Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346028Visninger
AA

45. Mr lover lover!


Justins synsvinkel:

Lokation: Poppies Fish & Chips, Spitalfields, London, mandag d. 19 januar, 2015, kl.19:03

Jeg så stadigt afventende på hendes reaktion, mens hun kiggede omkring i den ret hyggelige britiske café. Nok kendte jeg hverken London eller England for den sags skyld, men dengang jeg planlagde bryllupsrejsen i samhørighed med mine venner og min far, så havde jeg altså ikke kun udset mig alle de dyre steder, men faktisk søgt under de steder, restauranter og seværdigheder, som var noget værd. Denne café jeg havde udset mig til aften, havde i følge internettet fået gode anmeldelser for lækkert kulinarisk britisk mad. Særligt var den store efterspørgsel på fish and chips, noget som var én af kendetegnene på britisk fastfood. Det skulle seriøst smages mente jeg, og så håbede jeg bare at det var okay for Blake, at de restauranter og caféer vi skulle besøge ikke var lutter firestjernede eller derover.

Denne café havde fået gode anmeldelser, så selvom priserne lå ret neutralt som de fleste andre restauranter, så kunne maden sagtens være på højde eller mere end de vildt dyre restauranter, hvor det også krævede etikette og galant stil hvad beklædningen angik. Men ikke i aften! Jeg var personligt hoppet i et par sorte jeans med en anelse hængerøv, grå sneakers og en sort, hvid og grå hættetrøje, mens Blake overraskende nok var hoppet i en stor vamset oversize trøje, sorte leggins, der så alt for sexet ud på hendes lækre ben og en sort hat med skygge. Selvfølgelig kunne hun bare ikke undvære sine stiletter fra Manolo Blahnik. Hun kunne da sagtens gå i flade sko, men hun gjorde sjældent, eftersom hun havde sin afhængighed til stiletter. Det skulle hun da også bare have. Det gjorde så hvidt ikke mig noget.

"Så hvad synes du baby?", spurgte jeg med et skævt smil. Hun sad og trommede lidt i bordpladen. Det hun gjorde kunne tolkes på to forskellige måder. Enten fandt hun min café idé, som det dummeste idé, eller også var det blot for at tænke sine ord igennem. Hun fugtede sine læber og betragtede caféen med et tænkende blik, inden hun så hen på mig med et et svært læsende blik. Mit smil blegnede svagt. Hun smilte skævt og nikkede.

"Caféen er helt sikkert meget under de caféer jeg ellers er vant til at besøge, men du får min fuldendte afgørelse, når vi har smagt på maden, okay skat?", svarede hun med et lille fnis. Jeg smilte og nikkede med et lille ryk til siden med hovedet.

"Okay aftale!", svarede jeg med et skævt smil. Hendes svar var heldigvis ikke snobbet på nogen måde, selv om det skinnede lidt igennem. Blake var bare vant til en vis standard, så det var helt okay for mig, at hun nok var lidt skeptisk nu og da. Dog skabte hun sig aldrig over det. På en måde var jeg også sikker på, at hun fandt det spændende, at hun skulle prøve noget andet end hun var vant til normalt.

Der havde jo været mange tidspunkter, hvor hun havde sat spørgsmålstegn ved flere udflugter, som var arrangeret fra min side af, men hun havde været villig til at prøve ad alligevel. Jeg havde trods alt ikke glemt noget som helst om vores ture sammen. Særligt havde jeg slet ikke glemt vores hicking i bjergene med teltur osv. Det havde været skægt at se hende trække i nogle flade sko og med friluftshår.

"Jeres mad!", kom det fra en pige i sort t-shirt og sorte skinny jeans og hendes brune hår opsat i hestehale. Hun kunne ikke være meget ældre end Blake eller jeg. Jeg nikkede med et smil, mens hun placerede vores fish and chips foran Blake og jeg på det lille tomandsbord, der var naglet fast i gulvet på et rundt stålben i midten. Blake sad på en blå kunstlæderbænk, der flugtede langs hele væggen i den ene side i caféen, mens jeg sad på en ret enkel caféstol i stål over for hende. Caféen var åben og der var ikke meget atmosfære her, hvis det stod til Blake. Det var i alt fald hvad jeg kunne forestille mig hun måtte tænke. Lige så meget atmosfære som på den lokale McDonalds.

