det kunne de andre ikke. Jeg var trist over, at de havde det sådan med brylluppet, men glad for at jeg havde min søster i dette. Hendes støtte betød en overflod for mig.

"Baby, du følger slet ikke med i filmen. Hvad tænker du på?", kom det hviskende fra Justin af, der sad ved min venstreside.

Han guffede popcorn i sig og tog store slurke af hans cola med isterninger i. Han satte colaen tilbage i kop holderen på hans sæde.

"Ikke noget specielt..", hviskede jeg lavt tilbage og tog en enkel slurk af min cola, der efterhånden var tom.

Biografen var godt fyldt og Justin og jeg havde fået nogle gode pladser, nemlig helt bagerst i biografen. Vi havde hele den bagerste række for os selv.

"Well, den film er sgu alligevel ikke så spændende..", svarede han en smule højere end før.

Jeg rystede på hovedet. Den var da god, men ikke en film jeg havde lyst til at se en gang til.

"Jeg kender noget, der er meget sjovere..", hviskede han kækt.

Jeg så uforstående på ham og opdagede et smil på hans læber.

"Bare se efter..", hviskede han lavt mod mit ene øre, hvorefter han rettede sig ordenligt op igen og tog en håndfuld popcorn.

Jeg kiggede på ham og hævede øjenbrynene, da han kastede popcorn på et yngre par, der sad nogle pladser foran os. De sansede ikke en skid, så han begyndte at kaste på nogle andre. Han kastede nogle popcorn på en ældre dame, der sad fire rækker foran os og ramte hende i nakken, så hun vendte sig rundt og kiggede forvirret rundt i salen.

Justin morede sig tydeligvis over det, for han sad og grinte over det og blev ved med at kaste popcorn på folk, der sad i salen. Jeg så på ham med et dumt blik og kunne ikke undgå, at blive en smule irriteret over ham. Til tider opførte han sig temmelig barnligt, som om han var et barn på seks år.

"Hvor opfører du dig barnligt, Justin...", hviskede jeg irriteret og lagde armene over kors og vendte blikket mod skærmen.

Han stoppede med, at kaste med popcorn og stilte popcornene på sædet ved siden af ham. Jeg gav ham ikke et eneste blik. Sad blot og fulgte med i filmen.

Jeg gispede svagt af forskrækkelse, da han pludselig begyndte at kysse mig rundt i ansigtet med fugtige kys. Han greb blidt fat om min hage og drejede mit ansigt, så vores læber mødtes. Jeg lukkede øjnene i og begyndte, at kysse med. Han smagte af popcorn, men det gjorde mig ikke noget.

Han lagde den ene hånd på min kind og nussede mig på kinden med hans tommelfinger. Hvordan pokker skulle jeg kunne være sur på ham? Selvom han kunne opføre sig som et legebarn, elskede jeg ham mere end noget andet. Han var den perfekte forlovede, i mine øjne.

heeeej allesammen

vil bare lige sige tusind tak for alle favoritlisterne og alle de likes vi har fået - det betyder rigtigrigtigrigtig meget for både mig og ida, så mange tak

vi er så glad for at i gider at læse med på denne historie, da vi begge er meget glade for at skrive på den og ja, jeres fantastiske kommentarer gør bare det hele meget bedre

jeg får personligt altid et smil på læberne, når jeg læser jeres kommentarer

ville bare lige ud med det, fortsæt en god aften alle skønne læsere

xoxo

nynne

*Nb: Jeg er smadret af grin over Nynnes kapitel. Er det kun mig der fandt fantastisk sjovt? :'D - Ida*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...