Jeg begyndte straks at spise min mad med fingrene. Ja, det hele var i et stort kræmmerhus. Ligesom en kebab eller det der lignede. Total i orden for mit vedkommende. Blake sad bare og betragtede sin mad, der stadigt lå i den lille flettede brødkurv. Jeg smilte smørret, mens jeg tog en ret sprød pommesfrites i munden. Det her smagte bedre end jeg havde troet. Helt sikkert så meget bedre end McDonalds. Blake smilte nervøst.

"Har de ikke bestik?", spurgte hun nervøst. Jeg grinte indestængt af det og tog en tår af min cola, uden så meget som at slippe mit kræmmerhus.

"Hold nu op baby! Smag dog på det?", tilskyndede jeg hende med et smørret smil. Hun så fra side til side i caféen, inden hun så ned på sit kræmmerhus i brødkurven hvorefter hun greb fat om det og lettere forsigtigt greb fat i et stykke friteret fisk, som hun derefter dyppede i den tilhørende dyppelse på hjørnet af kræmmerhuset og hun tog endelig en bid af det, mens hun så på mig og tyggede roligt. Jeg sad opmærksomt og betragtede hende med et smil.

"Nå?", spurgte jeg med et skævt smil. Hun smilte og gik straks i kål med kræmmerhuset.

"Det smager jo vildt godt?", svarede hun med et forbløffet smil Jeg grinte smørret og nikkede og greb min cola og løftede den.

"Selvfølgelig baby! Skål for os!", svarede jeg glad. Hun fnes og greb selv efter sin egen cola og vi stødte let vores papkrus mod hinanden.

"Skål skat for en spændende bryllupsrejse!", svarede hun med et sødt lille grin. Jeg grinte smørret mens vi stadigt sad med vores papkrus mod hinanden.

"For et spændende liv og et lykkelig ægteskab!", svarede jeg lykkeligt. Hun fnes.

"For den dejligste mand, som jeg aldrig vil stoppe med at elske!", svarede hun med et dejligt smil.

"For min elskede hustru, der vil gøre mig lykkelig til den dag jeg dør...", svarede jeg det sidste lavt, så Blake tydeligvis rødmede i et smukt og kærligt smil. Hendes øjne strålede på en særlig måde. Den måde, som da jeg så hende stå foran mig ved alteret.

"Jeg elsker dig Justin...", svarede hun med et lykkeligt smil med blanke øjne, så det kunne ligne, at hun ville græde af lykke til hvert et øjeblik. Jeg rejste mig fra min stol og satte mig ved siden af hende og lagde min højre hånd om hendes venstre hofte og så hende dybt i øjnene.

"Og jeg elsker dig min smukke Blake...", svarede jeg lavt. Hun snøftede med et lille grin. Det var tydeligt at mærke, at vores følelser tog overhånd lige nu. Jeg lænede mig frem mod hendes læber. Hun lukkede øjnene og lagde sin venstre hånd om min nakke.

Vi smagte blidt og roligt på hinandens læber og tunger. Måske ville de fleste nok synes det var underligt og akavet, at man sad og kyssede intenst med hinanden på en offentlig café, men den tanke skød jeg væk, for jeg var virkelig forelsket i min kone, og så var jeg ret så ligeglad med, om vi sad og kyssede med hinanden, hvor andre kunne se os...

~


Blakes synsvinkel:

Lokation: London Eye, mandag d. 19 januar, 2015, kl. 2o:37

Okay, Justin havde formået at overraske mig på den positive måde, og det var vidst også det vigtigste! Nok havde jeg været skeptisk for den café og de fish and chips, men der havde jo slet ikke været noget i vejen for det. Maden havde været lækker, selv om det slet ikke havde været på en firestjernets Michelin-restaurant.

Jeg så på Justin med et forelsket smil og han gav min højre hånd et kærligt klem, mens vi gik roligt side om side ned ad den smukke allé på vej mod London Eye. Luften var kold og frisk og mørket blev oplyst af alle de smukke lyskæder i træerne og pariserhjulet lyste også fantastisk op. Der duftede virkelig af havn, men det var virkelig hyggeligt. Jeg nød virkelig det her. Der var ingen tvivl - Justin havde allerede fået flere grønne flueben for lækkert hotel, kulinarisk oplevelse med fish and chips, for hans charmerende og pokkers romantiske væsen, for det romantiske øjeblik ved at gå hånd i hånd på vej mod London Eye og at vi snart skulle op i én af gondolerne i pariserhjulet. Ja, kunne jeg seriøst ønske mig noget bedre sted at være, så frem min elskede Justin bare var sammen med mig? Justin smilte kærligt og standsede op med mig og trak mig ind til ham. Jeg fnes forelsket og lagde mine arme om nakken på ham.

"Hvad så?", spurgte han med et smørret smil. Jeg fnes.

"Hvad så hvad?", grinte jeg stille uden at flytte mit blik væk fra hans. Hans øjne strålede fantastisk i lyskædernes lys. Det lignede stjerner i hans smukke øjne. Han gav mig et dejligt klem på min ene balde under min oversizetrøje.

"Hygger du dig baby?", spurgte han lavt med et smørret smil Jeg fnes og nikkede.

"Meget... Aftenen her, er bare så romantisk og vellykket...", svarede jeg lavt i små fnis. Justin smilte med et lille grin og nikkede og pirrede mig med små dejlige læbekys og så igen på mig.

"Du er så pokkers dejlig... Fuck, hvor har jeg været heldig med sådan en fantastisk kone...", svarede han lavt. Jeg kunne ikke lade være med at fnise hele tiden, fordi han bare var så pokkers romantisk hele tiden. han kyssede mig på panden og trak sig væk igen uden at slippe min hånd.

"Skal vi komme hen til gondolerne baby?", spurgte han med et smørret grin. Jeg nikkede i fnis og vi begav os videre hen mod havnen.


Godt ti minutter efter, var vi endelig nået hen til gondolerne. Der var overraskende mange mennesker her, trods det var en ganske almindelig mandag en kold januaraften. Det var garanteret turister de fleste af dem. Det var i alt fald til at se på en del japanere med deres store kameraer om deres halse. Typisk!

Jeg måtte indrømme at jeg græmmede lidt over kulden her fra havnen og det var januar. Ja, jeg havde faktisk taget en langærmet uldundertrøje inden under min oversizetrøje, så jeg bedre kunne holde kulden ude, men nu hvor vi stod på havnen, så var det ikke lige til. Justin fik mig lettere ud af mine tanker, da han trådte mere frem mod gondolerne, så jeg fulgte troligt med. Justin kom hen til billetautomaten og betalte damen inde i den lille boks for billetterne. Derefter vendte Justin sig mod mig og rakte hånden mod mig, som jeg med et smil tog imod. 

Vi gik hen til den ret store gondol og gik sammen ind. Der var allerede en del mennesker herinde i forvejen og der kom flere ind. Ja, der kunne nok være 30-50 mennesker herinde, hvis vi stod stuvet sammen, men det håbede jeg ikke skulle være tilfældet. Justin begyndte at skubbe folk til side, og jeg valgte ikke at kommentere på det, for det var tydeligt, at han var opsat på at få os hen til et godt sted at stå og jeg havde ret!

Pludseligt trak han mig med et smil hen til det store åbne vindue nogenlunde fra midten af, så jeg kunne betragte alt herfra. Det kildede i min mave over hvor spændt jeg var for at betragte det hele fra oven om ikke så længe, når pariserhjulet ville gå i gang igen.

Jeg blev overrasket af nogle dejlige arme rundt om min mave bagfra og jeg kunne mærke hans åndedrag ved min hals. Jeg så bagover og mødte hans dejlige brune øjne, der bare smilede.

"Er du spændt elskede?", spurgte han lavt. Jeg nikkede med et fnis og så væk fra ham igen. Jeg fnes forelsket og mærkede hans varme læber kysse mig blidt i nakken. Fuck, hvor jeg dog elskede ham. Ord kunne nærmest ikke beskrive min store kærlighed til ham. Jeg nød bare trygheden ved at have hans arme omkring mig, mens jeg så ud på det svagt oplyste vand i havnen.

Pludseligt kunne jeg se, at vi begyndte at køre til siden. Jeg fnes over sommerfuglene i maven. Det var ikke fordi pariserhjulet kørte stærkt, men rettere langsomt. Nej, spændingerne kom på grund af Justins arme omkring mig, hans rolige vejrtrækning ved mit øre og nakke. De dejlige følelser, der gik amok i min krop, da han stille flettede sin venstre hånd ind i min højre på min mave.

"Wee... det er sjovt...", hviskede han i grin ved mit øre, så jeg ikke kunne holde mit lille grin tilbage.

"Du er tosset skat...", fnes jeg lavt og så tilbage på hans dejlig smil på mig. Jeg fangede ham i et flygtigt lille kys på hans bløde læber, inden jeg flyttede mit blik ud over udsigten. Det gik langsomt, men det var fantastisk at stå og betragte udsigten her fra London Eye, særligt sammen med manden i sit liv...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...